Nordisk Frimærkeudstilling NORDIA 94 i Aarhus, 21.-23. Oktober 1994
Danmarks Filatelist Forbund / Aarhus Philatelistklub

Nordia 94s lidt atypiske "Medalje"

© 2021- Toke Nørby

oldline

De Nordiske frimærkeudstillinger
afholdes normalt på skift mellem de nordisk lande og i 1994 var det Danmarks tur til at være vært ved en Nordisk udstilling - i øvrigt den første af sin art i Danmark. Danmarks Filatelist Forbund og Postens Frimærkecenter var hovedarrangører sammen med Aarhus Philatelist Klub, hvor sidstnævnte stod for det praktiske arbejde. Udstillingen afholdtes i Vejlby-Risskovhallen i Aarhus i dagene 21.-23. Oktober 1994.
Nordia 94
Herluf Houlberg-Nielsen
Aarhus Philatelist Klubs formand, Herluf Houlberg Nielsen (15.09.1935-11.12.2011), fortalte i sin velkomst i kataloget:
Aarhus Philatelistklub stiftedes 09.07.1894, hvor en række af byens den gang kendte borgere som resultat af en drøftelse, stiftede en frimærkeklub i sommeren 1894 med en af initiativtagerne, Eduard Ludvig Frederik Springborg (25.02.1848-15.04.1927), som klubbens første formand.
    I 1894 nedfældede man i klubbens love bl.a.: "At klubbens formål er at fremme interessen for og kendskabet til frimærker og bistå medlemmerne i filatelistiske forhold". Og i 1994 kunne vi således fejre 100-året for vor oprettelse.

Aarhus Philatelist Klub har jævnligt afholdt store udstillinger. Det har været klubudstillinger, men alligevel har vi haft meget store besøgstal. Sidst afholdte klubudstilling (AROS 90 i 1990 i anledning af Jysk Filatelistklubs 70 års jubilæum) afholdtes i Kongreshuset i Amaliegade og blev besøgt af ca. 2500 betalende gæster.
    Vores udstillinger har altid været et friskt pust til filatelien i byen og omegnen. Vi har formået at vise mange afskygninger af vor interesseområde. Det har været dejligt at se, hvordan der i de seneste 15 år er dukket mange forstadsklubber op, og måske har vore udstillinger været medvirkende årsag til disse klubbers vækst.

Det samlede medlemstal i klubberne her i Aarhus har næppe været større end det er nu (i 1994).
    Nu afholder Aarhus Philatelist Klub i samarbejde med Danmarks Filatelist Forbund og Postens Frimærkecenter den første danske nordiske udstilling NORDIA 94. Det er mit håb, at denne udstilling må medvirke til at filatelien igen får et nyt pust, ikke blot her i vort lokale område, men i Danmarks som helhed. Mange anstrengelser er gået forud, mange har ydet en stor indsats for at skabe de attraktive rammer, som jeg mener denne udstilling byder på.
    Der har været tale om et dejligt og frugtbart samarbejde med postvæsenet, med Danmarks Frimærkehandlerforening, med omegnsklubberne og ikke mindst med de mange af vore egne medlemmer uden hvis hjælp denne udstilling aldrig var blevet realiseret.
    Uden de mange udstillere, som præsenterer os for et rigt favnende spektrum inden for filatelien, ville vi ikke kunne afholde udstilling.

Jeg vil gerne udtrykke min tak for den hjælp og støtte, vi har modtaget. Udstillingen NORDIA 94 vil byde gæsterne på en oplevelse inden for frimærkernes verden, og jeg byder alle gæster velkommen.

Herluf Houlberg Nielsen
Formand for Aarhus Philatelist Klub.

Nordia 94
Nordia94-kataloget med Alex Høys computergengivelse
af medaljen og underlaget: Bronzefrimærkeboksen.
ISBN 87-88688-48-8. Tryk: Hørning Trykcenter.
NORDIA 94 Ærespræsidiet:
Ib Frederiksen. Amtsborgmester, Aarhus.
Thorkild Simonsen. Borgmester, Aarhus.
Arne Nielsen. Chef for Det danske Postvæsen.
Jens Holger Geil. Kredspostmester, Aarhus.
Peder Kristian Lund. Fhv. Overpostinspektør, Aarhus.
Steen Berg. Turistchef, Aarhus.
Jens Anton Hansen. Postinspektør, Grønlands Postvæsen.
Svanbjørg Manai. Færøernes Postvæsen.
Tage Bækgård. Politimester, Aarhus.
Arne Kivsmose. Direktør, Euro Center, Aarhus.
Udstillingskomite
Herluf Houlberg Nielsen. Præsident for NORDIA 94.
Knud Erik Mohr. Formand for NORDIA 94s udstillingskomite.
H. J. Høy. Generalsekretær for NORDIA 94.
Lis Birkedal. Chef for Postens Frimærkecenter.
Lars Boes. Danmarks Frimærkehandlerforening.
Jørn Walther Pedersen. Danmarks Filatelist Forbund.
Frede Muldager Hansen. Kasserer.
Keld Valbæk.
Toke Nørby.

Computergrafik: Alex Høy.
Teknisk chef: Gunnar Søgaard. .

Udstillingsmedaljen
Dr. 1 Dr. 1

Dr. 1Udstillingsmedaljen
var et "frimærke", en metalkopi af 4,75 kr.-frimærket fra NORDLA 94-blokken, som var tegnet af kunstneren Arne Kuhlmann, og som udkom 12.03.1992. (Motivet var den alabastbuste som befinder sig i Sankt Annen Museum i Lübeck). Nordia 94 havde fået postvæsenets tilladelse til at bruge motivet.

