Forlaget Nørbyhus

Kapitel 4. Overtrykningen af arkene 72 Placering af frimærkearkene på digelen Trykformen blev som nævnt anbragt på rammefundamentet, og galvanoerne havde orienteringsmæssigt taldelene opad og bjælke-/stregdelene nedad: En atypisk placering af trykformen, som normalt ”vendte på hovedet“, men det skyldtes primært den tiltænkte ens tilskæring af frimærkearkenes underste kant. Pålægningen af arkene på digelen blev foretaget manuelt af en såkaldt pålæggerske (der var flere, men én af dem hed Agnete Frederiksen - oplyst af Preben Endrup, Ølstykke, tidligere medarbejder hos J. Jørgensen & Co.). Det betød, at man placerede arkene mod de to faste anlæg på digelen, som er vist på fig. 4-5. Med denne metode var man sikker på, at overtrykkene blev foretaget ens og korrekt på alle frimærkeark. Der var dog problemer med at overtrykke allerede perforerede og gummierede frimær- keark, hvilket fremgår af en skrivelse fra Frimærketrykkeriet 1 : ”... Trykformen kan nu monteres (i digelpressen. F. a.) , men dette er et yderst brydsomt arbejde, da det er næsten umuligt at finde frem til en middelpasning for hele oplaget, fordi det under trykningen (ved fremstillingen af grundmærkerne. F. a.) fugtede gummierede papir arbejder meget uensartet ved tørringer. Endvidere kan trykket (på digelpressen. F. a.) svinge en del i forhold til perforeringen, og der er heller ikke register (ensartet afstand. F. a.) mellem arkets kanter og perforering. De to sidstnævnte ulemper forsøges afhjulpet på følgende måde: Arkene nåles op efter perforeringen og beskæres på to sider for anlægget. Dernæst sorteres oplaget ud i et passende antal grupper efter trykkets (frimærketrykkets. F. a.) placering i forhold til perforeringen, således at en gruppe indeholder alle ark med trykket forskudt til venstre, en anden, hvor mærkerne sidder for højt, og således fremdeles. Ved at rette anlæggene ind efter hver gruppe, kan overtrykkets variationer holdes inden for visse rammer. Som det vil fremgå af ovenstående, er det imidlertid umuligt at holde nøjagtigt register gennem et helt oplag.” Der blev, som det fremgår af skrivelsen, ikke kun foretaget en beskæring af to sider af frimærkearkene, men af alle fire sider. Før tilskæringen af arket var arket ca. 228-232 mm bredt og 259 mm højt. Efter tilskæringen var det 221 mm bredt og 249 mm højt. Et tilskåret arks nedre margen var ca. 6,5 mm bred fra kant til underkant af tegner- og gravør-signaturene under frimærkets billedfelt. Tilskæringen af frimærkernes arkrande skete sideløbende med overtrykningen, idet arkene blev leveret til trykkeriet i flere portioner fra postvæsenets Blanketdepot, som vist i tabel 4-1. Det viste sig, at beskæringen af arkrandene ikke blev foretaget nøjagtig ens på alle ark, så de færdigskårne ark var ikke alle med lige store nedre arkrande, se fig. 4-7. Fig. 4-7. Til venstre et marginalmærke med den mest almindelige bredde af beskæring forneden. Til højre en afskæring, der viser, at arket har været nålet op to perforeringshuller forskudt i forhold til arket, hvorfra det venstre mærkes stammer. På trods af dette forhold, er overtrykkene på begge mærker (ark) placeret pænt, hvilket skyldes den foran nævnte sortering af arkene og evt. en justering af anlæggene på digelen. 1 Skrivelse nr. 2204 dateret 11.09.1959 fra Frimærketrykkeriet. Dansk Post- og Telegrafmuseum, København. Afsender / modtager fremgår ikke af skrivelsen, som er rettet af Sundgaard.