Forlaget Nørbyhus
Kapitel 13. Dobbelte overtryk I 140 Ét normalt overtryk og ét blindtryk En type overtryk, de såkaldte blindtryk, viser, at en udtagning og genindsætning af trykformen en justering af samme eller en justering af anlægget på digelen kan have fundet sted. Der er tidligere fundet blindtryk i danske provisorier, nemlig i 4/25 øre karavel blå fra 1934 (Nordisk Filatelistisk Tidsskrift nr. 10/1935, s. 217: ”Filatelistisk Strejftog”) samt i 2 kr. rød våbentype overtrykt med POSTFÆRGE udgivet i 1972. (Forfatterens artikel i Dansk Filatelistisk Tidsskrift, nr. 8/1986, s. 412- 413: ”Blindtryk i 2 kr.'s postfærgemærke”). Der kendes af forfatteren to eksempler på blindtryk i 30-øres provisorierne, og begge mærker er også vist under registreringen af dobbelte overtryk i kapitel 14 (fig. 14-44 og 14-45). At der forekommer blindtryk kan skyldes, at man har foretaget en trykning uden at tilføje trykformen farve. Hvis trykkeren kunne se, at overtrykket faldt normalt på arket, var det blot et spørgsmål om at overtrykke det igen, når farvetilførslen blev sat til. Trykkeren tog ingen notits af en lille forskydning og da slet ikke ved en forskydning af et korrekt overtryk og et blindtryk. Fig. 13-3. Også vist og beskrevet på fig. 14-43, s. 153 . Fig. 13-3: T2B.25.1 B - II.1.42. Der er, som det ses, en kraftig forskydning mellem det lidt svagere blindtryk og det normale og det antages at anlæggene på digelpressen er blevet justeret inden den endelige overtrykning. (Forfatteren lånte i sin tid mærket af Harry Poulsen/Lars Boes, Aarhus Frimærkehandel). Skyggevirkningen er fremkommet ved at fotografere mærket med lyset faldende næsten parallelt med frimærkebagsiden så de meget små forhøjninger kaster lidt skygge. Det synes aldeles rimeligt, at trykkeren ikke har bekymret sig om, at blindtrykket havde en anden place- ring end det normale overtryk, for han (m/k) kunne sikkert ikke i sin vildeste fantasi forestille sig, at der var nogen, der kunne have den ringeste interesse for den type variationer.
Made with FlippingBook
RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=