Efterfølgende er et nostalgisk tilbageblik på vores ferier på Mols.
Fiskerbrødrene Ernst Friis Laursen og Poul Friis Her kan man se Ernst og far på "Else Margrethe" - AS 1645, og hvor far har en "pæn" jakke på og der ligger oppakning på lugen foran styrehuset, sandsynligvis fordi vi havde fået lov til at sejle med Friis fra Aarhus til Begtrup Vig på et tidspunkt, hvor Ernst alligevel skulle retur til efter at have solgt fiskene fra dagens fangst. Ole Friis havde dog ingen erindring om et sådant arrangement, og jeg kendte ikke til fotoet før i 2018, så det må tale for sig selv. Erhvervs- og Bundgarnsfiskeriet i Begtrup Vig Den blev afløst af en brun træbåd, som min mor kaldte "Prik", da vi vovede os længere ud i den, så den kun sås som en prik fra land. Jeg mener, at vi købte den brugt i Silkeborg og fik den tranporteret til Begtrup Vig, men jeg har ingen nærmere erindring om den anskaffelse. Den havde vi i rigtig mange år og vi har virkelig fisket meget fra den båd. |
|
Filmklippet fra 1960 er så vidt vides det eneste filmklip med AS 1645, og som nævnt taget af min bror Søren. Personerne i vores båd er: Far, Ulla (Sørens første hustru) og Magnus Ingstrup Gregersen (23.01.1903-25.08.1969) fra USA samt et kort glimt af Magnus' søn Peter. Magnus var søn af pastor Jens Møller Gregersen - een af de tre personer, der grundlagde den danske koloni Solvang i Californien i 1906. Han er, ligesom vi, efterkommer af Jens Gregersen, Engbjerggaard. Jeg kan desværre ikke identificere personerne på AS 1645. Far elskede at fiske, og mine brødre var også glade for at fiske. Jeg var dog den, der var mest interesseret i fiskeriet, hvilket tydeligvis glædede far, og jeg husker, at vi faktisk fiskede hver dag, når vi var i sommerhuset. Da min kære hustru kom ind i billedet, fik hun og min mor indført, at vi kun skulle spise fisk hver anden dag - ellers havde vi sikkert haft rygfinner og svømmehud mellem tæerne i dag.
Lidt historie om "AS 1645 - Else Margrethe"
Poul Friis (Poul Rasmus Friis Laursen, f. 10.02.1925 - navneændring 14.02.1985 til Poul Friis, død 04.10.1998), og således yngre bror til Ernst, står i kirkebøgerne som fiskerimedhjælper, gift med Bertha Friis. Både Ernst og Poul var som sagt ejere af de aktive dele af fiskeriet, bl.a. også af fiskekutteren "Else Margrethe" - AS 1645. Poul var far til Jens Friis, (f. 27.12.1957), der, ligesom Ernsts søn, Ole, har hjulpet mig fint med oplysninger og billeder. I en regnskabsbog, som Ole Friis venligst har ladet mig se, kan man følge indtægter og udgifter for fiskeriet gennem forskellige år, bl.a. kan man se, at en fladbundet fiskepram, som man brugte ved røgtningen af bundgarnene, kostede 45 kr. Motoren i kutteren var i 1947-48 var blevet erstattet af en større motor: En 12 HK Grenå "semidieselmotor" til 18.000 kr.
Ole Friis Laursen (f. 29.08.1943 og søn af Ernst) har i Molsbogen 2008, s. 56-77, udførligt beskrevet livet som fisker i Begtrup Vig: "Hvordan navnet Friis kom til Eg - og om fiskeriet ved Begtrup Vig". Artiklen kan varmt anbefales alle, der har tilknytning til Begtrup Vig, da den giver et godt billede af fiskeriet. Ernst og Poul Fisker Friis "fanger friske fisk", Begge brødre var et par nydelige herrer med markante træk og en god portion humor. Det gjorde det ikke ringere i mine øjne, at de havde et efter min opfattelse spændende job: Bundgarnsfiskere, men også far var betaget af deres specielle arbejde, som var milevidt fra fars daglige arbejde.