Metalkopien blev fremstillet af Jydsk Emblem Fabrik, Viby J. Dertil anvendtes et i Taiwan/Kina fremstillet præge(stanse)værktøj, der kostede den nette sum af 34.000 kr. plus 25 % moms, i alt 42.500 kr. Prægeværktøjet var en rund stålklods med diameter 74 mm, 54,5 mm høj og med en vægt på 1830 g, hvori "frimærket" var graveret. Medaljerne blev fremstillet i 14 karat guld, forgyldt sterlingsølv, sterlingsølv, forsølvet bronze samt bronze svarende til medaljevaleurerne, der er nævnt i bedømmelesreglementet for nordiske frimærkeudstillinger.

Et eksponat i konkurrenceklassen, der blev bedømt til point svarende til bronze eller højere, fik tildelt medalje monteret på låget af en støbt bronzefrimærkeboks. Et eksponat i åben klasse fik en bronzemedalje monteret på et diplom. Bronzefrimærkeboksen er designet og fremstillet af Toke Nørby og støbt hos Metalvarefabrikken Chas. Hansens eftf. Egå.

Udstillerfortegnelsens Æresklasse
1- 2Thorkild Simonsen, Aarhus: Skibe, Is- og Polarforskning
Thorkild SimonsenThorkild Simonsen
Thorkild Simonsens samling er samlet gennem adskillige år
og han har bl.a. fået relevant materiale af russiske kolleger.
Hans eksponat blev "finpudset" af Knud Juul til Nordia 94.
 
Som tak for at stille sit eksponat til Nordia 94' rådighed fik han udstillingens guldmedalje.
3- 9 Knud Erik Reddersen, Danmark Krone-scepter-sværd-udgaven.
10-17 Knud Erik Mohr, Danmark. The kingdom of Denmark and the duchies Slesvig-Holstein 1851-1884.
18 Dansk Post- & Telegrafmuseum, Danmark. Bypost-Århus.
19-22Finsk Postmuseum, Finland. Finland, issue 1875.
23-26 Knud Erik Reddersen, Danmark. Sørgebreve.
27-29 Svensk Postmuseum, Sverige. Svensk flygpost inom Norden, 1912-1978.
30-31 Dansk Post- & Telegrafmuseum, Danmark. Forstudier til Slotsserien.
32-34Postmuseet i Oslo, Norge. Eldre brev mellom Danmark og Norge m.v.

Lidt om Thorkild Simonsens eksponat
Normalt vil udstillere i æresklassen være indbudte udstillere, der for deres vejvilje får tildelt udstillingens højeste medalje: Guldmedalje, men jeg erindrer, at kun to indbudte fik udstillingens guldmedalje: Vor borgmester Thorkild Simonsen for sit eksponat: "Skibe, Is- og Polarforskning", som vores medlem Knud Juul, der var god politisk bekendt af Thorkild Simonsen, finpudsede inden det blev udstillet på Nordia 94. De øvrige udstillere i Æresklassen fik, så vidt jeg husker, forgyldt sølv - sandsynligvis af sparehensyn, men også fordi flere af æresklasseudstillerne deltog med eksponat i den almindelige konkurrenceklasse.

Thorkild Simonsens sekretær ved hans besøg i Rusland: Vladimir Vladimirovitj Putin
Dele af Thorkild Simonsens eksponat stammer fra Rusland, idet Thorkild Simonsen deltog i en delegation fra Aarhus Kommune, som i dagene 06.-09.11.1991 besøgte Leningrad. Delegationen bestod af borgmester Thorkild Simonsen, viceborgmester Olaf Peder Christensen og stadsdirektør Poul-Erik Jensen. Anledningen var den officielle festligholdelse af navneændringen fra Leningrad til Skt. Petersborg. Da delegationen ankom til Rusland, fik Thorkild Simonsen stillet en sekretær til rådighed. Det var, som man kan se på det venstre foto: Vladimir Vladimirovitj Putin, der senere blev præsident for Den Russiske Føderation! Jeg har desværre ikke navnene på de to russiske officerer.

Th-Putin Th-Oleg
Venstre foto: Thorkild Simonsen og Vladimir Putin! samt to uidentificerede russiske officerer. Højre foto: Oleg Gapanovich signerer de af Thorkild Simonsen medbragte plancher vedr. Fregatten Jylland.

Borgmester Thorkild Simonsen medbragte på rejsen kuverter med frimærker (udgivet i 1981) med relation til skoleskibe/"Fregatten Jylland". Det var væsentligt for organisationen bag "Fregatten Jylland", at de russiske frimærker blev stemplet på selve datoen den 7. november 1991. Det vil sige på den hidtidige revolutionsdato og datoen for navneændringen af Leningrad til Skt. Petersborg. Det viste sig, at alle posthuse i Skt. Petersborg og Sovjetunionen i øvrigt var lukkede, da dagen var en fridag!

Formanden for komiteen til omstilling af den militære produktion i Skt. Petersborg, Oleg Gapanovich, overtog herefter sagen. Efter et par forsøg lykkedes det Oleg Gapanovich at få åbnet et posthus og at få frimærkerne stemplet med datoen den 7. november 1991. Der er således her tale om en 100 % ægte og ikke tilbagedateret 7. november 1991-stempling.

Th-planche2  Th-planche1
De fire russiske frimærker viser de russiske skoleskibe: 15 Kop: "Kammerat", 6 Kop: "Vega", 4 Kop: "Kammerat" og 20 Kop: "Kruzenshtern".

oleg-thorkild

Thorkild Simonsens eksponat blev lidt af et tilløbsstykke på Nordia 94.

Aarhus Hovedpostkontors posthistorie m.m. 1650-1875
Det andet og helt specielle eksponat var vores medlem Keld Valbæks eksponat om Aarhus Postkontor. Det var naturligt, at det også blev indbudt og for dette modtog Keld Valbæk også en guldmedalje.

