Forlaget Nørbyhus

Kapitel 3. 30-øres provisoriernes grundmærkevarianter 57 man tager hensyn til reparationerne af trykcylinderne, vil der yderligere være tale om et par arksæt. Det vil sige, at der må påregnes at være omkring 1.600 forskellige identificerbare grundmærker i 30- øres provisorierne! Forfatteren kan, ved hjælp af de arksæt, der er blevet indkøbt gennem flere årtier, nok identificere omkring 800-1.000 grundmærker ved at lede efter de mikroskopiske kendetegn, der så godt som altid er til stede. Men, bare tanken om at skulle gengive alle de ”prikker”, der findes, kan let få forfatteren til at gå op i perforeringen! Forfatteren har derfor den holdning, at hvis der sidder en farveprik i umiddelbar nærhed af en del af frimærkebilledet, så man kun behøver at kaste et enkelt blik på prikken for at genkende den, kan den udmærket vises. De små prikker, som findes i hobetal, men hvor man skal have målebåndet, digitalskydelære eller mikroskoplineal frem for at finde den korrekte placering i forhold til mærkebilledet, er i nogen grad udeladt. Hvis prikken / varianten er lille, men har en usædvanlig form, så den er let genkendelig, er den også medtaget. Dette betyder, at den efterfølgende oversigt på ingen måde gør krav på at være komplet, men er fremført med den tanke, at de trods alt mange spændende varianter fortjener en plads i litteraturen. Man skal være opmærksom på, at både farveværket og viskedugen kan smide om sig med mikroskopiske farvepartikler, der afsættes på papiret og ser ud som rigtige varianter. Har man behov for at positionsbestemme et mærke med en ”prik”, som forfatteren ikke har beskrevet, kan man ty til perforatorkendetegnene. Det er en ret sikker metode til positionsbestemmelse et foreliggende løst mærke. For forfatteren har overtrykkene i 30-øres provisorierne været det primære, men 30-øres provisorierne består af både grundmærker og overtryk, så reelt er det ene lige så vigtigt som det andet. Samtidig med er de fleste overtryksvarianter altid blevet positionsbestemt vha. grundmærkernes kendetegn. Som et eksempel på hvorledes fejl i både grundmærke og overtryk kan ”kombineres”, så man får en smuk repræsentant for en i øvrigt måske almindeligt forekommende variant, kan forfatteren foreslå, at man udsøger sig en 30/20 øre rød, type I, med ”Overtryk 1” og ”Kort bjælke” (den variant findes otte gange i arket), men hvor grundmærket er varianten ”Streg i R egningen ”, nemlig II.1.73 (set i oplag 874 samt i oplag 888 før reparationen 04.06.1949 af cylinder nr. 48). Som en sidebemærkning findes kun en prik i R i II.1.73 fra oplag 835 (og muligvis også i II.1.73 fra oplag 816, 822 og 845. Prikken eller stregen findes ikke i II.1.73 i oplag 858 eller i IIa.1.73 fra oplag 888 og 897 - efter den omtalte reparation af cylinderen. Se fig. 3-5, 3-11: 73 og fig. 3-12: 73. Fr. IX, 20 øre rød, type I. Cylinder II (cylinder nr. 48). Der er flere store beskadigelser (varianter) i denne udgave. Tom Plovst har i DFT nr. 6/1970 (på selvstændigt paginerede sider, s. 19 og 20) vist, hvorledes et bestemt kendetegn for ark 1, på grund af diverse nødvendige omforkromninger, har skiftet udseende under trykningen af de mange ark. Kendetegnet er i denne bog kun vist i én udgave, idet det efter forfatterens opfattelse er for vanskeligt at henføre et mærke med et bestemt udseende af kendetegnet til et bestemt oplag. Det specielle kendetegn, ”Ar i kongens tinding”, er vist på fig. 3-13: ”91+a”. Af Fr. IX, 20 øre rød, type I, cylinder II (cylinder nr. 48) har forfatteren helark fra oplagene 835, 874, 888 og 897, men de kendetegn, der er fundet i oplag 835 og i oplag 874 og 888 før reparation, findes sandsynligvis også i de tidligere oplag 816, 822 samt i oplag 845 og 858. Forfatteren lader i hvert fald som om de gør - indtil det modsatte bliver bevist! Fr. IX, 20 øre rød, type III. Cylinder I (cylinder nr. 1) / Cylinder II (cylinder nr. 16) Her har forfatteren helark fra oplagene 908, 935 og 954 (cyl. I) og fra oplag 935 (cyl. II). Fr. IX, 25 øre rød, type III. Cylinder I, II og III. Cylinder I: Her har forfatteren helark fra oplagene 960 og 1019. Cylinder II / IIa: Helark fra oplagene 1019, dele af ark fra oplag 1070 samt helark fra oplag 1078. Cylinder III: Helark fra oplag 1019. Herudover har forfatteren haft mulighed for at studere helark fra oplagene 1033 og 1070.