Forlaget Nørbyhus

Kapitel 1. Historien bag 30-øres provisorierne 9 Kapitel 1 - Historien bag 30-øres provisorierne For godt et halvt århundrede siden (skrivende stund var ultimo 2009!) - nemlig i 1955-56, udgav det danske postvæsen sine sikkert sidste provisoriske dagligseriefrimærker, og der er hidtil intet, der tyder på, at postvæsenet igen agter at give sig i lag med fremstillingen af provisoriske frimærker. De således sidst udgivne - 30-øres provisorierne - afstedkom en lang række filatelistisk set interessante forhold, som filatelisterne med stor iver kastede sig over. Dog har de fleste tidligere studier af 30-øres provisorierne været trykteknisk orienteret, dvs., at de mest har omhandlet beskrivelsen af overtryksvarianter, som først og fremmest Aage Tholl beskæftigede sig med i en artikelserie i Politiken i slutningen af 1950erne, begyndelsen af 1960erne. Grundmærkerne har ikke haft den store bevågenhed. Denne bog forsøger at give oplysning om 30-øres provisorierne, både om baggrunden for udgivelsen af dem og den tekniske side af fremstillingen af de forskellige typer af 30-øres provisorier. Den forsøger også at give en forklaring på fremkomsten af de allerede kendte samt de hidtil ikke offentliggjorte variationer, der forekommer i overtrykket på 30-øres provisorierne og for den sags skyld også i grundmærkerne. Baggrunden for udgivelsen af 30-øres provisorierne I perioden 1948-1952 forbrugtes Fr. IX, 20-øres og 25-øres dagligseriemærker af befolkningen, men, som det fremgår senere i dette kapitel, henlagdes en stor del af arkene fra oplag 835 og 1019 i hele perioden som reservebeholdning i P&T’s Blanketdepot og i Frimærketrykkeriet. Portostigningerne 01.06.1950 (hvor portoen for 1. vægtklasses landsportobreve steg fra 20 til 25 øre, se OM22/1950 af 23.05.1950, afsnit II-1-I) og 01.06.1952 (hvor portoen for 1. vægtklasses landsportobreve steg fra 25 til 30 øre, se OM27/1952 af 20.06.1952, afsnit II-I) medførte indkaldelser af usolgte hhv. 20- og 25-øres røde Fr. IX-ark fra posthusene. Efter indkaldelsen kunne man konstatere, at man havde hele 376.500 ark 20-øres rød Fr. IX (i både type I og III) og 501.000 ark 25-øres rød, Fr. IX, type III, i alt 877.500 ark af nu ubrugelige røde frimærker liggende i P&T’s Blanketdepot og i Frimærketrykkeriet 1 . I 1955-56 blev der, med en befolkning i Danmark og Færøerne på 4.498.183 2 personer, afsendt ca. 1,3 millioner landsportobreve hver måned 3 og forbruget af 30-øres frimærker var ca. 155.000 ark pr. måned 4 . Det var derfor ikke overraskende, at P&Ts Generaldirektorat primo 1955 besluttede, at disse mange ”ubrugelige” ark skulle overtrykkes med en ny værdi, 30 øre, og udsendes som almindelige dagligserie-frimærker. Ved at gøre dette, kunne man, efter alt at dømme, dække behovet for 30-øres frimærker i ca. seks måneder. Men hvorfor var der så store mængder ubrugte ark i P&T? Det var bestemt ikke normalt, at man lavede en overproduktion, tilbageholdt eller undlod at makulere ubrugelige ark, og hvorfor havde P&T ikke tidligere anvendt de 877.500 ark af Fr. IX, 20 og 25 øre rød da muligheden forelå? Efterkrigstidens spareforanstaltninger Som ved så meget andet spillede 2. verdenskrig også en væsentlig rolle for udsendelsen af 30-øres provisorierne i 1955/56. Manglen på råstoffer var sidst i 1940erne så stor, at der blev gjort foranstaltnin- ger for at spare både på det ene og det andet bl.a. på papir, der i store mængder blev importeret. At postvæsenet også skulle spare, fremgik af Officielle Meddelelser for P&T, OM24/1948 af 09.06.1948, afsnit V, hvor man kunne læse: 1 Oplyst i 1974 til forfatteren af daværende blanketforvalter Anker Ejgil Rasmussen, P&T’s Blanketdepot. 2 P&T’s ”Beretning om Virksomheden i Finansåret 1956-57”. Tabeller, s. I. København 1957. 3 Do. Tabel 3, side 4. 4 Do. Tabel 26, side 30.