International Frimærkeudstilling Singapore 2004

Singapore, 28.08.-01.09.2004

© 2022- Toke Nørby

oldline

International Frimærkeudstilling i Singapore 28.08.-01.09.2004
katalogDet må have været min tur til at varetage kommissærarbejdet for udstillingen i 2004, så jeg fik papirerne vedrørende udstillingen af Forbundskontoret og aftalte med udstillingen, hvad jeg skulle gøre. Jeg oplyste derfor samlerne om udstillingen i DFT og fortalte, hvad de, der ønskede at udstille, skulle gøre. Det var sjældent (dengang) problemer med myndigheder eller udstillingen, så papirarbejdet forløb glat og jeg kunne bestille flybilleter til frem- og tilbagerejsen.

Da jeg var medlem af bureauet i Litteraturkommissionen var det også hensigten, at jeg skulle deltage i bureauets møder under udstillingen.

Flyveturen til Singapore var lang - ca. 11 timer (i 2004), men heldigvis var der ekstraordinær god plads i den afdeling, hvor jeg sad, så med lidt velvilje af kabinepersonalet fik et par af os hele tre sammenhængende sæder at råde over, så jeg kunne ligge og sove i en god del af flyvetiden og lade piloterne om at holde flyet i luften! Så komfortabelt var det desværre ikke på hjemturen, men det var man selvfølgelig forberedt på.

Udstillingen
fandt sted i "Suntec Exhibition Hall", der kan rumme flere meget store udstillinger på samme tid og på etagen under frimærkeudstillingen var der i en del af tiden elektronikmesse med ALT, hvad hjertet kan begære af computere, fladskærme, digitale dimser såsom afspillere og kameraer. Flere filatelister benyttede da også lejligheden til at købe et billigt kamera eller lidt ekstra hukommelse - til computeren/kameraet altså. Jeg kunne ikke lade være med at bevæge mig derind og så langt øjet rakte var der kun sorthårede unge mennesker - kun en enkelt person var helt grå/-hvidhåret - og han var såmænd fra Aaaaarhus!

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvad frimærkesamleriet var oppe imod, når man ser og hører 50 fladskærme med alskens skydespil - der brager, hyler og hviner, når de unge trykker på deres game-control - eller hvad dimsen nu hedder på dansk. Det var dog tydeligt og dejligt at se, at frimærkeudstillingen også tiltrak en betragtelig del af de unge, idet der i de første dage var MANGE mennesker, der også kiggede på frimærker. Senere kunne man se, at skolerne havde arrangeret besøg på frimærkeudstillingen - skolebørnene bar uniform. Så alt i alt kunne udstilligen være fint tilfreds med besøget.

Pæn dansk medaljehøst
De få danske udstillere, der deltog - i det mindste med eksponat - i denne "World Stamp Championship" udstilling i dagene 28.08.-01.09.2004, høstede pæne medaljer:

UdstillerEksponatBedømmelse
Svend SeitzbergDansk Vest Indiens helsagseksponatStor Vermeil (85 point)
Janus Clausen (ungdom)PeruVermeil (80 points)
DPHSPHT TidsskriftVermeil (80 points
DFF (Ib Krarup)DFTStor Sølv (77 Points)
Jørgen KlugeDie Deutche Portosätze 1868-1875 und 1875-1999Sølv (71 points)
Johnny Speich, FFFFrimærkesamlerenSølv

Interessen for udstillingen må have været særdeles stor "out there" idet der var anmeldt langt, langt flere eksponater end de havde plads til, så Danmark fik afvist hele fem "ramme-konsumerende" eksponater.

Til gengæld var Danmark mandskabsmæssigt fornemt repræsenteret, idet vi havde hele to dommere med: Jørgen Jørgensen og Erik Hvidberg Hansen og i den efterfølgende FIP-kongres deltog DFF-styrelsesmedlem Niels Erik Thunbo Pedersen. Endelig var der kommissæren (ham selv, sagde hunden), som sad i FIPs litteraturkommisssion og som selvfølgelig deltog i kommissionens møde og i øvrigt blev jeg genvalgt til bureauet (bestyrelsen) af kommissionen.

litteraturkommission
Fra Litteraturkommissionens møde: Toke Nørby (genvalgt). Charles Verge, Canada, (afgående sekretær - nyvalgt til sekretærposten: Norman Banfield, NZ var tilstede, men er ikke med på billedet), Francis Kiddle, UK, formand og Charles Petersen, USA, der er kommissionens FIP-koordinator. Den sidste nyvalgte, kineseren Liu Jia Wei, var ikke tilstede. Foto: Jørgen Jørgensen.