Billede fra oldline

I konkurrrenceklassen
blev der i alt tilmeldt 1400 rammesider, men da vi kun havde i alt 900 rammesider, måtte vi foretage en nedskæring, hvilket skete efter gældende regler for internationale udstillinger: "For at få så mange udstillere med som overhovedet muligt, har vi været nødsaget til at foretage ret kraftige nedskæringer i det ønskede rammeantal, ligesom vi kun tillader et eksponat pr. udstiller. (Gælder ikke litteratur). Nedskæringen i rammeantal betyder, at alle, der ikke på tidligere Nordia - udstilling eller på international udstilling har opnået stor vermeil, bliver skåret ned til 5 rammer. Udstillere, som har opnået stor vermeil på nævnte udstillinger kan få op til 8 rammer. Vi opnåede så samtidig, at alle udstillere, som har meldt sig rettidigt, får et eksponat med, og vi håbede, at dette vil opveje den eventuelle gene, det forståeligt nok er for mange, som må nedskære antallet af plancher, for at komme ned på det accepterede rammeantal".

Kataloget
Artiklerne til NORDIA 94-kataloget blev sat af Toke Nørby med tekstbehandlingsprogrammet WordPerfect 5.1, på en IBM 60 PC, som Danske Filatelisters Fællesfond tidligere havde stillet til Toke Nørbys disposition. Kataloget, ISBN 87-88688-48-8, blev redigeret af et Nordia 94-katalogudvalg og trykt hos Hørning Trykcenter, Hørning.

NORDIA 94-juryen.
jury
NORDIA 94 jury og kommissærer: Stående fra venstre mod højre: Lars Magnus Sjöholm (S), Erik Hvidberg Hansen (DK), Sigurður R. Pétursson (IS),
Erik Hamberg (S) juryelev, Frode Vesterby Knudsen (DK), Ólafur Elíasson (IS), John Sørensen (DK), Ingolf Kapelrud (N), Hasse Franz Brockenhuus von Löwenhielm (S),
Jørgen Jørgensen (DK) juryelev, Juhani Pietilä (SF), Tore Gjelsvik (N), Rune Almquist (S), Hálfdan Helgason (IS), Finn Aune (N) kontrolgruppe,
(Siddende række:) Søren Juhl Hansen (DK) jurysekretær, Toke Nørby (DK) juryformand, Jesper Haff (DK) kontrolgruppe, og Stig-Olav Laurent (SF).

Jeg husker ikke hvem, der sagde noget morsomt og hvad det var, men jeg husker, at vi alle lo ad morsomheden!

jury signatures

Det officielle referat fra udstillingen og bedømmelserne kan ses her: Referat m.m., gengivet fra DFT nr. 8/1994, s. 435-438, så jeg vil her beskæftige mig med den del af udstillingen, der omhandler mit eget engagement, bl.a. medalje-boksene i bronze, idet disse ikke er beskrevet andetsteds.

Kataloget - "Oliefyr"!
olafurJeg var delvis ansvarlig for kataloget. Da jeg brugte tekstbehandlingsprogrammet Word Perfect 5.1 på min IBM PS2/60, kunne jeg stavekontrollere teksten og jeg morede mig højlydt, da jeg stavekontrollerede Ólafur Elíassons artikel om "Indenlandske Islandske Pakkeforsendelser 1873-1940". Programmet stoppede ved forfatternavnet, hvor programmet kun havde eet ændringsforslag til forfatterens fornavn: "Oliefyr". Heldigvis tilgav forfatteren os da vi efterfølgende kaldte ham "Oliefyr". Og det "navn" hang stadig ved ham i mange år - med hans velsignelse!

Billede fra oldline

Medaljeudvalg
Aarhus Philatelistklub havde nedsat et "lille" medaljeudvalg, hvor jeg fik "ansvaret" for at føre mit forslag om en bronzestøbt frimærkeboks ud i livet. Jeg, der ved Hafnia 76 og Hafnia 87 havde været meget begejstret for Henrik Eis' kreative tankegang hvad angik medaljer: Smukke brugsgenstande, havde derfor anført, at vi burde "følge" HAFNIA-udstillingernes linie mht. til medaljer. Her var min absolutte favorit Henrik Eis' "doktorring" med 4 RBS-pladen fra HAFNIA 76.

Et Forslag
I Nordia 94-udstillingskomiteen var vi blevet enige om, at vi skulle bruge en frimærkeboks, hvorpå vi kunne anbringe selve medaljen, og vi fik præsenteret en lille nydelig palisanderboks, som ikke var direkte beregnet til frimærker, men bestemt brugbar. Jeg havde foreslået en bronze-støbt frimærkeboks med plads til medalje på låget og det forslag blev vedtaget, bl.a. fordi en frimærkeboks ikke tidligere havde været anvendt som "medaljeunderlag".

Fremstillingen af medaljeunderlaget: Frimærkeboksen i bronze
Som samler af div. frimærke- og posteffekter, havde jeg flere antikke frimærkebokse, både i messing og i træ, hvoraf jeg valgte en i træ som forbillede:

frimbox  frimbox

Jeg blev, før min ingeniøreksamen, uddannet som maskinarbejder på Sabro i Aarhus, hvor jeg arbejdede hos en dygtig værktøjsmager i min læretids sidste del. Jeg lavede svendestykke i den afdeling og fik højeste karakter ("Særdeles veludført") for mit svendestykke. Det udløste normalt en fin gave fra fabrikken, men vi fire, der fik højeste karakter til svendeprøven fik en reklamebog om køleteknik :-) Vi var jo på "Sabro"! Men jeg havde efterfølgende ingen problemer med at give mig i kast med fremstillingen af en prototype af frimærkeboksen.

frimboksGørtler og bronzestøberiet Chas. Hansens eftf. i Egå, som skulle støbe delene til boksen, gav mig gode råd og vejledning i, hvordan jeg skulle lave boksen og låget med det computertegnede NORDIA 94-logo. Jeg udskar efterfølgende stumperne til en boks i gråt PVC - såmænd på Fysiologisk Instituts stationære metalrundsav.

