Klasselotteri-Kollektører fra Roskilde 1753 - ca. 1827
- og deres Bancobreve

Fig. kl16-roskilde-baum4.

1. Udateret bancobrev fra kollektør Frich i Roskilde

"No 4" er Baumgartens egen nummerering af bancobrevet.

På bagsiden ses Roskilde Postkontors kartenummer og portoangivelse: "7 - 3". Desuden ses aftryk af kollektør Friderich Christian Frichs segl ved siden af Roskilde postkontors segl. I Baumgartens tid var han kollektør i perioden 1776-1790 (Baumgartens dødsår), hvorfor taksten skal kontrolleres v.h.a. 31.12.1773-placaten:

31.12.1773-cirkulæret (og 23.02.1788-forordningen, punkt III C):
"Fragten betales efter Brevtaxten saaledes: 1 til 100 Rdlr. i banco-Sedler betales som et enkelt Brev; 100 til 150 Rdlr., som 1½ Brev, 150 til 200 Rdlr., som et dobbelt Brev, o. s. v. enten Summen er i store eller smaae Sedler;"

Da enkeltbrevstaksten for brev mellem Roskilde og København i onmtalte tidsrum er 2 Lß bliver portoen:

hvilket også fremgår af brevets bagside.

Fig. kl16-roskilde-baum5. (Udstillet af Wilhelm Lambrecht (D) på NORDIA 2012 i Roskilde).

2. Udateret bancobrev fra kollektør Frich i Roskilde

"No 5" er Baumgartens egen nummerering af bancobrevet.

På bagsiden ses Roskilde Postkontors kartenummer og portoangivelse: "2 - 5". Desuden ses aftryk af kollektør Friderich Christian Frichs segl ved siden af Roskilde postkontors segl. I Baumgartens tid var han kollektør i perioden 1776-1790 (Baumgartens dødsår), hvorfor taksten skal kontrolleres v.h.a. 31.12.1773-placaten/23.02.1788-forordningen:

"Fragten betales efter Brevtaxten saaledes: 1 til 100 Rdlr. i Banco-Sedler betales som et enkelt Brev; 100 til 150 Rdlr., som 1½ Brev, 150 til 200 Rdlr., som et dobbelt Brev, o. s. v. enten Summen er i store eller smaae Sedler;"

Da enkeltbrevstaksten for brev mellem Roskilde og København i onmtalte tidsrum er 2 Lß bliver portoen:

hvilket også fremgår af brevets bagside. Hullerne i brevet formodes at være mærker efter Baumgartens arkiverings-brevspyd.

Rettelse til tidligere tekst for dette bancobrev:
Wilhelm Lambrecht (D), der udstillede brevet på udstillingen Nordia 2012 i Roskilde, anførte bl.a. følgende på sin udstillingsplanche:

"NB (Nachnahme - Brief)". Brevet er ikke påskrevet "NB" eller "Nachnahme"- hvilket ville betyde, at der var tale om et "efterkravsbrev", hvad der ikke er.

Wilhelm Lambrecht anførte desuden, at indholdet var "201 Rdr i. Banis, 90 ½ ß Courant", hvilket er en fejllæsning. Det korrekte er "201 Rdr i Banco, 80 ½ ß Courant"

Endelig anførte Lambrecht, at "Die Löcher im Briefumschlag stammen von dem Sortierbrett der Eingangskontrolle in Koebenhavn" (hullerne i brevomslaget stammer fra sortérbrædtet ved indgangskontrollen i København). Det er temmelig usandsynligt, at bancobrevet MED indhold af pengesedler blev pindet op ved ankomst til København. En sådan behandling kendes ikke på andre breve. Derimod antager jeg, at bancobrevet er blevet anbragt på Baumgartens (brevspyd) efter at sedlerne var udtaget og at oplysning om afsender, indhold og betaling var ført til protokols.

Wilhelm Lambrecht reagerede i 2012 desværre ikke på mine henvendelser med mine kommentarer, men da det er ønskeligt, at fejlene ikke bliver gentaget ved afhændelse af brevet, er de nævnt her.

Fig. kl16-roskilde-malm.