Svenske stand
Den eneste skandinaviske stand: Svenske Postvæssen. Foto: Jørgen Jørgensen.
Surajit
Verdensmester 2004 Surajit Gongvatana. Foto: Jørgen Jørgensen.

Det var den første udstilling, hvor der i den specielle "verdensmester-klasse" kun blev givet medaljer til de tre bedste eksponater og hele 25 eksponater dystede om den store ære at få Guld, Sølv eller Bronze. "Verdensmesterskabet", der indbragte en ca. 70 cm høj sølvpokal (vandrepræmie), gik til Surajit Gongvatana fra Thailand for et posthistorisk eksponat Siam. Desværre var der ingen skandinaviske eksponater i denne klasse.

Mark LorentzenDer var mange flotte eksponater, der hjemtog flotte ærespræmier. En opremsning vil nok ikke have den store interesse, men det kan nævnes, at der var nogle eksponater, der var tæt knyttet til Danmark, fx Mark Lorentzens (USA) flotte eksponat "The Rayon System" (takstzoner for post sendt fra Danmark til Tyskland i perioden 1854-1864 - idet krigen satte en stopper for dette takstsystem). Mark havde på bedste vis beskrevet dette lille område og havde forstået at udnytte 1-rammens lidenhed. Resultatet udeblev heller ikke: Guld (det rakte dog ikke til "bedste eksponat i denne klasse").

Raffles' Singapore Sling!
Mark spurgte mig, om jeg nognsinde havde smagt long drinken "Singapore Sling", men jeg anede ikke, hvad han talte om, så han inviterede mig ud på det berømte Raffles Hotel i Singapore, hvor denne long drink blev udviklet engang før 1915 af en bartender ved navn Ngiam Tong Boon, som arbejdede på "Long Bar" i hotellet. Drinken er gin-baseret og smager uforskammet godt. Vi havde en fin aften og det var hyggeligt at have Mark på tomandshånd - selv om jeg havde været kommissær for Marks far, Peer Lorentzen, flere gange, har jeg aldrig haft Peer på tomandshånd. Mark må absolut betegnes som en kosmopolit (han rejser faktisk hele tiden), og føler sig tydeligvis hjemme overalt). Mark fortalte mig i 2019, at han havde solgt sin lejlighed i Santa Monica i 2016 - og alt er sendt til opbevaring. Han har siden besøgt 128 lande - og er endnu ikke blevet mæt af at rejse, da der er mere, han gerne vil se. Han har også solgt sine fine udstillingseksponater, så vi kan nu se hans gamle objekter i nye udstillingseksponater.

Et-rammes eksponaterne
Der var omkring 80 Et-rammes eksponater og en enkelt havde udnyttet lokalreglementet og tilmeldt to rammer i denne klasse (!). Her skal nævnes Börje Wallbergs "Advertising Collars", hvor han bl.a. viste en enkelt fra Danmark - Sådanne havde jeg ikke set før:

Reklameramme
"Advertising Collar" - reklameramme - eller hvad man nu skal kalde det.
Foto: Jørgen Jørgensen.
da-gr-blandingsfrankatur
FALSK: "Blandingsfrankering af danske skillingsmærker og græske lepta-mærker".
Foto: Jørgen Jørgensen.

Gregorianske/Julianske kalender
I Court of Honour vistes også 1-rammes eksponater og også her havde Mark Lorentzen et flot eksponat med tidlige blandingsfrankeringer af danske og engelske frimærker. I denne klasse bemærkede jeg også en blandingsfrankering af danske og græske mærker tilhørende grækeren Constantin Mattheos: "Large Hermes Heads of Greece 1861-1866", hvor han i en fodnote nederst på planchen havde skrevet: "Greece until 1922 used the Julian calendar in which date show a time lag of 12 days, as compared with Gregorian calendar reckoning". ("Indtil 1922 brugte Grækenland den julianske kalender, hvor datoen viser en tidsforskydning på 12 dage sammenlignet med den gregorianske kalenderregning").

