Hvad er "Kranholds Retouch"?
De fleste danske samlere, i hvert fald af de klassiske danske frimærker, kender navnet "Kranholds Retouch" som værende en retouch i 4 R.B.S., plade II, mærke nr. 5, se fig. 1.
Fig. 1. "Kranholds Retouch", Ferslew Tryk, plade II, mærke nr. 5 samt mærke nr. 6.
(Gengivet med venlig tilladelse af Thomas Høiland, http://www.bruun-rasmussen.dk/).
Da jeg blev interesseret i oplysninger om denne Kranhold, spurgte jeg en række danske filatelister, der på den ene eller anden måde burde have lidt kendskab til personen: Hvem var han? I betragtning af, hvor mange gange, man har set betegnelse "Kranholds Retouch" i litteraturen, var det ganske besynderligt, at jeg kun fik nogle ganske få og lidt "undvigende" svar, men intet svar, der kunne bringe mig nævneværdigt nærmere manden bag retouchen.
Man var dog særdeles enige om at være forundret over, at der ikke stod mere om ham i vores filatelistiske tidsskrifter Nordisk Filatelistisk Tidsskrift (NFT) eller Dansk Filatelistisk Tidsskrift (DFT), men det gør der altså ikke.
Et opslag i Pierre Terisses udmærkede, men desværre ikke up-to-date og ej heller alt-dækkende bog, Filatelistisk Bibliografi, havde ikke andet end en oplysning om en enlig artikel i NFT nr. 1/1922 hvor A. A. Kranhold beskrev omvendte vandmærker i DK og DWI-frimærker. Det havde jo ikke ret meget at gøre med en retouch i vores første frimærke 4 R.B.S. Pierre Terisses bog dækker i øvrigt ikke alle filatelist-tidskrifter i Danmark, så jeg kan have overset nogle artikler af A. A. Kranhold - men det vil sikkert senere vise sig, om jeg har.
Udover artiklen i NFT havde Kranhold overhovedet ikke bidraget med noget senere - ej heller med oplysninger om den retouch, som man senere hæftede hans navn på, og det selv om han helt tydeligt var en erfaren filatelist med speciale i danske frimærker. I artiklen stod, at han var fra Anoka, Minnesota - altså bosat i Amerika.
Den eneste positive oplysning kom fra vores højt estimerede stempelekspert Vagn Jensen (d), som altid var god for en relevant kildehenvisning eller to. Han oplyste i en mail 01.09.2011 (kun et par måneder før han døde) til mig ganske kort:
"Hej, "Danmarks Frimærker 1851-1924", s. 33. Mvh. Vagn"
Bogen "Danmarks Frimærker 1851-1924" - af Ch. Holm og Aug. Petersen - er i stort format og blev udgivet i tilknytning til Det Danske Postvæsens 300-aars Jubilæum af Kjøbenhavns Philatelistklub, 1. Maj 1925, og artiklen findes på side 33, og er som følger:
"FIRE R. B. S. FRIMÆRKET (NR. 1I, 1II OG 1III).
Ferslews Gravørmærke, et F, findes i Kransen til højre lige ud for M i FRIMÆRKE; som Regel dog ulæseligt. Af saakaldte Kontroltegn findes i de nederste Hjørnekvadrater i venstre Hjørne et 4-Tal, i højre et S, begge meget smaa, og særlig 4-Tallet er ofte misdannet eller udfyldt med Farve. Af Kontroltegnene er en Rentegning gengivet som Fig. 22. (Illustrationerne fig. 22 og fig. 23 fra bogen er dog udeladt her, da de ikke er ret tydelige. TNs a.)
Allerede i første Fabrikation findes et Mærke i Arkets øverste Række, hvor Pladeretouche har fundet Sted, idet Bogstaverne i Ordet POST er væsentligt kortere og tykkere og delvis ogsaa har en afvigende Form, se Fig. 23. Denne Retouche blev paavist af A. A. Kranhold i 1922, og der er senere i Collectors Club Philatelist, Oktober 1922, fremkommet en nærmere Forklaring. (Min fremhævning. TN). Nogen sikker Udredning af det paagældende Forhold kan neppe naas, men antagelig er en beskadiget Cliché bleven udhamret og Bogstaverne POST derefter paany indgraveret.
