Forlaget Nørbyhus

Kapitel 3. 30-øres provisoriernes grundmærkevarianter 56 Konfettifejl Det hændte til tider, at små konfettistykker fra perforeringen af arkene ikke blev opsamlet i den dertil bestemte beholder. Faldt de ned på cylinderens overflade var der risiko for, at de blev presset ned i cylinderens præg, hvorved der ikke kunne afsættes farve på dette sted. Det havde igen til følge, at der ikke blev afsat farve på frimærkepapiret, se fig. 3-10, hvor der i venstre side tydeligt ses en rund, næsten farveløs plet efter en sådan konfettiskive i cylinderens præg. Bemærk, at mærket tv. er varianten ”12 ⅔ mm”: Fig. 3-10, tv.: III.2.73. Diugt. Perf. 1C: Oplag 1019. Trykform 2D: Varianten ”12 ⅔ mm”. Varianterne - de mange permanent utilsigtede farveafsætninger Det foregående i dette kapitel var en gennemgang af de typer af fejl, der kan findes i 30-øres provisoriernes grundmærker. Tilbage er der så at give en ”komplet” oversigt over de små kendetegn, der er i grundmærkerne - til glæde for de samlere, der interesserer sig for ”prik-filateli”! Enhver beskadigelse af en trykcylinders overflade vil være en fordybning, som vil optage farve fra frimærketrykmaskinens farveværk og afgive denne på frimærkepapiret. Er beskadigelserne store, taler filatelisterne om samleværdige varianter og sådanne bliver som regel katalogiserede og særskilt prissat i filatelistiske kataloger. Langt de fleste 30-øres provisoriers grundmærker har dog mindre farveprikker og streger. De har kun betydning for positionsbestemmelse af foreliggende løse mærker, hvad der er vigtigt nok. Sådanne små prikker bør ikke betegnes som værende samleværdige. De, efter forfatterens mening, mest karakteristiske varianter i grundmærkerne, er allerede beskrevet i kapitel 2. Det efterfølgende er en gennemgang af de øvrige fundne varianter - store som små. Forfatteren må med det samme gøre opmærksom på, at de efterfølgende viste varianter kun er en lille del af samtlige eksisterende kendetegn, men et repræsentativt udpluk af varianterne. Det kan altid diskuteres, hvor små varianter, man bør vise. Nogle kataloger, såsom Tom Plovst’ ”Specialkatalog over Danmarks Stålstukne Frimærker” / ”Varianternes Vidunderlige Verden” fra 1965, viste alt, hvad der var blevet fundet i de grundmærker, man havde haft under luppen. Det er forfatterens indtryk, at ingen siden har ønsket at tage arven fuldt ud op efter Tom Plovst. Altså blev det et spørgsmål for forfatteren: Hvor langt ned i ”prik-størrelse”, skal man vise og hvilke optiske hjælpemidler (lup/mikroskop) skal der bruges for at identificere en variant? Specielt henvises til de senere kapitler med beskrivelse af trykformene og deres overtryksvarianter, hvor det ofte har været nødvendigt at finde de næsten mikroskopiske grundmærkekendtegn for at verificere overtryksvarianterne. Det er fx tilfældet med varianten ”12 ⅔ mm” fra Trykform 2C og Trykform 2D. Her er nogle af kendetegnene så små, at man skal bruge mikroskop for at konstatere dem. Det fremgår af tabellerne 2-2, 2-4 og 2-6 i kapitel 2 hvor mange forskellige mærker, der findes i 30-øres provisoriernes grundmærker: Seks trykcylindere med hver to arksæt (á 200 mærker). Hvis