3. Udateret bancobrev fra kollektør Frich i Roskilde.

På bagsiden ses Roskilde Postkontors kartenummer og portoangivelse: "2 - 6". Desuden ses "No 12" (indsat i firkant fra bagsiden), hvilket er Baumgartens egen nummerering af bancobrevet. Mellem to aftryk af Roskilde postkontors segl med "Chr. 7" ses kollektør Friderich Christian Frichs segl. I Baumgartens tid var han kollektør i perioden 1776-1790 (Baumgartens dødsår), hvorfor taksten skal kontrolleres v.h.a. 31.12.1773-placaten:

31.12.1773-cirkulæret (og 23.02.1788-forordningen, punkt III C):
"Fragten betales efter Brevtaxten saaledes: 1 til 100 Rdlr. i Banco-Sedler betales som et enkelt Brev; 100 til 150 Rdlr., som 1½ Brev, 150 til 200 Rdlr., som et dobbelt Brev, osv. enten Summen er i store eller smaae Sedler;"

Da enkeltbrevstaksten for brev mellem Roskilde og København i onmtalte tidsrum er 2 Lß, bliver portoen:

hvilket også fremgår af brevets bagside.

Fig. kl16-roskilde-baum14. (Fra H. J. Rasch's auktionskatalog Nr. 101/2012, lot 2, side 24).

4. Udateret bancobrev fra kollektør Frich i Roskilde.

Her ses "No 14", som er Baumgartens egen nummerering af bancobrevet. Bagsiden viser en gentagelse af Baumgartens nummerering samt Roskildes kartenummer og porto: "3 - 3".

31.12.1773-cirkulæret (og 23.02.1788-forordningen, punkt III C):
"Fragten betales efter Brevtaxten saaledes: 1 til 100 Rdlr. i Banco-Sedler betales som et enkelt Brev; 100 til 150 Rdlr., som 1½ Brev, 150 til 200 Rdlr., som et dobbelt Brev, osv. enten Summen er i store eller smaae Sedler;"

Da enkeltbrevstaksten for brev mellem Roskilde og København i Baumgartens inspektørperiode var 2 Lß, bliver portoen:

hvilket også fremgår af brevets bagside.

Baumgarten havde i øvrigt den uvane, at han spiddede brevene på et lille spyd, hvorfor der ses små huller i hans breve - det er ikke et forsøg på at desinficere brevene (a la desinficering af kolerabreve).

Fig. kl16-roskilde-baum57.

5. Udateret bancobrev fra kollektør Frich i Roskilde

På bagsiden ses Roskilde Postkontors kartenummer og portoangivelse: "3 - 4". Desuden ses "No 57", hvilket er Baumgartens egen nummerering af bancobrevet. Der er to aftryk af Roskilde postkontors segl med "Chr. 7" samt kollektør Friderich Christian Frichs segl. I Baumgartens tid var han kollektør i perioden 1776-1790 (Baumgartens dødsår), hvorfor taksten skal kontrolleres v.h.a. 31.12.1773-placaten:

31.12.1773-cirkulæret (og 23.02.1788-forordningen, punkt III C):
"Fragten betales efter Brevtaxten saaledes: 1 til 100 Rdlr. i Banco-Sedler betales som et enkelt Brev; 100 til 150 Rdlr., som 1½ Brev, 150 til 200 Rdlr., som et dobbelt Brev, o. s. v. enten Summen er i store eller smaae Sedler;"

Da enkeltbrevstaksten for brev mellem Roskilde og København i onmtalte tidsrum er 2 Lß, bliver portoen:

hvilket også fremgår af brevets bagside.

Fig. kl16-roskilde-baum79.

6. Udateret bancobrev fra kollektør Frich i Roskilde

På bagsiden ses Roskilde Postkontors kartenummer og portoangivelse: "4 - 5". Desuden ses (også på forsiden) "No 79", som er Baumgartens egen nummerering af bancobrevet. Der er aftryk af Roskilde postkontors segl med "Chr. 7" samt kollektør Friderich Christian Frichs segl. I Baumgartens tid var han kollektør i perioden 1776-1790 (Baumgartens dødsår), hvorfor taksten skal kontrolleres v.h.a. 31.12.1773-placaten / 23.02.1788-forordningen, punkt III C:

"Fragten betales efter Brevtaxten saaledes: 1 til 100 Rdlr. i Banco-Sedler betales som et enkelt Brev; 100 til 150 Rdlr., som 1½ Brev, 150 til 200 Rdlr., som et dobbelt Brev, o. s. v. enten Summen er i store eller smaae Sedler;"

Da enkeltbrevstaksten for brev mellem Roskilde og København i onmtalte tidsrum var 2 Lß, bliver portoen:

hvilket også fremgår af brevets bagside.

Fig. kl16-roskilde-baum37.