Jeg kunne have brugt vores fræser til at lave stumperne, der skulle limes sammen til en boks, men selv om det ikke lyder nøjagtigt, var vores rundsav et ret massivt monstrum med en meget stabil og skarp klinge, som kunne justeres nøjagtigt, da den i forvejen blev anvendt til at skære PVC-dele til laboratorieapparater, så jeg kunne lave nogle meget nøjagtige stumper, som efterfølgende blev limet sammen med PVC-lim.

Den originale træboks, jeg havde og brugte som model, har tre rum til løse frimærker og hvor bunden er skrå, men ikke buet, Jeg ville gerne have buet bund i rummene så frimærkerne let kunne "glides" ud med en pegefinger og fandt en løsning, idet jeg fra vores husbyggeri i 70'erne, havde en overskydende stump tagrendenedløbsrør i samme grå PVC som resten af stumperne til boksen. Af nedløbsrøret udskar jeg et par små buede stykker og limede dem i boksen adskilt af en lodret skillevæg. Jeg var faktisk temmelig stolt af den løsning! (og vi havde stadig nedløbsrør på vores hus efter udstillingen!)

NORDIA 94-logoet blev derefter ætset i en aluminiumplade betrukket med specielt materiale, og efterfølgende skulle en varm plexiglasplade presses mod pladen, så logoet kom til at stå forhøjet og positivt i plexiglasset. Herefter kunne plexiglaspladen med logoet, og som skulle være låget til boksen, også tilskæres på rundsaven.

redplate plastlaag

Bronzestøberen (gørtleren) lavede herefter nogle støbeprøver af bokse og låg i fint støbesand, og efter kugle-/maskinpoleringen af prøverne, var jeg temmelig begejstret for resultatet. Jeg lavede en boks helt færdig og graverede mit navn i boksen ("for at ingen skulle gøre krav på prototypen!" :-)). Men - jeg skulle nu også vise, hvordan navn skulle indgraveres og hvor på boksen. Hængslerne, der var af messing, undersænkede jeg på boksens bagside. Det var en smuk løsning, men den var ganske simpelt for tidskrævende at lave og dermed for dyr, så hængslerne på alle andre bokse blev af en mindre type, så låget var hurtigere at montere.

Ved et møde i "det store NORDIA 94-udvalg" havde jeg min protorype færdig og som medalje havde jeg brugt en forsølvet 10-krone med Dr. Margrethe II på reversen, hvor jeg dog havde bortfræset aversen, så mønten blev halvt så tyk som normalt, ellers virkede den for tyk. Nu kunne man se, hvorledes boksen tog sig ud med en "medalje". (Jeg kan berolige dig, kære læser, med, at det ikke er strafbart at ødelægge en mønt, da det kun går ud over ejeren af mønten: Han bliver en smule fattigere!) Det store udvalg var begejstret for den lille bronzeboks, så min prototype blev godkendt. Den vejer forøvrigt hele 550 g, så det er ikke en, man bør tabe over sine bare tæer.

prototype open prototype closed

prototype fin prototype

Desuden undersænkede jeg hængslerne på prototypen, men det var en tidskrævende proces, og efter aftale med Eigil Hald, min kollega, finmekaniker og værkstedsleder på Kemisk Institut, Aarhus Universitet, der skulle montere hængsler og samle låg og bokse, tyede vi til en anden og hurtigere løsning. Vi indkøbte nogle små guldeloxerede jernhængsler, der kun krævede ganske lidt fræsning i boksen.

Problemer med bronzestøbningen
Bronzestøberen hos metalvarefabrikken Chas. Hansens eftf. i Egå var en ældre mand, der var meget omhyggelig og dygtig til sit arbejde. Uheldigvis (for os) stod han for at gå på pension midt i processen med fremstilling af vores frimærkebokse og kunne ikke af sin chef få lov til at færdiggøre vores manglende støbninger, selv om jeg pressede voldsomt på. Jeg følte, at Chas. Hansen ikke rigtig varetog vores interesser, og den ældre bronzestøbers efterfølger var ikke nær så omhyggelig og blev møgsur, da jeg ikke kunne godkende ca. halvdelen (mere end 100) af de bokse, han støbte, men det var desværre nødvendigt. Kvaliteten var ganske enkelt for dårlig. Han blev så sur over min kvalitetskontrol, at jeg opfattede hans mishagsyttringer således, at han ville sabotere/sinke arbejdet. Der fandtes ikke mange bronzestøbere i Danmark, men der var een i Aalborg og jeg sagde, at vi måske skulle få bronzestøberiet i Aalborg til at hjælpe os, hvis det var nødvendigt. Det hjalp heldigvis på hans omhyggelighed.

Tiden var dog ved at løbe fra os og det vidste chas. Hansens efterflg. og den nye bronzestøber, men de efterfølgende bokse blev dog temmelig meget bedre, så jeg kunne godkende bokse nok, da han fik dem lavet. Vi har heller ikke fået reklamationer fra udstillere, der har fået defekte bokse med støbefejl.

Eigil eigil

Venstre foto viser hvordan hængslerne monteres og hvor fræsningen på boksen skal være. På højre foto bliver frimærkeboksene
og låg samlet af Eigil Hald, og jeg satte grøn filt bag på boksene. Det foregik i vores spisestue på Vinrosevej 8 i Skødstrup.

Da vi skulle tildele medaljer og bokse til samtlige udstillere og til lidt flere, ville vi få brug for ca. 260 frimærkebokse, inkl. de bokse, som udvalget og andre NORDIA 94-medarbejdere skulle have. Navnene blev graveret hos Jydsk Emblem Fabrik.

