 Jeg blev født på Fødselsstiftelsen i Aarhus, den 23. marts 1943. Mine forældre boede i Ny Banegaardsgade 45 i Aarhus, men flyttede kort efter 1943 til MH, som jeg altid omtalte Marselisborg Hospital som.
Min far, Gregers Nørby (03.05.1901-23.06.1968) var tiltrådt en overlægestilling på Marselisborg Hospital i oktober 1937, men der gik som sagt nogle år inden familien flyttede fra Ny Banegaardsgade til en tjenestebolig på hospitalet.
Jeg har hverken erindring fra vores tid i Ny Banegaardsgade eller fra krigens tid på MH, men jeg var altså også kun to år gammel, da krigen sluttede i 1945. Fotoet af mig er fra vores sommerhus ved Begtrup Vig, juli 1949, hvor jeg således var 6 år gammel. De "mange" (to) bilers tilstedeværelse på billedet skyldes familiebesøg af min fars halvfætter Harald Eyvind Roesdahl (23.06.1912-20.06.1994) og dennes hustru, begge praktiserende læger i Tandslet på Als. Fulgte du, kære læser, i sin tid med i Otto Leisners TV-Kvit eller dobbelt, kan du måske huske, at Harald vandt 10.000 kr. i emnet: "Hollandske kakler"!) Man kan se i kirkebogen for Skt. Johannes Sogn i Aarhus, at jeg i juli 1943 blev døbt i Tved kirke af Provst Jens Mathias Eriksen (1889-1964). Dåben står naturligvis også i Randers Amt/Tved Sogns kirkebog, så jeg er ægte molbo - næsten! |
Vores både/joller
Vi har haft flere træjoller, men jeg husker ikke dem alle, men i 1920'erne købte far og mor en foldekajak, som de havde med på en tur til Lapland i slutningen af 1920erne:
 Foldekajakken. |
 Nybygget sommerhus - anno 1940. |
Her er foldekajakken fotograferet af far (ca. 1940) ved vores nyopførte sommerhus i Begtrupvig. Min mor, i hvid, mønstret sweater, taler med Else Blinkenberg (1923-1999), datter af Lillian og Andreas Blinkenberg (en af fars kolleger fra Aarhus Universitet). Blinkenbergs har sommerhus nogle få hundrede meter vest for vores sommerhus). Det er hendes mand, Bent Hastrup (1922-1985) nærmest huset og en endnu ikke identificeret dreng/ung mand, der "inspicerer" foldekajakken.
 "Ukendeligt" udklædt som indianer ved den nyanskaffede båd ca. 1950-52. |
Som afløser for foldekajakken, købte far og mor en mindre sort/hvid jolle, som blev kaldt "Prik", da den kun sås som en prik på havet. Jeg kan kun meget svagt huske "Prik", og vi har mærkeligt nok intet foto af den.
Efter den købte far og mor en brun lakeret klinkbygget træbåd af Agnes (1881-1957) og Hans Junker (1875-1947) i Silkeborg. (Agnes, der var født Holm, var en af fars mange mostre). Den båd havde vi i rigtig mange år og havde virkelig stor fornøjelse af den. Den var stor og tung, men ganske sødygtig og absolut velegnet til det vejr, vi havde i Begtrup Vig - kuling undtaget :-). Det sidste år, vi havde den båd, må have været 1967 eller 1968. For, lidt før far døde (i 1968), have vi købt en glasfiberjolle, der kunne påsættes mast og sejl (mere om den senere).
Samtidig blev den brune træbåd hugget op. Den havde på det tidspunkt lidt for store langsgående revner ved samlingerne af brædderne. Revnerne var nærmest umulige at tætne med den sædvanlige fyldning med oksetælle (fedt) fra slagter Kruse i Tved og med efterfølgende tjærebehandling, en behandling, som vi ellers praktiserede hvert forår. Med den behandling kunne båden søsættes og træet kunne udvide sig og presse tællen ud af revnerne, så der gik kun et par dage, før båden var pænt tæt. Der var dog altid noget vand i bunden af den, men vi have et par gode "øser".
Da min far blev 60 år, anskaffede min broder Søren sig et 8 mm smalfilmsapparat, som han brugte flittigt i en pæn årrække. Han optog bl.a. en række filmsekvenser af vores "liv" på Mols. Jeg så først de film, han havde taget, da han, mange år efter optagelserne, fik dem "digitaliseret" til brug på computer. Der var (og er stadig) fotohandlere, der kan "overføre" bl.a. 8 mm smalfilm til de såkaldte digitale formater i den ønskede størrelse. Søren har været så venlig at give mig kopier af de film, han optog af livet ved vores sommerhus. Jeg har "klippet og klistret" lidt, så sekvenserne med vores træbåd "Streg" kan ses i sammenhæng:
|
Personerne er:
Nogle år senere tog Søren viste filmsekvens af garnsætning og -røgtning. Denne gang i farver, og den passer fint som fortsættelse til den første filmsekvens. (Det er ikke underligt, at mor ser lidt trist ud: Far døde nogle få måneder før filmsekvensen blev optaget).
Når fisker Friis (se omtalen af ham og hans families fiskekutter her: AS1645) var ude for at røgte sine bundgarn, sejlede vi os ofte ud til ham og købe fisk, som vi ikke selv normalt kunne fangede i vores rødspættegarn, fx sild og makrel. Som det fremgår af nedenfor viste videosekvens, der vist stammer fra 1961 og viser far, Ulla, og Magnus Gregersen, har vi tydeligvis lige sagt farvel til Friis efter at have købt fisk af ham. Den følgende videosekvens er sammensat af to klip, der er optaget på forskellige tidspunkter, men rækkefølgen er logisk, idet første klip viser, at vi var sejlet ud til fisker Friis, der har røgtet sit bundgarn. Andet klip viser rygningen af de fisk, vi har købt af Friis. Far var kreativ og elskede at tilberede fisk, hummere og hvad havet/fiskeriet ellers bragte.
Til højre: Middag med alt godt fra havet, her halve hummere til forret på vores fiskestel. Far havde selv rørt mayonnaisen. Det var han god til uden at få den til at "skille".
Videoklip: Tak
|
Klippets anden del viser fars rygeovn, som han havde lavet af en gammel olietønde, hvor han havde skåret bunden væk og lavede et passende stort hul i toppen, hvorfra han havde ophængt et stump rundklippet hønsetråd, hvorpå fiskene kunne ligge. Røgen kom fra et lille bål med små pinde. Da det lille bål var brændt ud og der kun var gløder tilbage kom far bøgesavsmuld på bålet. Det antænte ikke, men glødede lystigt og gav en kraftig og lun røg, så fiskene blev, som de skulle.
