Forlaget Nørbyhus
Kapitel 1. Historien bag 30-øres provisorierne 10 ” Som Led i Regeringens Foranstaltninger til Begrænsning af Landets Forbrug af udenlandsk Valuta har Handelsministeriet 5 gennemført en Skærpelse af de gældende Regler for Tildeling af Papir, som også omfatter Statsmyndighedernes Papirforbrug, og der vil kun under ganske særlige Omstændigheder blive givet Statsmyndigheder Ekstratildeling af Papir. “ Medarbejderne i P&T blev ved denne lejlighed pålagt at spare på så at sige alt papir, og der blev i omtalte OM givet medarbejderne en række anvisninger til genbrug af bl.a. postale blanketter. Fig. 1-1. Papirmangelen var så stor, at der i en kort periode blev fremstillet kuverter af avispapir. Her fra 03.07.1948. (Bemærk avisens dødsannonce for postmester Th. V. Hove. DDPE, s. 190). Postvæsenets reserveoplag af frimærker Man skulle også spare på papir i Frimærketrykkeriet. Det var blot teknisk umuligt at spare på papir til fremstillingen af frimærker uden at det gav store problemer ved trykningen, og her måtte de ”særlige Omstændigheder“, som OM24/1948 omtaler, have været til stede, og 26.05.1948 påbegyndtes noget næsten enestående i dansk frimærkehistorie, nemlig trykningen af et reserveoplag af frimærker. Af Frimærketrykkeriets maskinjournaler 6 vedrørende trykningen af denne periodes frimærker fremgår det, at oplag 835, Fr. IX, 20 øre rød, type I var et ”reserveoplag“, og at trykningen af dette oplag blev foretaget ind imellem trykningen af andre oplag. Trykningen strakte sig over perioden 26.04.- 04.12.1948, hvor der blev produceret 392.959 ark, heraf 346.775 gode ark. Et oplag af tilsvarende størrelse blev normalt færdiggjort på knap to uger. (I kapitel 2: ”30-øres provisoriernes grundmærker” beskrives bl.a. typerne i 30-øres provisoriernes grundmærker). Portostigningen den 1. juni 1950 Ved denne portostigning, hvor bl.a. portoen for første-vægtklasses landsportobreve steg fra 20 til 25 øre, blev der udgivet nye frimærker bl.a. Fr. IX, 25 øre rød, hvor det første oplag var oplag 960. Senere 5 Lov nr. 206 vedrørende forbrugsbegrænsning af 14. maj 1948 med bilag. Lovtidende for Kongeriget Danmark 1948. København 1949. 6 Maskinjournaler for Frimærketrykmaskine 1, M.1, fra perioden 1948-1952. Post Danmark, Frimærker (Frimærketrykkeriet)/Post og Tele Museum. Utrykt kilde.
Made with FlippingBook
RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=