Selve medaljen var som nævnt et metalfrimærke, en kopi af Dr. Margrethe I, som var udkommet som alm. frimærke i forbindelsen med NORDIA 94. Medaljen blev lavet hos Jysk Emblemfabrik ApS i Viby i guld, forgyldt sølv, sølv, forsølvet bronze samt bronze, og efterfølgende blev medaljerne sat på de små bronzefrimærkeboks. Prisen for medaljerne var iflg. tilbuddet fra Jysk Emblemfabrik ApS, anført for medaljer af en vægt á 10 g:

Ca. antal medaljer til konkurrenceklassen:
AntalValeurPris. pr. stk:
9   
20   
38   
57   
48   
14   
4   
2   
   guld
   stor vermeil
   vermeil
   stor sølv
   sølv
   forsølvet bronze
   bronze
   deltagerbevis
1.350,00 kr.   
185,00 kr.   
185,00 kr.   
160,00 kr.   
160,00 kr.   
95,00 kr.   
90,00 kr.   
90,00 kr.   

Frimærkeboksene og medaljerne var en ubetinget succes og vi har efterfølgende kun set ganske få bokse, der er blevet solgt eller på anden måde frigivet fra personer, der oprindeligt har fået dem tildelt.

Mange år efter begyndte jeg at samle danske udstillingsmedaljer for forsøge at bevare informationen om disse små erindringer fra vores udstillinger og for at kunne vise, hvor kreative klubberne havde været - eller ikke havde været, når det gjalt det lille minde fra deres udstilling. Nogle frimærkeudstillingsmedaljer var - efter min mening - af høj kunstnerisk værdi og fortjener at blive bevaret, men andre ganske simplet var rædselsfulde og ikke af stor kunstnerisk/bevaringsværdig værdi.

Billede fra oldline

Mht. NORDIA 94, fik jeg et eksemplar af hver medaljevaleur til min samling - på nær et eksemplar af guldmedaljen (som var for dyr til, at man lavede overskydende eksemplarer, som Nordia 94 kunne forære væk). På det tidspunkt tænkte jeg ikke på selv at købe et eksemplar i guld. Først i 2017 fik jeg mulighed for at købe en Nordia 94-guldmedalje, og historien om denne guldmedalje er ganske god:

Thorkild Simonsens Guldmedalje
I august/september 2017 ringede "Guldsmed Bent" (ved Bent Valdemar Sørensen, der har en attraktiv guldsmedeforretning i centrum - på Søndergade 5 i Aarhus) til mig. Min hustru har gennem tiden købt forskelligt "nips" af ham og jeg havde været med i forretningen flere gange, hvor jeg bl.a. havde fortalt ham, at jeg var "frimærkesamler". Han sagde, at havde besøg af en ældre distingveret herre, der var ved at indlevere et guldfrimærke med motiv af Dr. Margrethe I. Guldsmed Bent kendte dog ikke baggrunden eller historien om guldfrimærket, men da det havde form som et frimærke, tænkte han logisk nok på, at jeg nok havde kendskab til det.

Den ældre distingverede herre, som Guldsmed Bent omtalte ham som, havde kun fortalt Guldsmed Bent, at han havde samlet lidt "gammelt guld fra gemmerne" sammen og som måske kunne udgøre en del af betalingen for en ny vielsesring (da hans vielsesring var meget slidt), men han sagde ikke, hvorfra han havde guldfrimærket!

Jeg tænkte lynhurtigt på hvem, det kunne være og der var kun ganske få udstillere fra Nordia 94, der havde fået Guld, og hvor hovedparten af disse få nok ikke var til sinds at lade guldfrimærket omsmelte.

Så jeg sagde, at jeg ville gætte på, at den omtalte herre måtte være vores tidligere borgmester Thorkild Simonsen. Det var rigtigt! Thorkild Simonsen havde vurderet, at en ny ring mage til den, han fik, da han blev gift med Edny Jensen 25.07.1953 var mere relevant end det at have et Nordia 94-guldfrimærke liggende i skuffen. Thorkild Simonsen havde ikke bronzefrimærkeboksen, hvorpå guldmedaljen havde siddet, med til Guldsmed Bent.

ts-guldfrimGuldsmed Bent og Thorkild Simonsen var imponerede over, at jeg gættede personen med det samme. Simonsen var også godt tilfreds med Guldsmed Bents værdivurdering af medaljen, da jeg fortalte, at jeg gerne ville købe den, da den skulle omsmeltes. Guldsmed Bent var så large, at han intet havde imod, at jeg købte den direkte af Thorkild Simonsen, da der ellers løb mellemledsomkostninger på. Det var et smukt træk af Guldsmed Bent. Efterfølgende besøgte min hustru og jeg Thorkild Simsonsen og hans hustru den 03.10.2017 og købte medaljen til den pris, som Guldsmed Bent havde angivet. Min hustru havde iøvrigt talt med Thorkild Simonsen adskillige gange, når han ringede til sin kollega, skoleinspektør K.E. Mortensen, Skødstrup Skole, hvor Inga var sekretær. K.E. var i en årrække formand for den socialdemokratiske byrådsgruppe i Aarhus - small world, ikke sandt?

Thorkild Simonsens guldmedalje er udført i 14 karat guld (stemplet "585" på reversen) og vejer i øvrigt 18 g og ikke 10 g, som antydet i tilbudsbrevet af 12.01.1993 fra Jysk Emblemfabrik ApS.

