Forlaget Nørbyhus

Kapitel 15. Historien om ”Skive-arket” 159 Når posthuset lukkede, foretoges først opgørelsen af den decentrale frimærkebeholdning. De ark, der var solgt herfra, skulle indtægtsføres (pengene skulle være i kassen og frimærkerne skulle være i styksalgsbogen). Pengene fra solgte frimærker skulle så afleveres til regnskabsføreren sammen med opgørelsen over solgte frimærker. Tilbage skulle der være det samme beløb i styksalgskassen, som da man begyndte ekspeditionen, enten i form af penge eller stykvise frimærker, der nu i realiteten var solgt. Naturligvis var der også andre postale pengeforretninger blandet ind i en ekspeditionsdag, men for overskuelighedens skyld er der alene foretaget en fremstilling, som om der kun blev solgt frimærker. Bogføringen af salget Bogføringen af salget skete hos regnskabsføreren dagen efter. Det blev ført i postkontorets frimærkejournal, der var et underbilag til postkontorets kassebog. Denne kassebog, som var det fornemmeste dokument på kontoret, skulle - som det hed - føres med blæk og uden rettelser inden kl. 12.00 00 . Det påstås, at de mest pligttro posttjenestemænd førte denne kassebog i retstående stilling med en samtidig fremmumlen: ”Troe og agtsom”! - som var og i realiteten stadig er postens valgsprog. Der burde således ikke kunne forekomme afvigelser fra de beløb kunderne havde købt frimærker for. Det vil sige, at det ville kunne afsløres i en revision. Regnskabsføreren havde så til opgave, hvis der var tale om en fast beholdning, at supplere den decentrale holdning med det solgte antal frimærker. Var der tale om glidende beholdning, kunne en supplering udmærket vente. Der er ingen tvivl om, at man i Skive opererede med glidende beholdninger. Det fremgår af postmesterens besked om at overlevere 200 ark til postassistenten ved skranken. I forbindelse med overleveringen blev der afgivet en form for kvittering fra postassistenten til postmesteren på disse 200 ark. Arkene befandt sig herefter i den decentrale del af hovedbeholdningen, men de var stadig ikke solgt. Bjørn Eriksen” Hvad skete der rent faktisk, da ”Skive-arket” blev fundet? Forfatteren har talt med flere postfolk, bl.a. d’herrer fhv. postmestre Herluf Erik Nielsen og Bjørn Overgaard Eriksen, for at finde ud af, hvorledes man skal tolke avisernes skriverier og ombudsmandens rapport om sagen (FOB1959 - se senere). Desuden har forfatteren interviewet adskillige personer, der var tæt på begivenheden i oktober 1955, bl.a. fhv. postbud i Skive, Axel Kristensen, kontorassistent på Skive Postkontor, Asta Irene Pedersen (†), forfatterens personlige ven, filatelisten Tom Plovst, fhv. frimærkehandler Mogens Staal Eriksen (†), og ikke mindst personen, der fandt ”Skive-arket”, fhv. postassistent Svend Aage Petersen. Sidstnævnte var dog ikke udpræget villig til at hjælpe forfatteren med at klarlægge begivenhedernes gang. Imidlertid mener forfatteren, at efterfølgende giver et retvisende billede af det, der skete, omend der er nogle lidt afvigende historier om arkets fremkomst. Når man har fået kendskab til handlingsforløbet, kan man forstå, hvis Svend Aage Petersen følte sig svigtet af postmesteren og specielt følte sig forbigået under postmester Focks senere ”uddeling” af mærker fra ”Skive-arket”. Efter postmester Herluf E. Nielsens udsagn satte sagen nogle varige meget bitre spor i Svend Aage Petersens sind. Mandag 24.10.1955 om formiddagen Postassistent Svend Aage Petersen (i det efterfølgende benævnt SAP), som i en nogen tid havde virket som afløserassistent på Skive postkontor, var blevet fast ansat som postassistent her pr. 01.05.1955 (jf. OM15/1955). Han havde samme stilling, da 30-øres provisorierne 20.10.1955 kom til salg på bl.a. Skive Postkontor. Mandag 24.10.1955 var han ved at løbe tør for 30-øres provisorier og rekvirerede nogle flere ark fra postkontorets centrale frimærkebeholdning, der blev styret af postmesteren, Aage Fock. Fock udtog otte bundter á 25 ark - i alt 200 ark 30/20-øres provisorier - af den centrale beholdning af frimærker og bad sin kontorassistent Asta Irene Pedersen - som på det tidspunkt normalt arbejdede to timer om formiddagen på postkontoret, men arbejdede længere i travle perioder - om at nummerere arkene med sin arknummeratør således, at det øverste ark i den færdignummerede bunke