Nordisk Frimærkeudstilling NORDIA '84 i Island, 03.-08.07.1984

Arrangeret af Landssamband Islenska frimerkjasafnare, LÍF

© 2021- Toke Nørby

oldline

Nordisk Frimærkeudstilling NORDIA '84 i Island. 03.-08.07.1984
katalogJeg var redaktør af DFT på det tidspunkt, hvor jeg af islændingen Hálfdan Helgason fik en invitation til at deltage i juryen på Islands første nordiske udstilling NORDIA '84 i Reykjavik, Island.

Hálfdan og jeg mødtes første gang ved udstillingen NORDIA 81 i Helsingfors, hvor vi begge var juryelever. Det er blevet et, hvad jeg vil kalde, "livslangt" venskab, selvom vi begge (her i 2021) stadig lever "i bedste velgående". Vi har arbejdet, festet, arbejdet og moret os sammen siden 1981, på de udstillinger, hvor vi begge arbejdede fungerede som dommere. Vi skriver stadig jævnligt sammen på e-mail og hjælper hinanden med det, vi nu hver især er gode til. Vi ses af gode grunde ikke så ofte mere, da afstand, alder og helbred har noget at skulle sige for os begge.

Hálfdan havde spurgt mig, om jeg ville være jurysekretær og da jeg havde fået dommerstyrelsen accept svarede jeg "ja, tak" - hvis han ville stå mig bi, da det var første gang, jeg skulle være det på en nordisk udstilling. Jeg vidste selvfølgelig, hvad jeg gik ind til, men problemfrit var det bestemt ikke og i øvrigt havde vi ingen computere til hjælp på det tidspunkt.

Vi ankom til Lufthavnen i Keflavík mandag, den 2. juli 1984, og jeg kan huske, at jeg bemærkede, at der ikke var tyggegummiklatter på asfalten/fliserne uden for bygningerne, som der ofte er i Danmark! De er mere opmærksomme på den slags end vi er! Vi blev transporteret til hotel Esja i Reykjavík, som ligger med front ud mod en storslået udsigt med bjerget Esja som absolut midtpunkt i det fjerne. Vi fik et værelse, der havde udsigt til hotellets baggård, men da Hálfdan ankom for at hilse på, var han tydeligt utilfreds med vores værelse og kort tid efter blev vi flyttet til et betydeligt bedre værelse med fuld og flot udsigt, for, som Hálfdan sagde: "Det er jeres første besøg og det første værelse var ikke noget at skrive hjem om". Selv om vi ikke skulle være lang tid ad gangen på værelset, betyder udsigten altså en del.

jury
Juryen: Börje Wallberg (S), Kari Rahiala (SF - juryelev), Toke Nørby (DK),
Gunnar Dahlvig (S), Hálfdan Helgason (IS), Eivind Evensen (N), Paul Hilmer Jensen (N - vicepræsident),
Þór Þorsteins (IS), Folmer Østergaard (DK), Eiður Árnason (IS - juryelev),
Jón Aðelsteinn Jónsson (IS - jurypræsident) Seppo Arvelin (SF), og Juhani Pietilä (SF).
Sigurður R. Pétursson (IS - var dommer og tog billedet). Den danske kommissær var Henrik Eis.

Det var også første gang, jeg stiftede bekendtskab med Kari Robert Rahiala (30.05.1936-02.07.2018) fra Finland, et bekendtskab, som vi var meget glade for både Inga og jeg. Kari har spillet en ganske stor rolle for os i forbindelsen med nogle udstillinger i Finland og også ved den amerikanske verdensudstilling Washington 2006 godt 20 år senere.

Nordia 84-udstillingen var meget flot og havde på åbningsdagen prominent besøg af den islandske præsident Vigdís Finnbogadóttir, og det var ikke svært at forstå, hvorfor hun var så umådelig populær i Island. Hun var venlig, og hun viste flere eksponater, bl.a. mit juryeksponat "30 aura yfirprentunin 1955-1956" som der står i kataloget, opmærksomhed, da hun tydeligvis kendte Frederik IX-mærkerne og Hálfdan tog mit kamera og forevigede min samtale med verdens første regulært valgte kvindelige præsident.

jon-halfdan-vigdis  halfdan-vigdis
Tv.: Jón, Hálfdan og Vigdis. Th.: Hálfdan og Vigdis.

oldline
Vigdis ser på mit eksponat.