AS 1645 Før kutteren havde Friis'erne en sejljolle, som blev brugt til fiskeriet, men i 1922 anskaffedes en lille kutter med en 10 HK Grenaa-motor, der i 1948 blev udskiftet med en større motor, "en semidiesel Grenaamotor" på 12 HK, hvis hyggelige tøffen jeg stadig kan høre for mig. "AS 1645 - "Else Margrethe" blev som nævnt bygget i 1922 og var på 7,28 BRT, og i hele sin aktive levetid frem til 1971 var hun ejet af Friis Laursen-familien og hjemhørende i Eg ved Knebel. Fra 1922 til 1950 var hun registreret med Jens Friis Laursen som ejer, og fra 1951 til 1971 med Poul Rasmus Friis Laursen (Poul Friis) som ejer. Det fremgår ikke i Fiskeriårbøgerne, hvor små kuttere under 20 BRT blev bygget, så her har jeg et par oplysninger til gode. Om foråret hamrede de bundgarnspæle ned og satte et stort bundgarn (ruse-lignende garn mellem pælene). Som stor dreng gik jeg tit ud til fiskerhuset om morgenen og fik lov til at komme med på turen, hvor de røgtede deres to-tre bundgarn. Det var virkelig spændende at se alle de forskellige fisk, de fangede - Langt hovedparten af fisk var sild, makrel og torsk, men også mange andre og lidt mere spændende fisk, som pighvarrer, slethvarrer, stenbider, laks og hummere, knurhaner, fjæsing og flere typer fladfisk. Dengang var der faktisk mange fisk i vigen - jeg husker det i hvert fald sådan. Senere tog vi - mest far, Inga og jeg, vores båd "Prik" og sejlede ud til bundgarnet, når vi så, at Friis var på vej for at røgte det. Vi købte gerne sild og makrel, som far røg i den gamle olietønde, som han havde fået af lokale og havde ombygget til en rygeovn: Hønsetrådsnet til lægge fiskene på under røgningen og en fugtig sæk til at dække hullet foroven. Det var "mums" at få friskrøgede sild og makrel. (Min bror Sørens smalfilm om røgningen kommer senere). Poul var ikke altid med Ernst ude at røgte bundgarn (i hvert fald ikke når jeg var heldig af få lov til at komme med rundt og tømme bundgarnene, men jeg husker ham som en meget venlig, måske lidt stille mand. Ernst, som jeg så meget mere til, var en rigtig skælm og drillepind og som ikke undlod at strinte vand på mig, når jeg var uopmærksom! Han havde et meget lyst sind og han tog altid godt imod os, når vi (min far og brødre - men mest jeg) sejlede ud til ham. Jeg husker ikke, hvad vi betalte for sild og makrel, men det var en gudespise, når far fik dem røget i "rygeovnen".
I Oles fortælling i Molsbogen 2008 omtales, hvordan man bedøvede tun, der var gået i nettet. Jeg har to erindringer om tun i Friis' bundgarn, selv om jeg desværre ikke var øjenvidne: Den ene var en kæmpetun, der blev så forskrækket over at være fanget, at den svømmede lige durch igennem siden på Friis' bundgarn og således lavede et stort hul. Jeg var desværre heller ikke med ude ved garnene den dag, da min far og Jens - min ældste bror - var ude at hente /røgte vores egne garn, hvor Ernst Friis kom sejlende i AS 1645 og lidt spøgefuldt spurgte "om der var en læge til stede". Far troede straks, at der var indtruffet en ulykke, men heldigvis var det ikke værre end at der var gået hele fem mellemstore tun i Friis' bundgarn og belært af tidligere effaring, turde Ernst ikke gøre noget, før han havde spurgt nogen til råds om hvad, man skulle gøre. Som Ole har beskrevet i sine erindringer i Molsbogen 2008, sejlede man ind og sendte bud til købmanden for at købe karbid, som man i små poser forsigtigt fik listet ned i garnet til tunene. Karbiden udvikler acetylen, når det kommer i kontakt med vand og efter lidt tid, var iltmolekylerne i vandet erstattet af acetylen, der bedøvede tunene, så man herefter kunne få tunene op i fiskekutteren uden at bundgarnet blev ødelagt. Jeg ville gerne have deltaget