7. Udateret bancobrev fra kollektør Frich i Roskilde (indsat 10.04.2014)
Teksten på brevet er:

På bagsiden ses Roskilde Postkontors kartenummer og portoangivelse: "7 - 4". Desuden ses (også på forsiden) "No 37", som er Baumgartens egen nummerering af bancobrevet. Der er aftryk af Roskilde postkontors segl med "Chr. 7" samt kollektør Friderich Christian Frichs segl.

I Baumgartens tid var Frich kollektør i perioden 1776-1790 (Baumgartens dødsår), hvorfor taksten skal kontrolleres v.h.a. 31.12.1773-placaten / 23.02.1788-forordningen, punkt III C:

"Fragten betales efter Brevtaxten saaledes: 1 til 100 Rdlr. i Banco-Sedler betales som et enkelt Brev; 100 til 150 Rdlr., som 1½ Brev, 150 til 200 Rdlr., som et dobbelt Brev, o. s. v. enten Summen er i store eller smaae Sedler;"

Da enkeltbrevstaksten for brev mellem Roskilde og København i onmtalte tidsrum var 2 Lß, bliver portoen:

hvilket også fremgår af brevets bagside.

Fig. kl16-roskilde-baum12.

7a. Udateret bancobrev fra kollektør Frich i Roskilde
Teksten på brevet er:

På bagsiden
ses Roskilde Postkontors kartenummer og portoangivelse: "3 - 6". Desuden ses (også på forsiden) "N ^o 12", som er Baumgartens egen nummerering af bancobrevet. Der er aftryk af Roskilde postkontors segl med "Chr. 7" samt kollektør Friderich Christian Frichs segl.

I Baumgartens tid var Frich kollektør i perioden 1776-1790 (Baumgartens dødsår), hvorfor taksten skal kontrolleres v.h.a. 31.12.1773-placaten / 23.02.1788-forordningen, punkt III C:

"Fragten betales efter Brevtaxten saaledes: 1 til 100 Rdlr. i Banco-Sedler betales som et enkelt Brev; 100 til 150 Rdlr., som 1½ Brev, 150 til 200 Rdlr., som et dobbelt Brev, o. s. v. enten Summen er i store eller smaae Sedler;"

Som man kan se, er portoen påskrevet brevet: 6 Lß, hvilket kunne tyde på, at der var klasselottriet uvedkommende oplysninger i bancobrevet. Da omslaget af bancobrevet er lavet af et stykke såkaldt "stemplet papir" (papir, hvorpå der er et autoriseret påtrykt af af et stempelmærke og et beløb (såkaldt stempelafgift), der skal betales til det offentlige, er det muligt, at det udløste en ekstra portoandel på 2 Lß, som svarer til portoen for et ilagt brev.

Da enkeltbrevstaksten for brev mellem Roskilde og København i onmtalte tidsrum var 2 Lß, bliver portoen:

Jeg har en enkelt gang været udsat for et lignende tilfælde med et bancobrev fra Helsingørs norske postkontor, se: Helsingør-Bancobrev på stemplet papir, hvor jeg måtte ty til vores ekperter udi stempelmærker (revenues): Paul Nelson (Tucson, Arizona), Claus Rafner og Jan Læby for at få nærmere oplysninger. Jeg havde umådeligt svært ved at se en relevant sammenhæng mellem betalingen af stemplet papir og betaling af bancobrevets porto til postvæsenet. Herunder en lettere gentagelse af forklaringen fra Helsingørs norske bancobrev:

Det er stemplet papir fra Dansk Vest Indien 1786, "??? - Tre Rigsdaler." Claus Rafner har tidligere oplyst, at det tre-delte våbenskjold viser, at stempelpapiret er fra DVI, hvilket (kan bekræftes af nummeret - der her mangler) og taksten (samt sikkert også underskriften).
    "Stempelpapir fra Danmark havde tre løver, fra Norge den norske løve, fra Slesvig de slesvigske to løver, fra Holsten et to-delt skjold med to løver og det holstenske nældeblad".

Claus oplyste endvidere, at stempelpapiret er kasseret, hvilket fremgår af, at "papiret er afskåret, så kongekronen mangler. Kongekronen var symbolet på gyldighed, og når ubrugt stempelpapir med gammelt årstal skulle kasseres (og genbruges til kladder o.l.), fjernede man kongekronen".