Billede fra oldline

Get-together party
Da Nordia 94 endelig løb af stabelen, fulgte man det officielle program, der var anført i kataloget, side 5. Det strakte sig fra fredagen, den 21.10.1994 til søndag, den 23.10.1994, men da dommerne skulle have deres bedømmelser tilendebragt fredag, ankom de til Aarhus-Scandic-hotellet allerede i løbet af tirsdagen, d. 18.10.1994. De kunne således nå at bedømme alle eksponaterne og være til "disposition" for udstillere, der havde spørgsmål, om fredagen i tidsrummet kl. 14.-19.
    Min hustru og jeg havde nogle uger forinden udstillingen inviteret dommerne til et lille "get-together party" om onsdagen hos os privat. Når jeg havde været dommer, havde vi ofte været til sådanne - uofficielle og meget hyggelige sammenkomster så alle kan hilse på og tale med hinanden "inden det går løs" og her var en god lejlighed for min hustru og mig til at sige tak for sidst til fordums værtsfolk.
    Det meddelte jeg selvfølgelig generalsekretæren, som med vanlig imødekommenhed sagde: "Nej, det vil jeg ikke være med til". "Nå, du er nu heller ikke inviteret! (Jeg kunne godt regne ud, at han mente, at Nordia 94 ikke ville betale forplejningen, men jeg misforstod med vilje; "Jeg spørger dig ikke", sagde jeg. "Jeg orienterer dig". Det er noget min hustru og jeg har arrangeret. Dommerne/kommissærerne er alle gamle venner med deres bedre halvdele!". Det kom tydeligvis bag på generalsekretæren, der, som han plejede, ville bestemme "det hele", men selvfølgelig også skulle passe på pengene, så de ikke bare blev klattet væk. Han vendte kort tid efter tilbage og havde fundet ud af, at NORDIA alligevel gerne ville betale forplejningen. - Og efter aftale med min hustru fik han og sønnen Alex så også en invitation til vores get-together-party. Jeg husker ikke, hvorfor hans kone ikke var med.

"Pige-komsammen"
Min hustru havde ydermere foreslået mig at de udenlandske damer kunne komme til "Eftermiddagskaffe/the/drink" hos hende om torsdagen - så de udenlandske damer samt Mirja Nielsen, der er finsk-født, blev inviteret. Bitten Haff fik dog nys om denne pige-komsammen, og bad Jesper spørge min hustru, om hun kunne gøre en undtagelse og invitere Bitten Haff med, selv om Inga forklarede, at hun kun ville invitere de udenlandske damer. Det var lidt irriterende, for vi oplevede selvfølgelig, at et par danske hustruer blev lidt stødte over ikke at være blevet inviteret, når nu Bitten Haff fik en invitation. Inga, der selv stod for det arrangement, ville ikke udvide det yderligere, da hun havde nok at gøre med at arrange get-together-partyet også. Der blev i øvrigt ikke talt "frimærker eller udstilling" med en eneste stavelse ved den pige-komsammmen den eftermiddag, sagde Inga.
    Fredag aften var der Nordia 94-sammenkomst for inviterede på Scandic Hotel og om lørdagen var der jury- og kommissærudflugt, der gik til Ebeltoft, Hotel Hvide Hus, hvor NORDIA 94 var vært ved en frokost. Lørdag aften var der Palmares, men jeg fik kun lov til at læse juryberetningen op, da generalsekretæren og Herluf Houlberg "selv" ville dele præmierne ud, som generalsekretæren sagde - det hjalp ikke, at jeg protesterede og sagde jeg, det er altså juryen, der har bestemt hvem, der skal have hvad og som derfor skal stå for uddelingen, men generalsekretæren bestemte altså noget andet! Ak, ja. Intet nyt heri. Nå, pyt, han mente åbenbart, at de var bedre til det end jurysekretæren og juryformanden. Det gik heldigvis uden problemer, da vores jurysekretær (Søren Juhl Hansen) havde tilrettelagt uddelingen i mindste detalje inden.
 
Søndag lukkede udstillingen og eksponaterne blev taget ned. Allan Juul Pedersen, et af vores bestyrelsesmedlemmer, havde på bedste vis forberedt en problemfri nedtagning/pakning/udlevering af eksponaterne, så han gav hjælperne anvisning på, hvordan det skulle foregå.
 
Vi kunne herefter med god samvittighed sige: "Tak for denne gang og på gensyn til næste NORDIA!"

Juryberetning - NORDIA 94
NORDIA 94, som er den første Nordia-udstilling arrangeret i Danmark, blev afviklet fra den 21. til den 23. oktober 1994 i Århus, og dannede derved en fornem ramme for Århus Philatelist Klubs 100 års jubilæum - et jubilæum, som juryen hermed hjerteligt gratulerer med.

Juryen lykønsker udstillingskomiteen med et meget velgennemført arrangement i Euro Center Århus, hvor de to haller dannede ideelle rammer for såvel de udstillede eksponater, frimærkehandlerne samt ikke mindst for de besøgende. Juryen ønsker også særskilt at takke udstillingskomiteen for det fortrinlige samarbejde, som har været medvirkende til, at juryen har kunnet arbejde optimalt - i et lidt sammenpresset tidsprogram!

Ideen om at kunne præsentere de endelige bedømmelser allerede på åbningsdagen syntes at være et godt initiativ, om end det formentlig ikke lader sig praktisere på mindre omfattende udstillinger.

I konkurrenceklassen er der 732 rammer, som rummer 196 eksponater. Desuden er der 47 litteraturobjekter. Alle disse eksponater viser en stor bredde i nordisk filateli, som forhåbentlig kan opretholdes på fremtidige NORDIA-udstillinger. De udstillede ungdomseksponater giver håb for dette, idet de, for langt hovedpartens vedkommende, udviser et for aldersklasserne godt filatelistisk niveau.

Juryen har haft to juryelever, der har bestået deres eksamen som nordiske dommere, begge med fint resultat: Erik Hamberg (S), og Jørgen Jørgensen (DK).

