Forlaget Nørbyhus

Indledning til DDPE-III 527 yderst sjældent af fx OM eller af andre offentlige kilder og derfor kan sådanne perioder kun ses, hvis man tilfældigt løber over skrivelser desangående. Dette kan betyde, at der naturligt findes skrivelser, hvoraf det fremgår, at der har fungeret en person som afløser for postmesteren, uden at dette tidligere er blevet meddelt omverdenen. Posthusene og krigene Under alle krige, hvor Danmark har været involveret, har disse haft indflydelse på posthusenes forretningsgang og bemanding. Specielt 1864-krigen, hvor fjenden rykkede frem i hele Jylland og besatte de fleste byer een efter een, har posthusene været berørt. Ofte standsede alle postforretninger, når fjenden rykkede ind i en by. 1864-krigen er et stort og postalt spændende område, hvorom der heldigvis både er skrevet artikler og bøger, så effekten af krigen, hvorledes de enkelte postkontorer har været berørt af krigen, bliver her kun i meget lille grad berørt. Det viste er helt sikkert mangelfuldt, men det er et studium, der med overlæg er udeladt her. Der henvises i stedet til den relevante litteratur, der specielt fremgår af biografierne i DDPE-I og DDPE-IIIs oversigter over postkontorerne, hvor man kan se om der er postmestre/bestyrere, der på en eller anden måde har været berørt af krigene. P&T Post- og Telegrafvæsenet 01.06.1927 Da fortegnelsen over posthusene er ført op til 05.10.1983 er den sidste del af de postfolk, der er anført i skemaerne, naturligt nok først indtrådt i postvæsenet efter sammenslutningen af Post- og Telegrafvæsenet i 1927, hvorfor de er anført med ”P&T” i kolonnen Etat. Til denne sidste del hører også en række telegraffolk, der, efter sammenslutningen af P&T, også naturligt indtog lederstillinger - sådanne telegraffolk er angivet med ”T”. Der er derfor anført behørige referencer til Officielle Meddelelser eller ”Røde Aarbøger” (Å), så man kan se, hvorfra oplysninger om ansættelse og afsked kan ses. I skemaer, der viser, at en person har været ansat på det pågældende posthus på ”sluttidspunktet”, refereres der til P&Ts Personalefortegnelse 1983 (med redaktionsslut februar 1984) ved forkortelsen fx PF83.412 . Dette betyder, at personen figurerer i denne fortegnelse, side 412 og vedkommende har altså med sikkerhed været ansat på tidspunktet 05.10.1983. T- og P&T-folk er ikke medtaget i DDPE-I. Ny Struktur I slutningen af 1970erne, begyndelse af 1980erne, skete der store administrative ændringer i P&T. Bl.a. var det P&Ts ledelses beslutning, at en række mindre postkontorer i landet skulle nedlægges eller omdannes til ikke at være administrativt selvstændige og ikke heller regnskabsførende. Rundt i landet indledtes derfor forhandlinger med de enkelte kommuner om postkontorernes fremtid, og der var mange modstandere af, at ”deres postkontor” blev underlagt et andet postkontor (dog med bibeholdelsen af betegnelsen ”postkontor”) eller ”degraderet” til en postekspedition eller måske helt nedlagt. I de fleste tilfælde fik man en ordning, så den på postkontoret værende postmester fortsatte i sin stilling, indtil han fik/tog sin afsked eller søgte en anden stilling, hvorefter stillingen som postmester på det pågældende postkontor ikke blev opslået ledig til ny besættelse, men blev ændret radikalt. Postkontorerne blev - og havde siden indførelsen af postfagprøverne i 1903 været - forbeholdt postfolk (”Guldsnorene”), der gik assistentlinien, dvs. havde bestået de to anordnede postfagprøver, og deres fagforening - Dansk Postforening, som efter sammenslutningen med Telegrafvæsenet i 1927: fra 11.05.1929 fik navnet Dansk Post- og Telegrafforening (Dansk Telegraftidende nr. 10/1929) - havde en udtrykkelig aftale med P&T, at kun personer med postfagprøverne måtte anbringes i postmesterstillinger og bære titlen postmester. Med postvæsenets cirkulæreskrivelse af 29.08.1979, AP. I. nr. 11729, åbnedes mulighed for det fagprøvede postbudepersonale (”sølvsnorene”), der var interesserede i at udføre tjeneste som afløsere for postbestyrere ved visse underlagte posthuse med omdeling (OM36/1979). Ansøgere ville som afløsere for postbestyrere bevare deres hidtidige stillinger ved hjemstedspostkontoret, men var forpligtet til at udføre afløsning for postbestyrere forud for eventuelle andre afløsninger eller funktioner. For at kunne komme i betragtning skulle de deltage i kursus for postbestyrere og gennemgå en lokal og individuel indføring i postbestyrerens arbejde. I første omgang blev stillingerne ikke slået op som faste postbestyrer-stillinger, hvilket først skete i 1980, hvorfor nogle stillinger som afløsere for postbestyrere ikke direkte fremgår af OM. Personalefortegnelserne 1981-85 anfører dog sådanne stillinger med datoer, der er ført tilbage til ansættelsen, hvorimod OM mere korrekt først anvendte ordet ”postbestyrer”, når der var tale om en fast ansættelse. Derfor anvendes her betegnelse ”afl. pbestyr.” eller ”fg. pm.”, når en person blev ansat som ”afløser for postbestyrer” og ”pbestyr.”, når personen blev ansat i den faste stilling som postbestyrer. Med indførelsen af den nye struktur blev der derfor indgået nye aftaler med Dansk Postforbund, der var fagforening for personer, der var gået postbudelinien og som ikke havde taget de nødvendige kurser for at lede posthuse. Personer fra postbudelinien, fortrinsvis postvagtmestre, postpakmestre og postbudeformænd fik nu tilbudt kurser, der gjorde dem kvalificerede til de nye stillinger som postbestyrere af postkontorerne (se fx ”Posthornet” - organ for Dansk Postforbund - nr. 1/1980, s. 2: ”Kursus for postbestyrere - Protokollat mellem Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet og Dansk Postforbund om etablering af en uddannelse for tjenestemandsansatte postbestyrere ved posthuse MED omdeling”). I hovedtræk blev det i hovedstadsområdet kontorassistenter, der fik tilbudt ledelseskurser som postbestyrere og i provinsen var det ansatte i postbudelinien, der fik tilbudt kurserne. Fordelingen af disse personalegrupper blev aftalt mellem generaldirektoratet og de to forhandlingsberettigede personaleorganisationer, Dansk Postforbund (”sølvsnorene”) og Dansk Post- og Telegrafforening (”guldsnorene”). Omdannelse af postkontorer til underlagte postkontorer Et ganske specielt fænomen i forbindelse med den nye strukturændring, der tog sin begyndelse sidst i 1970erne, skal berøres lidt mere indgående: Omdannelse af postkontorer til underlagte postkontorer - stadig med postmestre som chefer indtil de gik af eller fik anden stilling.