Forlaget Nørbyhus

Kapitel 4. Overtrykningen af arkene 71 Det specielle ved den nye maskintype var måden, hvorpå aftrykket tages, nemlig flade mod flade, dvs. hele aftrykket af trykformen på én gang. Flade mod flade-princippet (i modsætning til flade mod valse- princippet) gjorde digelpressen særlig velegnet til overtrykning af bl.a. perforerede frimærkeark. Der var ikke nogen form for automatik til pålægning / aftagning af arkene under trykningen. Pålægningen blev således foretaget manuelt af en såkaldt ”pålæggerske”. Fig. 4-5 viser en principtegning af digelen med faste anlæg a og b. På digelfladen (lavet af støbejern) blev der anbragt store papstykker, som blev fastholdt af et såkaldt stram-ark, der udspændtes over digelfladen og pap. Dette blev gjort for at gøre fladen lidt eftergivende, hvorved trykformen ikke blev ødelagt ved trykning mod digelfladen. Et frimærkeark blev placeret med den underste tilskårne arkrand mod det faste anlæg a og med den tilskårne venstre side af arket mod anlægget b. Digelfladen med arket, der skulle overtrykkes, førtes fra den skrå placering af digelen op i lodret stilling, til fladen var parallel med trykformen. hvorefter digelfladen bevægede sig parallelt ind mod trykformen, indtil overtrykning. Fig. 4-5. Placering af trykformen i digelpressen Ved overtrykningen af 20- og 25-øres arkene bestod trykformen af en metalramme i hvilken et antal galvanoer (trykelementer) samt udslutninger og blystege (blindmateriale af forskellig størrelse) var fast- spændte. Til at spænde det hele fast i rammen brugtes spændstykker, der bestod af to dele, der kunne skrues fra hinanden og derved sætte blindmateriale og galvanoer i spænd i rammen. Rammens udvendige mål passede ind i rammefundamentet på digelpressen og isætningen styredes af anlæg i højre og venstre side af fundamentet. Forneden placeredes trykformen mod et skråt anlæg, se fig. 4-6, og foroven blev trykformen fastholdt af en anordning, der greb ind over dens kant. Det var vigtigt, at trykformen hvilede korrekt på det nederste anlæg. For at sikre, at intet blindmateriale sad for løst eller at en af de mange galvanoer ragede op over skriftshøjde, bankede man forsigtigt på trykformen med et kloptræ eller en klophammer (en hammer af træ eller af hårdt gummi) samtidig med at man foretog tilspændingen med spændstykkerne. Slagene med klophammeren var sandsynligvis skyld i flere overtryksvarianter i 30-øres provisorierne, bl.a. ”Hak i 3” (”Hak i Tuden”), ”4 korte bjælker”, ”Svagt 3” og ”Svagt 30”, som alle må være fremkommet ved beskadigelser af de aftryksgivende dele af galvanoerne (beskadigelserne er beskrevet i flere af de efterfølgende kapitler). Fig. 4-6.