Forlaget Nørbyhus

Kappitel 2. 30-øres provisoriernes grundmærker 21 havde udarbejdet en gravure, som man ikke ville anvende. Som bekendt sagde Sven Ewert ”ja” og Cheffer kunne af et brev af 27.10.1947 fra Generaldirektoratet skuffet konstatere, at hans gravure ikke ville blive brugt. I brevet fik han dog en uforbeholden undskyldning for, at man ikke havde fremsendt de helt korrekte arbejdspapirer, og selvfølgelig fik han sit honorar for sit arbejde. Hvad angår Cheffers gravure fandtes otte aftryk af gravuren i hans bo 6 . Fire var taget på forskellige stadier af graveringsarbejdet og de sidste fire med den færdige gravure (bortset fra værdifeltet, som jo ikke skulle graveres). Dog havde alle otte en lille og specielt tilklippet margen hele vejen rundt om gravureaftrykket. Foruden de otte aftryk fremkom senere et niende aftryk, denne gang med stor margen, nemlig det på fig. 2-4 viste eksemplar, som forfatteren købte i marts 2004 på det svenske firma Postiljonen AB’s frimærkeauktion. Navnet på sælgeren blev ikke oplyst. Når man sammenligner Cheffers gravureaftryk med det endelige frimærke, kan man tydeligt se de enorme forskelle, der er på de to arbejder, se fig. 2-5 herunder, hvor forfatteren har ”udskiftet” et mærke med Cheffers gravure i et parstykke fra det første oplag af de nye Fr. IX-mærker. Fig. 2-5. Kollage. Bemærk Cheffers ret primitive gravering af tekstfeltet, hvorimod Sven Ewert har løst opgaven (t.h) med bravur. Man kan også tydeligt se, at kongen ser alt for ung ud på Cheffers gravure. I Generaldirektoratet fortsatte man forberedelserne med udgivelsen af det nye frimærke og mente, at man kunne fremskynde processen ved alligevel at lade Ewert gravere værdifeltet i urmoletten med 20 øre. Mens man ventede på gravuren, ændrede man det første og meget optimistiske udkast til pressemeddelelsen, der lød på udsendelse af Fr. IX mærker i oktober 1947, til at mærkerne kunne udsendes den 29.01.1948. Ewerts gravure må have været færdig primo december 1947, men også den nye udgivelsesdag viste sig at være for optimistisk, men 21.01.1948 kunne OM03/1948 endelig meddele, at det nye kongemærke kom til salg den 12.02.1948: 6 ”Handbook of Danish Essays”, Vol. III. 1920-1939, Bruno Nørdam og William R. Benfield.

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=