I forhold til udstillernes anmeldelser er følgende at bemærke for nedenstående eksponater: Eksponaterne, ramme nr. 509-513 (Ib Pedersen. Frimærkeautomater og -ruller i Danmark) samt ramme nr. 524-528 (Niels Nøhr. Danmarks Postfærgemærker) er overflyttet fra klasse 3.2.3 (Posthistorisk klasse) til 3.2.2. (Traditionel klasse).

Eksponat, ramme nr. 779-783 (Torben Gregers Rasmussen. Odenses Posthistorie) er overflyttet fra klasse 3.2.2 (Traditionel klasse) til 3.2.3 (Posthistorisk klasse).

Eksponat L38 er ikke bedømt, da eksponatet ikke opfylder kravene til udgivelsestidspunkt.

Eksponat, ramme nr. 348-352 (Gunnar Joos. China Revenue Stamps) er bedømt efter FIPS specialreglement for "Revenues".

Kontrolgruppen har gennemgået 13 eksponater, hvoraf 10 eksponater ikke fik anmærkninger. To eksponater fik hver en enkelt anmærkning og et eksponat fik syv anmærkninger. Efter kontrolgruppens opfattelse var anmærkningerne alle af en sådan karakter, at de ikke skulle have indflydelse på juryens bedømmelser af eksponaterne.

Resultat af juryens arbejde:
(Af de mange udstillere, der hjemtog medaljer, nævner jeg kun navnene på de danske).
Der blev givet følgende medaljer:

Medaljer givet i konkurrenceklassen:
AntalValeurPris. pr. stk:
9   
20   
38   
57   
48   
14   
4   
2   
   guld
   stor vermeil
   vermeil
   stor sølv
   sølv
   forsølvet bronze
   bronze
   deltagerbevis
1.350,00 kr.   
185,00 kr.   
185,00 kr.   
160,00 kr.   
160,00 kr.   
95,00 kr.   
90,00 kr.   
90,00 kr.   

Grand Prix NORDIA 94:
Kgl. Porcelænsfigur, skænket af Danmarks Filatelist Forbund:
883-890Kurt Hansen: "Postloven af 11. marts 1851"-
Grand Prix National:
Bronzeskulptur, skænket af Aarhus Philatelist Klub:
805-809Leif Christensen: Danske skillingsmærker 1851 - 1874:
(Det blev diskuteret, om eksponatet skulle have guld samt Grand Prix, men da det var det højest bedømte eksponat i kategorien, blev juryen enige om, at man godt kunne "nøjes" med 88 points (Stor Vermeil), selv om det fik Grand Prix).
    Dette protesterede de øvrige nordiske lande imod, hvorfor det nordiske udstillingsreglementet blev ændret, så Grand Prix i fremtiden kun kan gives til en guldmedaljesamling, jf. referat af dommerkollegiemøde 26-27.03.1995).
88
Grand Prix Nordic:
Frimærkeboks i sølv, skænket af Danske Filatelisters Fællesfond:
739-747Indridi Pålsson. Iceland. Postal service 1836-1902. 95
Grand Prix International:
Kgl. Porcelænsvase, skænket af Danmarks Frimærkehandlerforening:
559-563Börje Wallberg: Cambodja och Laos under den franska kolonialtiden.91
 
GULD 90-100 points
L41Lasse Nielsen: 4 Skilling 1864.90
 
Stor Vermeil 85-89
549-553K. Ullerup: - Frimærkernes brug samt annulleringer 1845-1902.88+Æ
649-656Bent Erik Jensen: - Argentina.88+Æ
L04Lars Boes: AFA Danmark Specialkatalog 1995.88+j lyk.
870-874Knud Tolbøl: Danmarks frimærker og forsendelser med de væsentligste portosatser 1851-1895.87+Æ
699-703Bent Nielsen: Finland 1845-82.84+Æ
865-869Helge Madsen: Danmark. Ubrugt 1854-1933.84
860-864Bent Bryld Gravesen: Den tofarvede udgave 1875-1890.85
L39Vagn Jensen, Henning Kaaber, Hans Ehlern Jessen: Danmarks Posthuse 1624-1989.85
L40Max Meedom: Nordisk Filatelistisk Tidsskrift (Kjøbenhavns Philatelist Klub).86
795-799Tom Plovst: Danmark - Postfærgemærker.87+Æ
 
Vermeil 80-84 points
343-347Per Fabricius Jensen: Den østrigske inflation 1918-1925.80
529-533Lars Jørgensen: Danske ekspresforsendelser.80
674-678Orla Nielsen: Island 1847-1912 (excl. \I Gildi\).80
785-789Svend Marker: Forløbere for Dansk Bypost. Vejle, Odense Bypost samt Aarhus Telefon- og Bypost.80
820-824Kaj Storm: Danmarks postfærgemærker indtil 1938.80
923-927Helge Nehm: Slesvig Plebiscit 1920.80
594-598Natalie Krasheninnikoff: Russia until 1906 with preadhesive covers.81
790-794Søren Kjærgaard: Dansk Vestindien.81
825-829Karsten Hagsten: Danmarks avisportomærker.81
474-478O. Kjærgaard: Grønlands posthistorie.82
734-738Jørgen Sjønnung: Verdens ældste ibrugværende frimærketype.82
L42Lasse Nielsen: Danske Frimærker.82
484-488Ole Steen Jacobsen: Lyngby-Taarbæks posthistorie.83+Æ
Ole Steen  Ole Steen-Toke
810-814Leif Ørndorf: Dansk Vestindien.83
519-523J. Bendix: De Jysk-Fynske jernbaner og postvæsenet.84+Æ
624-628Edmund Kirt: Bulgariens løveudgaver 1879-1901 samt deres provisorier.84+Æ
 
