Forlaget Nørbyhus

Kapitel 13. Dobbelte overtryk I 138 IIa, eller III alt efter hvilket grundmærke, der er tale om - se kapitel 2, tabel 2-2 (s. 26), 2-4 (s. 33) og 2- 6 (s. 36). I det viste eksempel efterfølges arkbetegnelsen T1.20I.2 af oplysningen om grundmærket, nemlig II.2.38. Er grundmærket 25 øre i type IIIa (cylinder I-mærker fra de to første lodrette rækker i arket, efterfølges betegnelsen af et ”a”, fx T2C.25a.1- og tilsvarende et ”b”, hvis der er tale om et type IIIb-mærke (fra cylinder III), fx: T2C.25b.3- . Der er desuden fundet to mærker, begge Fr. IX, 25 øre rød, type III, der er overtrykt to gange, men hvor det ene tryk er et blindtryk, hvorfor der til registreringen af ”kendte” ark skal føjes et ”B”: T2B.25.1 B .-. Den valgte registreringsmåde giver mulighed for at kunne registrere senere fundne og endnu ukendte ark med dobbelt overtryk korrekt. Yderligere beskrivelse, fx oplysninger om papir, farve og perforator gives, for så vidt det er muligt, ved beskrivelsen af de enkelte mærker i efterfølgende kapitel. Langt den største del af de brugte 30-øres provisorier kom i sin tid ud via P&T’s kilovaresalg, som bestod af afrivninger fra giroindbetalingskort, og hvor frimærkerne var håndstemplede med brotypestempler. Maskinafstemplede 30-øres provisorier var kun sjældent med i kilovarerne, idet sådanne primært stammede fra privat korrespondance. Ud fra antallet af fundne dobbelte overtryk, bl.a. i kilovarerne, viser det sig, at ca. 10 % af mærkerne kan forventes at være bevaret - de skal blot findes! Der er kun fundet relativt få mærker med maskinafstemplede 30-øres provisorier med dobbelt overtryk og det kun fra forskellige ark. Sandsynligheden for, at de resterende mærker fra sådanne ark er gået tabt - smidt væk af modtageren - er temmelig stor. ”Fremstillingen“ af dobbelt overtryk Når et frimærke har dobbelt overtryk, er der foretaget to overtrykninger af mærket. Farveføringen kan, hvad der oftest er tilfældet, være normal ved begge overtryk, se fig. 13-2 herunder, men det er i et enkelt tilfælde konstateret, at det første overtryk var svagt og at andet overtryk var foretaget med almindelig farveføring, se kapitel 14, fig. 14-15 til 14-19, der viser de forholdsvis mange fundne mærker fra ”Thisted-arket”. Fig. 13-2. Dobbelt overtryk fra det i kapitel 14 registrerede T2C.25.4-IIa.2.10 mærke (fig. 14-37). Som nævnt i kapitel 4, der beskriver overtrykningen af grundmærkerne, er dobbelte overtryk en følge af en justering digelpressen og ikke en tilfældighed. Under overtrykningen af arkene, fremkom der til tider produktionsstop, der havde indflydelse på de færdige arks udseende. Blandt andet havde man flere uheld under trykningen, hvor arkene af en eller anden grund krøllede, medens de lå på dækkelet. Endvidere kunne der, på grund af det store pres, hvormed arkene blev overtrykt, forekomme en ”knuser“, som forårsagede at dækkelet på digelen skulle udskiftes. En ”knuser” betød, at de farveafgivende dele af galvanoerne lavede hul i frimærkearket og i dækkelet. Inden man fortsatte overtrykningen, tog man et tilretningsark (et stykke blankt papir af nogenlunde samme størrelse som et frimærkeark), hvorpå man foretog en ”overtrykning”, dvs. tog et aftryk af trykformen, så man kunne se, om farveafsætningen og trykstyrken var korrekt. Desværre er sådanne tilretningsark ikke bevaret, da det normale var at kassere dem.