Manipuleret/Falsk brev!
Da jeg havde skrevet en dybtgående artikel om Overgang fra den Julianske til den Gregorianske Kalender, kunne jeg se, at hans oplysning var forkert! Det undrede mig, at en græsk posthistoriker åbenbart ikke kendte sit eget lands historie: Grækenland skiftede 15.02.1923 Juliansk tid hvor næste dag var 01.03.1923 Gregoriansk tid - og der var 13 dage (ikke 12) mellem de to kalendertyper på det tidspunkt.
    Udstilleren, grækeren Constantin Mattheos, der også var til stede på udstillingen Singapore 2004, kom hen til rammen, da jeg åbenbart dvælede lidt for længe ved dette brev og gjorde notater. På hans forespørgsel forklarede jeg ham, at det, han havde skrevet, var forkert og gav ham de korrekte data, men han lod bestemt ikke til at være begejstret for min oplysning - og, som det siden viste sig, tog han ikke mine oplysninger ad notam. Desuden var brevet af eksperter tidligere (i 2002) blevet betegnet som værende manipuleret, men det vidste jeg intet om i 2004.

En anden udstiller (jeg husker desværre ikke hvem) viste også interesse for brevet og udtrykte stærk tvivl om dets "ærbarhed": - At det var forfalsket - selv om det angiveligt havde et "godkendelsesstempel" fra en ekspert, grækeren Orestis Vlastos, som havde sat sit navnestempel i nederste venstre hjørne. Da jeg her i 2022 har trukket brevet frem igen, skyldes det bl.a., at brevet i Karsten Jensens "Danske Frimærkefrankerede Forsendelser til og fra Udlandet 1851-1905" - er anført som manipuleret/falsk, men faktisk havde han i en tidlig version af sin registrant, anført, at brevet var OK, og det havde jeg naturligvis taget for gode varer, da jeg i 2004 skrev referatet fra Singapore 2004.

Men det holdt ikke længe før der kom oplysninger frem, der mere end antydede, at brevet var manipuleret! Det var som sagt kommet i eksperters søgelys allerede i 2002, da det var udstillet på MonacoPhil 2002, hvor det var blevet diskuteret af flere kendte eksperter: Karsten Jensen, Carl Aage Møller og Frank Banke. Desuden var brevet blevet underkastet en grundig undersøgelse af de to franske AIEP-eksperter (Association Internationale des Experts en Philatelie): Michéle Chauvet and Jean-Francois Brun, der havde stemplet det som værende falsk.

Man kan, uden at have brevet i hænderne og på baggrund af et foto af brevet, påpege forskellige unormale forhold, men det kan ses i mit forsøg på at beskrive brevet lidt mere indgående her:

Constantin Mattheos' faked cover.

Claes Arnrup (Postiljonen.se), som nu er med i bestyrelsen af Monaccophil, har oplyst, at Mattheos havde tilbudt ham, at han kunne sælge brevet (på Postiljonens auktion), men det afviste Claes, da han - og andre - opfattede brevet som værende falsk. Claes er i dag (2022) kommissær for MonacoPhil og i udstillingskommittteen er man meget opmærksom på at falske eller manipulerede objekter ikke bliver udstillet, men man kan aldrig være helt sikker på, at det ikke sker.

Det var egentlig ikke min mening her at ville gå så meget i dybden med dette brev, men da vi ikke kender blandingsfrankeringer af danske og græske frimærker, ville jeg gerne beskrive det.

oldline

I den almindelige konkurrenceklasse kunne man glæde sig over australieren Hans von Strokirchs eksponat "Danish West Indies - Postal History", der var et flot og veldisponeret eksponat, der fik Stor Vermeil (86 points). Sandelig om der ikke også var et eksponat med grønlandske PakkePorto-mærker - et nydeligt og velbearbejdet eksponat af Eduardo Borberg fra Venezuela (Stor Vermeil - 86 points).

I litteraturklasse (på amerikansk kvote) udstillede randrusianeren Bruno Nørdam sammen med amerikaneren William ("Bill") Benfield (†), som sammen har udgivet "Bind II" af "Håndbog om Danske Essays 1920-1939". Den indbragte en Vermeil-medalje (81 points). Det er en absolut anbefalelsesværdig bog, der ikke har farveillustrationer. I bogen introduceres et nyt udtryk for "den slags" mærker: EPSURT: Forbogstaverne for Essays, Prøvetryk, Specimen, Uudgivne frimærker, Reprints (nytryk) og Teststamps (prøvemærker), altså fra en blanding af danske og engelske betegnelser.
    En anden bog af interesse for danske samlere var "Bibliography of Danish West Indies Philately" samlet og udgivet af belgieren Paul Wijnants (71 points - Sølv).

oldline 

Der var også tid til at kigge på Singapore. Jeg fulgtes bl.a. med kommissæren fra Hong Kong, Malcolm Hammersley, som jeg havde mødt et par gange på udstillinger, samt med en af hans udstillere, Nick Halewood - bosat i Japan, og som samler Hong Kong. Da jeg kom hjem satte jeg Nick i forbindelse med Tom Plovst, der også samlede Hong Kong. De havde god fornøjelse af hinanden indtil Tom gik bort. Jeg har holdt forbindelsen til Nick vedlige og korresponderer med ham i ny og næ.