Stort Sølv 75-79 points
258-262Asger Haagen Jensen: Spejderbevægelsen.75
449-453Uffe Munch-Andersen: Dansk rek./NB-påtegninger, Anbefalet- og R-stempler. 1766-1936.75
454-458Steen Mielec: Greenland postal history 1890-1958.75
479-483Hans Kalledsø: Færøernes posthistorie 1870-1975.75
489-493Niels Selmann: Gram. En sønderjysk hjemstavnssamling.75
574-578Michael Harritsø Frederiksen: Sudan 1867-1927.75
609-613John Lorenzen: Ireland. The overprints 1922-1937.75
779-783Torben Gregers Rasmussen: Odenses posthistorie 1624-1851.75
L06Lars Boes: AFA Vesteuropa frimærkekatalog 1994-95-I-II.75
L07Lars Boes: AFA Østeuropa Frimærkekatalog 1993-I-II.75
L35Forlaget SKILLING: SAVA Stålstik.75
248-252Karl Würtzen: The vikings.76
263-267Johan Mortensen: Flyvningens historie og udvikling.76
413-417Hans Urbak: Finland 17. oktober 1889-1918.76
459-463Søren Jessen: Frederiksværks posthistorie.76
584-588Poul Thøgersen: Australien \Roo and Head\.76
604-608Jan Winther: Bayern 1848-1920.76
614-618Svend J. Olsen: Estland 1800-1945.76
855-859Ernst Sass Matthiassen: Danmarks tofarvede øremærker 1875-1905.76
499-503Kjeld Thomas Nørgaard: Haderslev Postkontor.77
509-513Ib Pedersen: Frimærkeautomater og -ruller anvendt i Danmark.77
514-518Hans-Walter Rusch: De faste tyske posthuse i Sønderjylland i perioden 1864-1920.77
539-543Karl Ove Kristensen: Udslebne stjernestempler.77
599-603Kurt Spuhr: Lietuva - Litauen 1918-1941.77
845-849C. Bjerg: Danmarks tofarvede udgaver 1875-1905.77
L02Søren Jessen: Posthistorisk Tidsskrift.77
444-448Thomas Moshage: Censuren af den sønderjyske krigsfangepost 1914-19.78
494-498Leif Hansen: Frederikshavns posthistorie.78
544-548Carl Jørgensen: Todelte registernumre.78
659-663Jørn Rübner-Petersen: Argentina 1856-80.78
800-804Svend Wæver: Danmark 1848-1920.78
207-210Charlotte Aa. Nielsen: England - Two Queens.79+Æ
589-593Curt Hosny: Danzig.79
Curt Hosny  Curt Hosny - S
 
Sølv 70-74 points
169-171Brian Jensen: Danmark stålstik med forsendelser 1933-50.70
314-318Keld Sørensen: Poststempler i Vestpreussen/Polen 1782/1939.70
464-468Uffe Bølling: Danmarks udslebne stjernestempler.70
835-839Knud Juul: Chr. X 1912-1920 variant-studier.70
Ll0Svend Mejdal: AFA Specialized Catalog 1987-1988.70
689-693Torben Jensen: Island. Christian X.71
840-844Henning Nielsen: Danmark. 20 øre våbentype71+J.lyk.
192-194Martin Ullerup: Danmark stålstik fra 1933 med forsendelser.72
719-723Eigil Rasmussen: Island 1873-1930 med varianter og forsendelser.72
830-834Christian Larsen: Karavel stålstiksmærker 1933 - 1940.72
L4Pierre Terisse: Fortegnelse over DFFs Bibliotek Øst.72
L46Lennart Weber: Dansk Filatelistisk Tidsskrift.72
338-342Kaj Christian Vagnkjær: Fra Bishop Mark til One Penny Post. 73
393-397Ole Svinth: Islandske frimærker annulleret i udlandet.73
469-473Arne Pedersen: Ærø posthistorie.73
504-508Henning Georg Jensen: Brevvendemaskinens historie i Århus 1963-76.73
534-538Jørgen Kluge: Censur af forsendelser til og fra Danmark under 2. verdenskrig.73
619-623Niels Jørgen Højbjerg: Schweiz 1850-1907.73
Niels Højbjerg  Niels Jørgen Højbjerg - S
Niels Højbjerg
L34Kurt Sørensen: SILFI '94-Kataloget.73
L47Knud Tolbøl: Taksttabeller.73
166-168Peter Frost-Møller: USA 1940-1960 i uddrag.74
253-257Kirsten Andersen: Danske plantesamfund.74
579-583Willy Ottosen: New Zealand.74
724-728Anton Nielsen: Sverige 1858-1889.74
L05Lars Boes: AFA Danmark Frimærkekatalog 1994-95.74
 
Forsølvet Bronze 65-69 points
195-197Kenneth Schjødte: Danmark fra 1935 med forsendelser.66
L37Torben Hjørne Petersen: Grønlands posthistorie vol. 2.66
L36Forlaget Skilling: Frimærkebladet Skilling.67
172-174Sanne Gørts: Atletik.68
524-528Niels Nøhr: Danmark. Postfærgemærker. Forsølvet bronze68
709-713Mogens Tassing: Sverige. Overgang til båndmærker 1920-37, dagligmærker.68
815-819Kaj Dagfinn Nielsen: Færøerne. Skibspost, 1919 og 1940/41 provisorierne. Stempler m.m.68
 
Bronze 60-64 points
L03Lars Boes: Populær Filateli.60
L01Curt Hosny: Danzig Nyt.62
Curt Hosny  Curt Hosny - B
 
Åben Klasse
110-111Herluf Houlberg Nielsen: Engelske Kolonier.
112-113Tommy Jacobsen: Perfins.

Labelfejl

tokeskop
Fotos er taget med den seneste udgave
af mit "tokeskop", som salig Jørgen Brandt
døbte det. Kameraet er her min gamle Iphone5
mobiltelefon, der er fastholdt i et par glideskinner af teaktræ.

Labelfejl

Billede fra oldline

02.11.2021
Notepad Valid CSS level 3   Valid HTML 4.01 Transitional