Claus henviste mig til Jan læby, Korsør, som i sin artikel om Stemplet Papir og Stempelmærker i NORDIA 2012s udstillingskatalog fortæller, at stempelafgiften er en af vores ældste indirekte skatter. Vi har alle - uden undtagelse - stiftet bekendtskab med denne skat - lige fra spillekortenes afgiftsmærkning af Ruder Es til spiritusflaskernes og andre(!) giftstoffers (fx myregift) mærkning med små labels, der viser, at der er betalt en afgift.

Jan:"Der er ingen tvivl om, at det er et DVI stempelpapir, der er anvendt som omslag til dette bancobrev. Brugen af stemplet papir blev indført ved forordning af 30.09.1773. Alle DVIs stempelpapirer blev forsynet med årstal og skulle bruges inden for samme år, hvorefter de var ugyldige, og nye papirer med nyt årstal skulle derefter anvendes.

Helt til 1907 udskiftede man i DVI een gang om året de årstalsmærkede stempelpapirer, men med "Anordning af 22.02.1907 om Stemplet Papir paa de dansk Vestindiske Øer" samt "Bekendtgørelse af 28.02.1907 om den nærmere brug af Stempelpapir paa DVI", indførtes der to nye stempelpapirer, 1., og 2. klasse uden årstal, samt stempelmærker i 10 værdier til supplering på stempelpapirerne. (I Danmark var en tilsvarende ændring allerede sket med lov af 19.02.1861).

Så selv om denne historie handler om bancobreve, var det en relevant afstikker til stempelpapirets interessante historie at få opklaret, at det her anvendte stempelpapir ikke på nogen måde havde noget at gøre med betaling af porto eller andet vedr. dette bancobrev. Bancosedlerne må nødvendigvis være indleveret og pakket/forseglet i Helsingørs Norske Postkontor og kommer altså næppe udefra (fra fx Norge). Der er altså tale om en brug af forhåndenværende papir til indpakning af bancosedlerne. Hvorledes postmester og kollektør Frich har fået fat i dette ellers ubrugelige stykke stemplet papir fra DVI, kan vi kun gisne om.

Fig. kl16-roskilde-baum7.

8. Udateret bancobrev fra kollektør Frich i Roskilde
Teksten på brevet er:

På bagsiden ses Roskilde Postkontors kartenummer og portoangivelse: "4 - 2". Desuden ses (også på forsiden) "No 7", som er Baumgartens egen nummerering af bancobrevet. Der er aftryk af Roskilde postkontors segl med "Chr. 7" samt kollektør Friderich Christian Frichs segl.

I Baumgartens tid var Frich kollektør i perioden 1776-1790 (Baumgartens dødsår), hvorfor taksten skal kontrolleres v.h.a. 31.12.1773-placaten / 23.02.1788-forordningen, punkt III C:

"Fragten betales efter Brevtaxten saaledes: 1 til 100 Rdlr. i Banco-Sedler betales som et enkelt Brev; 100 til 150 Rdlr., som 1½ Brev, 150 til 200 Rdlr., som et dobbelt Brev, o. s. v. enten Summen er i store eller smaae Sedler;"

Da enkeltbrevstaksten for brev mellem Roskilde og København i onmtalte tidsrum var 2 Lß, bliver portoen:

hvilket også fremgår af brevets bagside.

Fig. kl16-ros-scheel72. Bancobrev afsendt af Collecteur Husum.

9. Udvendig dateret - modtaget - "24/2-23" Bancobrev fra kollektør Husum i Roskilde.
Teksten på brevets forside er:

Af Kapitel 9, Fig. 9-6 kan man se, at vekselkursen var 200 da bancobrevet blev sendt. 11 Rdl 12 ß = 11 × 96 + 12 ß = 1068 Rbß NV, hvilket med en kurs på 200/250 = 1068 × 200/250=854,4 ß sølv = 89 Rdl sølv. Taksten for brevet fra Roskilde til København bliver således, iflg. kapitel 13: 3 Rbß sølv = 250/200 × 3 = 3.75 = 4 sk NV:

Bærepenge
er anført på bagsiden med "Bp 8". Ser vi i Kapitel 10, Fig. 10-3c, er bærepengene for et indhold af 5-100 Rbdlr. sølv = 6 Rbß sølv, der skal omregnes til Navne-Værdi: 6 × 250/200 = 7,5 = 8 Rbß N.V., hvad der også står på brevet.

Det vides ikke, hvem, der har anført "1/23" på bagsiden, hvilket formodes at betyde "Januar 1923". Endelig har Scheel anført på bagsiden "Modtaget 24/2 1823".

Som vanligt blev Bancobrevet frigjort ved inspektørens modtagerattest.

Tilbage til Kapitel 16