Jeg besøgte også Singapore Postmuseum - som jeg også besøgte, da jeg var i Singapore i 1995 og som ikke havde ændret sig meget siden, men jeg kunne ikke rigtig finde en souvenir at købe med hjem, så jeg kunne ikke lade være med at købe en dansk minipostsparebøsse til 14 SGD (ca. 50 kr. - den kostede i 2004 herhjemme 69.95 kr.!)

postmuseet
Postmuseet i Singapore: Toke og Jørgen.
postkasse
Dansk postkasse købt i Singapore!
 lighter
"Authentic Replica of First World War Lighter."

TokeSkopLighter
På turen ud kunne man i det hollandske KLM-fly købe forskellige mere eller mindre nødvendige artikler (parfume, chokolade, alskens elektronik m.m.m.), men i flyets brochure så jeg, at man også kunne købe en lille messinglighter - en tro kopi af en lighter, som soldater i 1. verdenskrig fremstillede af messingpatronhylstre. Som "alle raske drenge" nok ville, faldt jeg for fristelsen og købte en sådan: "Authentic replica in solid brass of First World War lighter used in both Army and Navy. Lasting and strong, for outdoor, camping and sport. Fill with lighter fluid". Jeg mener at huske, at den kostede omkring 40 Dkkr. i 2004.

Nu tænkte jeg ikke meget på den, da jeg skulle tilbage til Danmark, så jeg havde lagt den i min håndtaske og naturlivis opdagede skanneren i lufthavnen denne patronlignende lighter, så jeg blev trukket til side, så de kunne undersøge min taske og mig. Da de så lighteren, ville de konfiskere den, da man ikke måtte have lightere med - fik jeg at vide. Jeg protesterede "voldsomt" og viste dem KLMs brochure, som jeg heldigvis havde lagt i tasken og sagde, at hvis de konfiskerede lighteren, ville jeg gerne have en erstatning på 12 USD, da brochuren ikke antydede, at der var tale om "farligt gods", og så jeg kunne købe en anden i flyet hjem! De to servicefolk ved skanneren anede ikke, at man kunne købe lighteren hos KLM og jeg bad dem kontakte KLM her i Singapore lufthavnen for at få bekræftet, hvad jeg sagde. Det ville de dog ikke, og da den ikke var påfyldt lighterbenzin, "lod de nåde gå for ret" og jeg fik lov til at få den med.

"TokeSkop"
Flere af mine bekendte viste mig, at de havde købt små digitale compact-kameraer i Singapore, da de var væsentlig billigere i Singapore end i Danmark, og jeg synes også, at det var en god ide, så jeg hoppede med på vognen og købte et lille Pentax Optio S 50-kamera, som jeg efterfølgende har brugt utrolig meget hjemme og på udstillinger, hvor jeg med mit "TokeSkop" (som salig Jørgen Brandt døbte min fotostand med pentax-kameraet) tog absolut gode billeder af breve gennem plexiglaspladerne på udstillingsrammerne. Jeg har dog mest brugt det herhjemme til at fotografere breve og laksegl til min artikelserie om bancobreve. Jeg har vist mit "TokeSkop" med Pentax-kamera nederst på siden nederst på en af mine sider om bancobreve: "TokeSkop"

oldline

diplom
Diplom og den "ualmindelige medalje" i bånd.
medalje
Udstillingsmedaljens dimensioner: 60 mm × 84 mm × 5,5 mm. Vægt 195 g og er lettere magnetisk.

Reference:
DFT nr. 7/2004, s. 302-303.

Flyveturen hjem var som ventet lang, trættende og uinteressant. Jeg havde ikke haft min kære hustru med. Under alle omstændigheder besluttede vi at spare de mange penge hendes rejse ville koste - lidt også fordi klimaet er så fugtig-varmt, at ens briller hele tiden dugger, når man går fra airconditionerede bygninger til det fri, men man vænner sig dog hurtigt til brillepudsning. Jeg drømte om at opfinde nogle briller, hvorpå der var monteret bittesmå vinduesviskere, men det er blev ved drømmen.

oldline

04.12.2022

Notepad Valid CSS level 3   Valid HTML 4.01 Transitional