Nordia 84-medaljen
er en af de smukkeste udstillingsmedaljer, jeg har set:

sølvbronzemedalje  sølvbronzemedalje  vermeilmedalje
Bagsiden var født blank; den til venstre viste medalje er på reversen graveret
"NORDIA 84 - REYKJAVÍK - PER FRIIS MORTENSEN - SILFURBRONS"
(Pers eksponat "Slovenien" fik SølvBronze), og den til højre er graveret med teksten:
"NORDIA 84 - REYKJAVÍK - TOKE NÖRBY - DÓMARI"

Udflugt
I det ellers ret stramme program, var der heldigvis indlagt en jury- og kommissærudflugt umiddelbart efter, at juryen havde afsluttet sit arbejde. Underskrift af diplomer og pointsskemaer skete dagen efter. Udflugten gik til Þingvellir (Altingets historiske mødested), kun 40 km øst for Reykjavik. Stedet ligger mellem den nordamerikanske og den europæiske kontinentplade og der er meget dybe vandløb med krystalklart vand mellem pladerne. Vi fik at vide, at hvis vi smed en mønt i vandløbet og kunne følge den helt til bunds, kunne vi få et ønske opfyldt. Jeg smed naturligvis(!) en mønt i og fulgte den vel 20 meter ned til bunden! "Det virker ikke"! sagde jeg til svenske Gunnar Dahlvig (22.09.1929-01.06.2020). Vi drillede gerne hinanenden godmodigt, når vi kunne komme afsted med det. Gunnar så spørgende på mig: "Nej" sagde jeg, "for du har jo ikke taget en dukkert endnu"! Jeg fik omgående en "lammer" af Gunnar og så lo vi begge.

Thingvellir palmeres
Þingvellir og Skógafoss!

Turen gik også til Skógafoss - et spektakulært 25 m bredt og 60 meter højt vandfald. Legenden fortæller, at den første landnamsviking i området (den første viking, der bosatte sig her), Ţrasi Ţórólfsson, begravede en skattekiste i en hule bag vandfaldet. Man fandt senere denne kiste, men nåede kun at få fat i kistens ring/hank i den ene side, før denne gik af og kisten forsvandt. Ringen blev givet til den lokale kirke og er nu i et museum, som "bevis" for den folkelige overlevering.

Vi så naturligvis også Guldfoss, Islands største vandfald, hvor gletsjeren Langjökull sørger for, at der strømmer op til 2 millioner m3 vand i sekundet 32 meter ned i dybet. Et ganske imponerende skue, som man kan fotografere, hvis man synes at et billede på en 24×36 mm film kan huse vandfaldet. Jeg spurgte Halfdan, om man slukker for vandfaldet om aftenen, men han rystede blot på hovedet ad mig! Halfdan havde i øvrigt snacks med: Tørrede torskestykker, som han gumlede på med stort velbehag ligesom vi gumler bland-selv-snacks! De lugtede faktisk af tørrede fiskestykker! Det var en uforglemmelig dag og noget, vi tit har talt om siden.

oldline


 palmeres
Nordiske venner: Gunnar Dahlvig (S), Börje Wahlberg (S), Dahlvigs hustru, Wahlbergs Hustru,
Freddy Weiss (S), Inga, Gunvor Jensen (Paul H. Jensens hustru) (N) og Gösta Ohlson (S).
Hasse Franz Brockenhuus von Löwenhielm kan lige anes bag Gunnar Dahlvig!

 
relax
Vi venter på bus til Palmares'en. Inga, Gunvor, Freddy Weiss (S) og mig selv.
Bemærk Gunvors fine norske nationaldragt!
Freddy Weiss var det svenske Forbunds direktřr i perioden 1980-1986.
Palmares med "buler"
Imidlertid oplevede jeg i 1984 en magtkamp mellem Hálfdan og Jón Aðelsteinn Jónsson, en magtkamp, der åbenbart havde sit udspring lang, lang tid før NORDIA 84. Jeg var som sagt jurysekretær på udstillingen og sammen med Hálfdan ordnede jeg det praktiske - også det, der skulle ske til Palmares'en, hvor det var meningen, at Jón Aðelsteinn, der var juryformand, sammen med Hálfdan, der var udstilllingen præsident, og jurysekretæren (mig) skulle uddele medaljerne og eventuelle præmier. Men da det kom dertil, ville Jón "gøre det selv". Han ville åbenbart ikke samarbejde med Hálfdan! på trods af, at han (Jón) ikke havde været med til at tilrettelægge præmieuddelingen i detaljer.

