Forlaget Nørbyhus

Indledning til DDPE-III 528 Poststyrelsens beslutning sidst i 1970erne at omdanne nogle postkontorer til underlagte, ikke regnskabsførende postkontorer brød med mere end 300 års tradition og det vil være forkert at påstå, at beslutningen vakte jubel hos berørte postmestre, hvoraf nogle klagede over de forestående strukturændringer. I Dansk Post- og Telegraftidende nr. 10/1980, s. 29 havde postmester Knud Rosenørn Flarup (daværende og berørt postmester på Indleveringspostkontor 44) et indlæg (gengivet med venlig tilladelse fra Flarup 27.12.2006): ”Ventepengesituationen for postmestre, hvis postkontorer omdannes den 1. oktober 1980. Jeg vil gerne på denne måde give mine kolleger en orientering om, hvorledes situationen for øjeblikket tegner sig for mig og en del andre postmestre, der har begæret ventepenge/rådighedsløn fra 1/10-80. Den 23. april i år (1980. F. a.) blev jeg af overpostmesteren anmodet om at afgive endelig beslutning om min stilling i P&T efter 1/10-80. Den 28. april svarede jeg, at jeg ikke kunne acceptere at skulle arbejde under de nye forhold, og jeg begærede mig derfor, under henvisning til tjenestemandslovens (af 1969. F. a.) § 12, stk. 1, og § 32, afskediget med rådighedsløn fra 1/10-80. Tjenestemandslovens § 12, stk. 1 lyder således: ”Inden for sit ansættelsesområde har en tjenestemand pligt til at underkaste sig sådanne forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, der ikke ændrer tjenestens karakter og som ikke medfører, at stillingen ikke længere kan anses for passende for ham . (Kursiveringen var foretaget af Flarup). I samme omfang kan det pålægges ham at overtage en anden stilling”. Tjenestemandslovens (af 1969. F. a.): § 32 lyder således: ”Hvis en tjenestemand afskediges fordi ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform medfører, at hans stilling nedlægges, og det ikke er muligt at anvise ham en anden stilling, som han efter § 12-13 har pligt til at overtage, bevarer han sin hidtige lønning i 3 år, dog ikke længere end til den for stillingen fastsatte afgangsalder”. Ifølge Reglement 1 (P&Ts, F. a.), 12, stk. 1 er postkontorerne i det københavnske postområde selvstændige i administrativ og regnskabsmæssig henseende. De ledes af postmestre. En postmester er , har altid været det, og vil også skulle være det i fremtiden, chef for et postkontor . Den 1. januar 1980 er mit postkontor i regnskabsmæssig henseende underlagt Kastrup Postkontor, og den 1. oktober 1980 skal det i administrativ henseende underlægges Kastrup postkontor. Herefter er stedet nedlagt som postkontor og videreføres fra sidstnævnte dato som postindleveringssted (omdannet). Tjenestens karakter er herefter fundamentalt ændret, så stillingen ikke længere kan anses for passende (for en postmester). Når jeg holder op, skal stedet bestyres af en kontorassistent i lønramme 12. Finansministeriets svar Den 29. juli har jeg modtaget en skrivelse fra Poststyrelsen om, at min begæring om rådighedsløn nu er videresendt til finansministeriet lønnings- og pensionsdepartement til afgørelse. Den 19. august har finansministeriet tilskrevet generaldirektoratet bl.a. således: ”Omdannelsen af de 10 postkontorer pr. 1. oktober 1980 er led i gennemførelse af generelle strukturændringer i postsiden. Efter det oplyste vil de pågældende postmestre fortsat gøre tjeneste i tiden efter 1. oktober 1980 i de hidtidige stillinger med uændret klassificering og stillingsbetegnelse – med de forandringer, der følger af strukturændringerne. Sagen er vedlagt en af generaldirektoratet udarbejdet oversigt over ændringer af ansvar og kompetence m. v. i postmesterstillingen ved omdannede postkontorer. Således foranlediget skal man meddele, at finansministeriet finder, at de ændringer, der sker i postmesterstillingerne i forbindelse med omdannelse af postkontorerne, ligger inden for de forandringer, som tjenestemænd er pligtige til at underkaste sig i henhold til tjenestemandsloven af 1969, § 59, stk. 2, 2. punktum, jfr. lønnings- og pensionsloven af 1958, § 4, respektive tjenestemandsloven af 1969, § 59, stk. 2, 1. punktum, jfr. samme lovs § 12, stk. 1, 1. punktum og at der således ikke er grundlag for at imødekomme de forannævnte 10 postmestres begæring om tillæggelse af ventepenge efter tjenestemandsloven af 1969, § 59, stk. 2, 2. punktum, jfr. lønnings- og pensionsloven af 1958, § 59, stk. 1, respektive tjenestemandsloven af 1969, § 59, stk. 2, 1. punktum, jfr. samme lov § 32.” Denne afgørelse er vi nogle postmestre, der ønsker at få prøvet ved en domstol.” ————————————— K. R. Flarup rettede derefter henvendelse til DPTF (Dansk Post- og Telegrafforening) og bad dem om at tage sig af sagen, idet han oplyste, at han allerede i 1976 havde forespurgt foreningen, hvorledes sætningen ”ventepengesituationen må tilstræbes undgået” i et protokollat om personalepolitisk målsætning i forbindelse med strukturændringen skulle forstås. Foreningen svarede mig i et brev af 3. marts 1976: ” Målsætningen udelukker således ikke, at hver enkelt i den konkrete situation vurderer om vedkommende vil overtage den stilling (de arbejdsopgaver), der tilbydes eller foretrækker at begære afsked med ventepenge eller rådighedsløn ” og senere: ” Det er Dansk Post- og Telegrafforenings håb, at sådanne situationer ikke opstår, men foreningen vil følge udviklingen, der måtte forekomme i post- og telegrafvæsenet og de eventuelle konkrete situationer i nært samarbejde med de berørte kredse og disses medlemmer samt naturligvis aktivt arbejde med eventuelle sager. ” DTPF anførte umiddelbart efter Flarups indlæg følgende: