International Frimærkeudstilling i Singapore 28.08.-01.09.2004 Det må have været min tur til at varetage kommissærarbejdet for udstillingen i 2004, så jeg fik papirerne vedrørende udstillingen af Forbundskontoret og aftalte med udstillingen, hvad jeg skulle gøre. Jeg oplyste derfor samlerne om udstillingen i DFT og fortalte, hvad de, der ønskede at udstille, skulle gøre. Det var sjældent (dengang) problemer med myndigheder eller udstillingen, så papirarbejdet forløb glat og jeg kunne bestille flybilleter til frem- og tilbagerejsen. Da jeg var medlem af bureauet i Litteraturkommissionen var det også hensigten, at jeg skulle deltage i bureauets møder under udstillingen. Flyveturen til Singapore var lang - ca. 11 timer (i 2004), men heldigvis var der ekstraordinær god plads i den afdeling, hvor jeg sad, så med lidt velvilje af kabinepersonalet fik et par af os hele tre sammenhængende sæder at råde over, så jeg kunne ligge og sove i en god del af flyvetiden og lade piloterne om at holde flyet i luften! Så komfortabelt var det desværre ikke på hjemturen, men det var man selvfølgelig forberedt på. Udstillingen Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvad frimærkesamleriet var oppe imod, når man ser og hører 50 fladskærme med alskens skydespil - der brager, hyler og hviner, når de unge trykker på deres game-control - eller hvad dimsen nu hedder på dansk. Det var dog tydeligt og dejligt at se, at frimærkeudstillingen også tiltrak en betragtelig del af de unge, idet der i de første dage var MANGE mennesker, der også kiggede på frimærker. Senere kunne man se, at skolerne havde arrangeret besøg på frimærkeudstillingen - skolebørnene bar uniform. Så alt i alt kunne udstilligen være fint tilfreds med besøget. Pæn dansk medaljehøst
Interessen for udstillingen må have været særdeles stor "out there" idet der var anmeldt langt, langt flere eksponater end de havde plads til, så Danmark fik afvist hele fem "ramme-konsumerende" eksponater. Til gengæld var Danmark mandskabsmæssigt fornemt repræsenteret, idet vi havde hele to dommere med: Jørgen Jørgensen og Erik Hvidberg Hansen og i den efterfølgende FIP-kongres deltog DFF-styrelsesmedlem Niels Erik Thunbo Pedersen. Endelig var der kommissæren (ham selv, sagde hunden), som sad i FIPs litteraturkommisssion og som selvfølgelig deltog i kommissionens møde og i øvrigt blev jeg genvalgt til bureauet (bestyrelsen) af kommissionen.
Det var den første udstilling, hvor der i den specielle "verdensmester-klasse" kun blev givet medaljer til de tre bedste eksponater og hele 25 eksponater dystede om den store ære at få Guld, Sølv eller Bronze. "Verdensmesterskabet", der indbragte en ca. 70 cm høj sølvpokal (vandrepræmie), gik til Surajit Gongvatana fra Thailand for et posthistorisk eksponat Siam. Desværre var der ingen skandinaviske eksponater i denne klasse. Der var mange flotte eksponater, der hjemtog flotte ærespræmier. En opremsning vil nok ikke have den store interesse, men det kan nævnes, at der var nogle eksponater, der var tæt knyttet til Danmark, fx Mark Lorentzens (USA) flotte eksponat "The Rayon System" (takstzoner for post sendt fra Danmark til Tyskland i perioden 1854-1864 - idet krigen satte en stopper for dette takstsystem). Mark havde på bedste vis beskrevet dette lille område og havde forstået at udnytte 1-rammens lidenhed. Resultatet udeblev heller ikke: Guld (det rakte dog ikke til "bedste eksponat i denne klasse"). Raffles' Singapore Sling! Et-rammes eksponaterne
Gregorianske/Julianske kalender Manipuleret/Falsk brev! En anden udstiller (jeg husker desværre ikke hvem) viste også interesse for brevet og udtrykte stærk tvivl om dets "ærbarhed": - At det var forfalsket - selv om det angiveligt havde et "godkendelsesstempel" fra en ekspert, grækeren Orestis Vlastos, som havde sat sit navnestempel i nederste venstre hjørne. Da jeg her i 2022 har trukket brevet frem igen, skyldes det bl.a., at brevet i Karsten Jensens "Danske Frimærkefrankerede Forsendelser til og fra Udlandet 1851-1905" - er anført som manipuleret/falsk, men faktisk havde han i en tidlig version af sin registrant, anført, at brevet var OK, og det havde jeg naturligvis taget for gode varer, da jeg i 2004 skrev referatet fra Singapore 2004. Men det holdt ikke længe før der kom oplysninger frem, der mere end antydede, at brevet var manipuleret! Det var som sagt kommet i eksperters søgelys allerede i 2002, da det var udstillet på MonacoPhil 2002, hvor det var blevet diskuteret af flere kendte eksperter: Karsten Jensen, Carl Aage Møller og Frank Banke. Desuden var brevet blevet underkastet en grundig undersøgelse af de to franske AIEP-eksperter (Association Internationale des Experts en Philatelie): Michéle Chauvet and Jean-Francois Brun, der havde stemplet det som værende falsk. Man kan, uden at have brevet i hænderne og på baggrund af et foto af brevet, påpege forskellige unormale forhold, men det kan ses i mit forsøg på at beskrive brevet lidt mere indgående her: Constantin Mattheos' faked cover. Claes Arnrup (Postiljonen.se), som nu er med i bestyrelsen af Monaccophil, har oplyst, at Mattheos havde tilbudt ham, at han kunne sælge brevet (på Postiljonens auktion), men det afviste Claes, da han - og andre - opfattede brevet som værende falsk. Claes er i dag (2022) kommissær for MonacoPhil og i udstillingskommittteen er man meget opmærksom på at falske eller manipulerede objekter ikke bliver udstillet, men man kan aldrig være helt sikker på, at det ikke sker. Det var egentlig ikke min mening her at ville gå så meget i dybden med dette brev, men da vi ikke kender blandingsfrankeringer af danske og græske frimærker, ville jeg gerne beskrive det.
I den almindelige konkurrenceklasse kunne man glæde sig over australieren Hans von Strokirchs eksponat "Danish West Indies - Postal History", der var et flot og veldisponeret eksponat, der fik Stor Vermeil (86 points). Sandelig om der ikke også var et eksponat med grønlandske PakkePorto-mærker - et nydeligt og velbearbejdet eksponat af Eduardo Borberg fra Venezuela (Stor Vermeil - 86 points). I litteraturklasse (på amerikansk kvote) udstillede randrusianeren Bruno Nørdam sammen med amerikaneren William ("Bill") Benfield (†), som sammen har udgivet "Bind II" af "Håndbog om Danske Essays 1920-1939". Den indbragte en Vermeil-medalje (81 points). Det er en absolut anbefalelsesværdig bog, der ikke har farveillustrationer. I bogen introduceres et nyt udtryk for "den slags" mærker: EPSURT: Forbogstaverne for Essays, Prøvetryk, Specimen, Uudgivne frimærker, Reprints (nytryk) og Teststamps (prøvemærker), altså fra en blanding af danske og engelske betegnelser.
Der var også tid til at kigge på Singapore. Jeg fulgtes bl.a. med kommissæren fra Hong Kong, Malcolm Hammersley, som jeg havde mødt et par gange på udstillinger, samt med en af hans udstillere, Nick Halewood - bosat i Japan, og som samler Hong Kong. Da jeg kom hjem satte jeg Nick i forbindelse med Tom Plovst, der også samlede Hong Kong. De havde god fornøjelse af hinanden indtil Tom gik bort. Jeg har holdt forbindelsen til Nick vedlige og korresponderer med ham i ny og næ. Jeg besøgte også Singapore Postmuseum - som jeg også besøgte, da jeg var i Singapore i 1995 og som ikke havde ændret sig meget siden, men jeg kunne ikke rigtig finde en souvenir at købe med hjem, så jeg kunne ikke lade være med at købe en dansk minipostsparebøsse til 14 SGD (ca. 50 kr. - den kostede i 2004 herhjemme 69.95 kr.!)
Lighter Nu tænkte jeg ikke meget på den, da jeg skulle tilbage til Danmark, så jeg havde lagt den i min håndtaske og naturlivis opdagede skanneren i lufthavnen denne patronlignende lighter, så jeg blev trukket til side, så de kunne undersøge min taske og mig. Da de så lighteren, ville de konfiskere den, da man ikke måtte have lightere med - fik jeg at vide. Jeg protesterede "voldsomt" og viste dem KLMs brochure, som jeg heldigvis havde lagt i tasken og sagde, at hvis de konfiskerede lighteren, ville jeg gerne have en erstatning på 12 USD, da brochuren ikke antydede, at der var tale om "farligt gods", og så jeg kunne købe en anden i flyet hjem! De to servicefolk ved skanneren anede ikke, at man kunne købe lighteren hos KLM og jeg bad dem kontakte KLM her i Singapore lufthavnen for at få bekræftet, hvad jeg sagde. Det ville de dog ikke, og da den ikke var påfyldt lighterbenzin, "lod de nåde gå for ret" og jeg fik lov til at få den med. "TokeSkop"
Reference: Flyveturen hjem var som ventet lang, trættende og uinteressant. Jeg havde ikke haft min kære hustru med. Under alle omstændigheder besluttede vi at spare de mange penge hendes rejse ville koste - lidt også fordi klimaet er så fugtig-varmt, at ens briller hele tiden dugger, når man går fra airconditionerede bygninger til det fri, men man vænner sig dog hurtigt til brillepudsning. Jeg drømte om at opfinde nogle briller, hvorpå der var monteret bittesmå vinduesviskere, men det er blev ved drømmen.
|