Forlaget Nørbyhus

Indledning til DDPE-II 499 Indledning til DDPE-II Efterfølgende er en oversigt over det danske postvæsens styrelse med de kontorer, der har været aktive på forskellige tidspunkter. Da der er skelet temmelig meget til Fr. Olsens ”Poststyrelsen, Postkontorerne og Postmestrene i Danmark” (FO5), fremstår kontorerne i en mere eller mindre kronologisk rækkefølge, der går lidt ud over overskueligheden, men det har været vanskeligt at finde en 100 % logisk rækkefølge. Forfatteren har diskuteret problemet med fhv. overpostinspektør Jørgen Fuglsang, som gav medhold i uoverskueligheden, men som også fandt det svært at lave en forbedring: ”Kronologien er så vidt muligt fastholdt og under denne omstændighed kan kontorernes mange navne- og opgaveændringer gennem tiden uvægerlig blive negativ for uoverskueligheden. Det kan jo heller ikke omgøres, at man i fordums dage interesserede sig meget mere for bogholderi og revision end for forretning og drift. I vore dage virker det forkert at placere sådanne passive forretningsenheder øverst i organisationsplanen”. Forfatteren håber, at man på trods heraf kan finde de oplysninger, man måtte eftersøge i denne afdeling. Begyndelsestidspunktet i skemaerne, der strækker sig fra postvæsenets spæde begyndelse og frem, er 01.01.1625 (juliansk tid) og er angivet af det danske postvæsens ”dåbsattest” - ”Forordning om Post-Budde” fra 24.12.1624. De skemaer i DDPE-II, der vedrører de mere udadvendte funktioner, afsluttes pr. 05.10.1983, som er datoen for det sidste nummer af P&Ts Officielle Meddelelser (OM), der bragte oplysninger om P&Ts ansatte, nemlig OM nr. 41/1983. Efter den tid er det nærmest umuligt at følge postfolks karrierer i P&T. De øvrige skemaer - vedr. de mere indadvendte funktioner - afsluttes, hvis funktionerne eksisterer op i vor nutid, 30.09.1977 pga. de efterfølgende store strukturændringer i postvæsenet, se afsnittet ”Ny struktur” herunder. Store skel i postvæsenets historie Af de efterfølgende skemaer fremstår tydeligt de store skel, der har været i det danske postvæsens historie: Klingenberg, Dorothea Krag, statens overtagelse af postvæsenet og de herefter følgende posthistoriske begivenheder, som lægges frem i form af skemaer i det efterfølgende. Postvæsenets historie skulle gerne fremgå klart af skemaerne. Historien når dog sit klimaks i 1977: Ny struktur 16.06.1971 blev der af Generaldirektoratet truffet beslutning om at nedsætte et strukturudvalg (P&TsHist-V, s. 111), der skulle få vidtrækkende betydning for P&T sidst i 1970erne, begyndelse af 1980erne. Strukturudvalgets betænkning blev underskrevet 26.02.1975 (P&TsHist-V, s. 163) og dets forslag om blev ophøjet til lov nr. 307 af 10.06.1976, der trådte i kraft 01.07.1976. Dette betød en efterfølgende usædvanlig turbulent tid for P&T med meget hurtige styrelsesskift i de nærmest følgende år. Det tog lidt tid inden de første ændringer trådte i kraft og den første store omrokering i P&Ts styrelse fandt sted pr. 01.10.1977. Det betyder, at forfatteren har ladet langt de fleste skemaer, der vedrører den ”indre” del af postvæsenet, terminere dagen før, nemlig pr. 30.09.1977. Det betyder rent faktisk også, at forfatteren har besluttet at overlade det til eftertiden at fortsætte eventuelle optegnelser om P&Ts styrelse og læseren henvises til at studere BE1977-78, s. 3-6 og P&TsHist-V: ”Efter 1960”, s. 163ff for at blive bekendtgjort med de omfattende interne ændringer, der fandt sted efter 01.10.1977. Se indledning til DDPE-III for en uddybning af posthusenes og postfolkenes problemer med den nye struktur. Generaldirektoratets forretningsorden . På tidspunktet for indførelsen af den nye struktur var Generaldirektoratets kontorer ledet af kontorchefer (1. og 2. teknisk kontor dog af overingeniører - de tekniske kontorer er ikke med i DDPE-II). Desuden fandtes i generaldirektoratet en række stabsorganer, der blev ledet af kontorchefer (fx 3. tekniske kontor, lønningsanvisningskontoret, postens planlægningssekretariat og edb-sekretariatet, der blev ledet af en overkontrollør). Postinspektører, telegrafinspektører, overkontrollører og kontrollører var kontorchefens medhjælp med hensyn til ledelsen af det til kontoret henlagte forretningsområde. I de tekniske kontorer var endvidere ansat civilingeniører, ingeniører, konstruktører og arkitekter med flere. I ekspeditionskontorerne var en postinspektør eller telegrafinspektør kontorchefens nærmeste medhjælp, der under kontorchefens fravær fungerede som kontorets chef, hvorfor han - foruden at han varetog sit specielle område på linje med øvrige arbejdsledere i kontoret - måtte holde sig ajour med kontorets samlede arbejde, således at han uden varsel kunne træde i kontorchefens sted. I nogle af de tekniske kontorer blev souscheffunktionen varetaget af civilingeniører. Kompetence og underskrifter Igennem tiderne har der naturligt været et væld af korte og længerevarende afløsninger af fx generaldirektørerne, hvor det af diverse kilder fremgår, at en person underskrev sig med navn og ”E.B.” (Efter Bemyndigelse, ”fg.” - fungerende eller ”P.G.V.” - på generaldirektørens vegne). Af ”Noter til Postreglement I” (udsendt af Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet i 1974) fremgår: ”Af den afgående post underskrives kun særlig vigtige sager samt sager om ansættelser og afskedigelser af generaldirektøren, medens øvrige sager underskrives af vedkommende afdelingschef (P.G.V. - På Generaldirektørens Vegne) eller af en kontorchef (overingeniør). Stedfortrædere for en kontorchef m.v. underskriver med tilføjelsens ”fg.” (fungerende). Endelig afgår løbende sager efter generaldirektørens bemyndigelse med kontorchefens underskrift (E.B. - Efter Bemyndigelse). Til løbende sager henregnes sådanne sager, hvis afgørelse er givet ved bestemmelser i love, anordninger og andre tjenesteforskrifter eller ved tidligere afgørelser i ensartede tilfælde. Sager af særlig vigtighed skal passere afdelingschefen.