i dette eventyr, men måtte nøjes med beretningen fra min far og min bror Jens. En anden episode, som jeg også "gik glip af", var da far og Jens spottede en mågeflok, der slog ned efter småfisk (sild) i overfladen. Når der er små fisk, er der som regel også større fisk efter dem og ganske rigtigt. Far og Jens sejlede lige ind i en stor stime makrel, så stor og så bidelysten, at de nærmest kunne "skovle" makrel indenbords. De bed på alle de blink, som far og Jens blot nedsænkede i stimen og i løbet af en lille times tid, lå der 115 makrel i båden (jeg talte dem, da de kom ind, men jeg forstår ikke, hvorfor min far ikke tog et billede af de mange fisk - og jeg forstår heller ikke, hvorfor jeg ikke var med!). Den gang havde vi hverken fryser eller køleskab, så der blev røget så mange, som vi kunne spise i de næste mange dage. Resten blev læsset i vores trillebør og jeg trillede rundt til de nærmest boende sommerhusejere og spurgte om de ville have gratis fisk. Det gav selvfølgelig en fin afsætning. En af dem, der fik en god portion makrel, var Magda Jensen (02.01.1896-08.01.1986), som boede i et lille hus på "Korsholm", ejendommen overfor "Korskær", som Marinus "Risse" Laursen (05.01.1911-20.04.2003) ejede. På Korsholm boede også cykelsmeden Karl Villefrance Henriksen (29.06.1920-24.05.1997). Magda fik på et tidpunkt lov af AP til at etablere et ishus på AP's srandparcel og da jeg kom kørende med en trillebør fyldt med makrel, og hun kunne få alle dem, hun ville have, gav hun is til alle os børn! så både Magda og jeg var meget populære. Magda kunne jo opbevare nogle af fiskene på køl sammen med isen - Der var vist ingen fødevarekontrol med noget sådant den gang. Selv om jeg kom af med hovedparten af fiskene, måtte jeg desværre nedgrave de sidste fisk, som jeg ikke fik afsat. Magda var nu altid populær hos os børn. Vi brugte gerne vores spareskillinger på at købe is hos hende.
Fiskeriet slutter
Kun nogle få stumper af AS 1645 er tilbage fra forliset af kutteren, men Ole Friis forærede mig bl.a. et bundt auktionssedler til Aarhus Fiskeriauktion. Ole fortalte, at man brugte disse ved indlevering til auktionerne, men han kunne desværre ikke huske noget om kutteren AS 350. - Men jeg kan vise en skibsskrue mage til den, der sad på AS 1645 - det er godt nok fra en anden Grenaamotor (og er, mange år efter, købt af værftsejeren Arthur Jørgensen i Søby):
Ernst Friis var dog ikke fiskersøn for ingenting, skriver hans søn Ole i sin beretning i Molsbogen fra 2008, og Ernst indkøbte et japansk net, som han brugte i de følgende 20 år. Det vejede "ingenting" i forhold til de gamle net og det skulle heller ikke imprægneres. I i de senere år fik Ernst han god hjælp af "Jens-mureren" (muremester Jens Anders Jensen, Knebel, f. 08.11.1945, som selv gerne ville fiske), men det sluttede naturligvis, da Ernst døde i 1991.
"Stemmer fra Mols og Helgenæs"
Tak
|
 |
|
Jeg blev født på Fødselsstiftelsen i Aarhus, den 23. marts 1943. Mine forældre boede i Banegaardsgade 45 i Aarhus, men flyttede kort efter 1943 til MH, som vi altid omtalte Marselisborg Hospital som.
Min far, 
De indledte forhandlinger med vognmand Anders Andersen Sørensen, ejeren af gården "Metholm", Tved Strand pr. Knebel, og som bl.a. havde en strandparcel på ca. 28.000 m2 (4 1/2 tønder land). Jordene blev i sin tid delt ligeligt mellem landmændene, så alle fik en stump "dårlig" jord (af ringere bonitet end landmandens øvrige jorder) ved siden af de gode parceller. Den ringere jord lå nede ved Sønderhavet, som de lokale kaldte vores sted ved Begtrup Vig, der, før indførelsen af postnumre 20.09.1967, havde den nøjagtige postadresse "Tved Strand pr. Knebel".
Magda og Cykelsmeden fra Korsholm
X2603
