Forlaget Nørbyhus

Kapitel 2. 30-øres provisoriernes grundmærker 20 have, og da Henri Cheffer 24.08.1948 sendte et gelatineaftryk til Generaldirektoratet, bemærkede man, at det fremsendte aftryk havde forkerte dimensioner. Ricardo Sundgaard har i en artikel ”Et stålstikfrimærkes tilblivelse” 4 nøje beskrevet, hvad et gelatineaftryk er: Når en frimærketegning er godkendt af Generaldirektoratet, overdrages den til gravøren sammen med den bløde stålplade, hvori mærket skal graveres, og det er nu gravørens opgave at få tegningen overført spejlvendt på stålpladen. Overføringen kan ske på flere forskellige måder alt efter den enkelte gravørs skøn og arbejdsmetoder. En stregtegning overføres hyppigt ad fotografisk vej. En anden udbredt metode, der kan anvendes både ved streg- og tonetegninger, går ud på at overføre alle konturlinier ved hjælp af en gelatineplade. Denne lægges over den til frimærkestørrelse nedfotograferede tegning, og med ridsenål indridses alle konturliner og eventuelle detaljer. De opridsede linier indgnides med fint grafitpulver, hvorpå gelatinepladen lægges med den opmærkede side ned mod den med voks overtrukne stålplade og grafitpulveret gnides over på den bindende hinde. Herefter kan gravøren gravere efter den overførte grafit. (Metoden med at anvende en gelatineplade ved gravering fandt sted ved udbedring af de to trykcylindre, der i 1976 blev anvendt til trykning af HAFNIA 76, miniark III 5 , hvor man via en gelatineplade overførte grafitpulver til trykcylinderoverfladen, så gravøren kunne gravere direkte i trykcylinderen. En metode, der vist kun er benyttet denne ene gang til at ændre gravuren direkte i en trykcylinder! I nævnte artikel kan ses, hvorledes en gelatineplade kan se ud). Med hensyn til Cheffers gelatineaftryk var man i Generaldirektoratet desuden utilfreds med ansigtsskraveringerne. Viggo Bang prøvede dog at ridse/retouchere lidt hist og her på gelatineaftrykket, og man meddelte efterfølgende Cheffer dette forhold i et brev af 30.08.1947. Samtidig gav man dog grønt lys for, at graveringen kunne tage sin begyndelse. Cheffer graverede sideløbende på I. C. Jacobsen-mærket, der også udkom i 1947: ” Jeg vil i øvrigt udføre de to Opgaver sammen, hvilket er at foretrække for at Graveringerne skal lykkes ”. 12.09.1947 spurgte man Cheffer, hvornår man kunne forvente gravuren af kongemærket færdig. Cheffer svarede 20.09.1947, at han regnede med, at det skete i slutningen af september måned. 29.09.1947 fremsendte han så sit prøvetryk af gravuren - se fig. 2-4. Cheffer gjorde i sit brev opmærksom på, at han ikke havde givet ansigtet det ”hårde” udseende, som fremgik af Viggo Bangs tegning. Prøvetrykket faldt ikke i Generaldirektoratets smag og man meddelte beklagende Cheffer: ” …at man ikke har turdet anvende Deres Gravure, fordi billedet af Kongen derpaa synes at gøre Hans Majestæt noget yngre, end han i virkeligheden er, idet Danskerne er vant til at opfatte H. M. Kongens Ansigt som noget ældre og med noget mere fyldigere og markerede Træk.. H. M. Kongen, der har faaet Deres Gravure forevist, er enig i Generaldirektoratets Synspunkt ”. Fig. 2-4 . Samtidig - uden at advisere Cheffer - rettede Generaldirektoratet 11.10.1947 henvendelse til Den Kgl. svenske Generalpoststyrelse i Stockholm og forespurgte om der var mulighed for, at den svenske gravør Sven Ewert (31.07.1895-11.08.1959) kunne udføre graveringen af urmoletten til en ny serie frimærker med majestætens portræt - med ”Værdi in Blanco”. Man oplyste tilsyneladende ikke, at Henri Cheffer 4 Ricardo Sundgaard: ”Et stålstikfrimærkes tilblivelse”. Udstillingskatalog ”Filatelistisk Strejftog”for Gentofte Frimærkeklubs 25 års jubilæumsudstilling i 17.12.1962, s. 32. 5 HAFNIA 76 - Miniark III under luppen”. Af Toke Nørby. Dansk Filatelistisk Tidsskrift nr. 6/1977, s. 173.