"Skandalen i Island"
Jeg blev (kortvarigt?) ret upopulær, fordi jeg, som jurysekretær, der bør have styr på, hvad juryen foretager sig, ikke trådte hjælpende til, da Jón Aðalsteinn Jónsson fik præmieuddelingen ved palmares'en til at gå i fisk.

Da han begyndte uddelingen, var det tydeligt, at det hurtigt var ved at gå galt for Jón, der ikke kunne overse situationen, bl.a. fordi han ikke havde ofret forberedelserne til præmieuddelingen megen tid, men inden det gik HELT galt, tog jeg mine papirer, rejste mig for at gå op til Jón for at hjælpe ham, men .... blev stoppet af Hálfdan, som lagde sin hånd på min arm og bestemt sagde: "Nej! Jón vil selv og vil ikke have hjælp. Han skal selv have lov til at fuldføre sit kaos" - og jeg kunne kun parere ordre.

Så, til manges forbavselse, så det ud som om jeg (jurysekretæren) lod Jón i stikken. Jeg skelede hen til Knud Mohr og kunne se, at han og Henrik Eis havde en ivrig samtale, hvor Henrik pegede over mod mig flere gange og rystede på hovedet. Den norske dommer, Eivind Evensen, kom hen til mig, bandede ad mig og hvæsede noget i retning af: "Jeg kunne dræbe dig".

Jeg overlevede dog, men kunne se, at de danske deltagere ikke syntes, at jeg havde gjort det rigtige, og jeg selv var ikke helt stolt af situationen, men endelig lykkedes det Jón at få præmierne fordelt.

Umiddelbart efter gik jeg over til Knud og forklarede ham min situation og begrundelse for, at jeg ikke hjalp Jón. Knud Mohr medgav mig, at jeg ikke havde kunnet gå imellem Jón og Hálfdan, når Hálfdan ikke ville have det.
    Det lykkedes endelig for Jón at få præmierne fordelt og det blev en ganske god festaften, hvor man havde trukket de tykke gardiner for, så sollyset her om aftenen ikke kunne trænge ind!
    Da vi kom hjem forventede jeg mere eller mindre en "skideballe" af de danskere, der havde overværet det, men jeg hørte faktisk ikke mere til "skandalen", så Knud Mohr må have forklaret, hvad det havde drejet sig om. Henrik Eis, der er mand for at sige sin mening, nævnte det kun for mig en enkelt gang da jeg efterfølgende talte med ham. Jeg afsluttede sagen da jeg senere aflagde rapport til det danske dommerkollegiums formand Jesper Haff.

Selv om der havde været nogle "buler på vejen", og som jeg gerne ville have været foruden, forløb resten af palmares'en fint og Jón gjorde ikke mine til at sige noget senere, som om han ikke havde taget notits af det!

Udstillingen strakte sig over hele seks dage, og Inga og jeg var før palmares'en inviteret til privat middag hos Jón og hans hustru - sammen med Hálfdan og hans hustru Erla og det var lidt underligt, for Hálfdan fortalte mig, at det var den allerførste gang han havde besøgt Jón privat! Det gik dog fint og vi havde en hyggelig aften.

oldline

Resultatet af juryens arbejde kunne ses i DFT nr. 5, s. 245 samt i DFT nr. 6, s. 315-319.

At resultatet blev bragt i to på hinanden følgende numre af DFT'er skyldes pladsnød i DFT, men Ib Eichner-Larsen nævnte på DFFs repræsentantskabsmødet den 6. oktober 1984, umiddelbart efter Nordia 84, at vore færøske klubber var kede af at NORDIA 84 udstillingsresultaterne for de færøske udstilleres vedkommende overhovedet ikke har været nævnt i DFT under Nordia 84-resultatet. Det var min fejl og den beklagede "vi dybt for naturligvis skal deres resultater også med, da de færøske samlere også er under DFFs vinger, hvorfor vi her bringer vore færøske medlemmers resultater: (DFT nr. 8/1984, s. 459: NORDIA 84 - tilføjelse til resultatlisten):

Sølv:
Kristian Hopballe: "Grønland Censurpost under Anden Verdenskrig".
Thorolf Björklund: "Storfyrstendømmet Finland".

Bronze:
Thorolf Björklund: "Færøerne".

oldline

Tak til
Jón Aðelsteinn Jónsson, Per Friis Mortensen og Hálfdan Helgason for hjælp til dette lille referat.

jon
Jón Aðelsteinn Jónsson.
per friis
Per Friis Mortensen
halfdan
Hálfdan Helgason

04.11.2021

Notepad Valid CSS level 3   Valid HTML 4.01 Transitional