Forlaget Nørbyhus

Indledning til DDPE-II 500 En række sager skal forinden afgangen forelægges generaldirektøren, f. eks.: Sager, som generaldirektøren ved påtegning på sagen har forlangt sig forelagt. Sager angående afgørelse af vigtigere principspørgsmål, navnlig sådanne, som kan have betydelige økonomiske eller andre konsekvenser. Sager, der kræver bevilling på budgettet, lovændringer eller ændring i anordninger. Vigtigere sager angående forholdet til udlandet. Visse sager angående udnævnelse, ansættelse eller afskedigelse. Sager angående forholdet til personalets organisationer. Skrivelser fra generaldirektoratet er forsynet med 2 underskrifter, chefens underskrift og underskrift af en paraferende tjenestemand m. v. Førstnævnte er ansvarlig for principperne i afgørelsen, medens den paraferende har ansvaret for detaljerne i skrivelsens indhold. Når kontorchefen underskriver, paraferes af en sagsbehandler (postinspektør, telegrafinspektør, overkontrollør, kontrollør, ingeniør m. v.). Skrivelser, der underskrives af vedkommende afdelingschef eller generaldirektøren, paraferes af en kontorchef (overingeniør)”. Som ved postkontorerne gjaldt det således også i poststyrelsen: ”Der skal være en ansvarlig til at underskrive kassebogen”. Tildeling af bestemte hverv Normeringsloven af 18.06.1969 gældende fra 01.07.1969 afskaffede i princippet muligheden for at lønne embedsmænd ved honorarer, hvilket bl.a. havde indflydelse på formandskabet for Postmuseet. Før fik formanden et honorar for denne funktion, som blev varetaget af kontorcheferne for 3. Ekspeditionskontor. Efter 1969-normeringsloven blev formandsposten en del af den funktion, som kontorchefen for 2. Ekspeditionskontor bestred. Samme forhold var gældende for arbejdet i Brevåbningskontoret. Bortfaldet af honorarlønninger gjorde naturligt, at en lang række funktioner nu ikke mere var så attraktive. Sådanne hverv blev efterfølgende tildelt embedsmænd som en del af det arbejde, de i forvejen bestred. Som det fx fremgår af skemaet med Postmuseet blev formandskabet for postmuseet tildelt kontorcheferne - før 1969 kontorchefen i 3. Ekspeditionskontor og efter 1969 kontorchefen i 2. Ekspeditionskontor. Fhv. overpostinspektør Jørgen Fuglsang oplyste i marts 2008 til forfatteren: ”Helt automatisk foregik det ikke. Vi fik alle tildelt opgaver som formand ved ”højtideligt” brev fra generaldirektøren og der blev ikke udfærdiget brev for fx funktionsperioder på 1 måned - dvs. der har ikke været ”fungerende formænd” i nogen perioder. Generaldirektørens brev med udpegning var som regel forsinkede af den logiske grund, at han måtte vente til udnævnelsen af kontorchefen havde fundet sted - og i den sammenhæng brugte man ikke ”med tilbagevirkende kraft”. Navne Et lidt bemærkelsesværdigt forhold med navne skal nævnes. For en lang række adspurgte postfolk gælder det, at kollegers fulde navne sjældent er blevet anvendt, men kun fornavnsforbogstav(er) samt efternavn. Det har, under udarbejdelsen af de efterfølgende skemaer i DDPE-III, vist sig at være lettere at spørge til fx ”P. K. Lund” end til ”Peder Kristian Lund” - selv om der ingen tvivl har været hos postfolk om, at alle personer har skullet anføres ved deres fulde navn i denne bog. Rigsarkivets Samlinger Af www-ref. 22.06.2008: http://oldwww.sa.dk/brug_arkivet/rasaml/foer1848/handelskomp/B0465.htm med oversigt over arkivalier fra før 1848 ses en række forhold, der ikke er berørt i efterfølgende oversigter - ej heller personer med tilknytning til disse ”forhold” er specielt fremhævet i denne bog. Det drejer sig om (citeret fra ovenfor nævnte www-ref.): ” Aviscensuren og tilsynet med aviserne hørte 1738-56 under Generalpostamtet. Landbefordringsvæsenet - dvs. transporten af pakker og rejsende (den agende post, ekstraposten) - henlagdes for Hertugdømmernes vedkommende under Generalpostamtet i 1771. Det danske befordringsvæsen hørte under Danske kancelli, som gennem magistraterne førte tilsyn med vognmændene. I 1777 overtog Generalpostvæsenet driften af de agende poster, der hidtil havde været bortforpagtet, men først 07.03.1794 blev Befordringsvæsenet lagt under Generalpostamtet. Vandtransportvæsenet (færgevæsenet) hørte for så vidt angår de steder, som posten passerede, under Generalpostamtet fra 16.12.1786. Fra 1793 drev Generalpostamtet selv postfarten over Storebælt, der hidtil havde været bortforpagtet. Tilsynet med de private færger hørte under Danske kancelli, færger under statens godser under Rentekammeret. 24.03.1807 overtog Generalpostamtet overtilsynet med det danske færgevæsen, og 06.04.1809 med Hertugdømmernes færgevæsen. Telegrafvæsenet . I 1801 fik Generalpostamtet bestyrelsen af den optiske telegraf Korsør-Sprogø-Nyborg, og i 1810 overgik samtlige telegrafsager, der hidtil havde hørt under Admiralitets- og kommissariatskollegiet, til Generalpostdirektionen. Porcelænsfabrikken , som 1779 var blevet overtaget af staten, bestyredes af en direktion, indtil den 1794 efter indstilling fra en særlig herom nedsat kommission som en særlig afdeling lagdes under Generalpostamtet, som 1813 atter afgav fabrikken til Generallandøkonomi- og kommercekollegiet. Den (kgl.) danske porcelainsfabriks arkiv, herunder Generalpostamtets arkivalier herom 1774-1816, se ”Diverse erhvervsvirksomheder”, s. 566 og VA II, s. 340 (RAs ref. F. a.). Postpensionskassen (-fonden) af 19.07.1712, som oprettedes for at anvende en del af postvæsenets indtægter til pensionering af statstjenere og deres efterladte, hørte under Generalpostamtet indtil oprettelsen af Postkassepensionsdirektionen 19.05.1786. Denne direktions assignationer, bogholderi, kasseforretninger og revision besørgedes dog fortsat af Generalpostdirektionen, som også forestillede pensionskassens budget og regnskab og forvaltede dens formue. Livrentesocieteterne af 1747 og 1757 var underlagt Generalpostamtet indtil disse societeters ophør i henholdsvis 1831 og 1840.”