Altså for første gang en regulær beskrivelse af varianten - dog uden at benævne den "Kranholds Retouch". Men der var således en brugbar kildehenvisning til en artikel i Collectors Club Philatelist, Vol. 1, Nr. 4, October, 1922 s. 145, hvor Kranhold åbenbart havde beskrevet varianten: "The 4 R.B.S. Denmark 1851".
Collectors Club of New York
Jeg må blankt indrømme, at jeg ikke havde det mindste kendskab til denne "Collectors Club", som i dag endog har sin egen side på "Wikepedia" Collectors Club of New York. Desuden har klubben sin egen hjemmeside. Det var interessant at konstatere, at denne - i USA højt estimerede klub for specialsamlere - blev dannet i 1896 og at den således er en af USA ældste frimærkeklubber.
For at få mere at vide om Kranhold skrev jeg til klubbens sekretær, K. David Steidley, og spurgte hvem Kranhold var og spurgte, om det var muligt at få en kopi af hans artikel fra 1922. Allerede få dage efter fik jeg et venligt svar, hvori Steidley skrev, at A. A. Kranhold havde været medlem af Collectors Club i perioden fra 25.09.1924 indtil 31.10.1934, hvor han var blevet slettet på grund af kontingentrestance. Steidley kunne dog ikke se, om Kranhold på det tidspunkt var død eller blot havde undladt at betale kontingent. Der var dog lidt oplysninger om Kranholds beskæftigelse i klubbens papirer:
"He was Superintendent and Purchasing agent for the Minneapolis, Anoka & Cayuna Range Railroad Company (RRC). This was a trolley line between the nearby towns of Minneapolis and Anoka.", oplyste David Steidley.
Steidley kunne dog ikke hjælpe med en kopi af artiklen for, som han skrev, "vi har lidt uorden i arkiveringen af vores gamle tidsskrifter". Han henviste mig derfor til American Philatelic Society, som måtte formodes at have tidsskriftet Collectors Club Philatelist (CCP).
 |
Det gjorde jeg dog ikke, men henvendte mig i stedet til min gode ven Paul Nelson fra Tucson, Arizona, som er "board member" i bestyrelsen af The Postal History Foundation, hvor jeg i øvrigt, i forbindelse med den nordiske frimærkeudstilling Nordia 2001, der fandt sted i netop Tucson, blev "member" af PHF og er udnævnt til noget så specielt som "Arizona Philatelic Ranger".
PHF har nemlig et ganske stort bibliotek: "The Peggy Slusser Memorial Philatelic Library", og har også et komplet sæt af CCP, og derfor også det nummer, hvori Kranhold havde skrevet om retouchen.
Få dage efter havde Paul sendt mig adskillige fotokopier, både af de få artikler, som Kranhold havde skrevet i CCP, men også af andre artikler fra CCP vedrørende danske frimærker - bl.a. nogle for mig hidtil ukendte og meget tidlige notitser om Søllestedmærkerne (så min artikel om samme, kapitel 4, vil snarest blive opdateret!).
|
Som sagt var der også kopi af den artikel, hvor Kranhold beskrev "sin" retouch, nemlig i Vol. 1, No. 4, s. 145, for October, 1922. Dvs. at Kranhold havde indsendt sine oplysninger til tidsskriftet - inden han meldte sig ind i klubben, men hvor redaktøren fornuftigvis bragte Kranholds artikel:
The 4 R. B. S. Denmark 1851
By A. A. KRANHOLD
THE re-engraved or recut varieties are rarely found in the early Denmark's. The writer has found three copies of a recut variety in the 4 R. B. S. of 1851 among some thousands of this stamp during the past ten years. All of these three specimens are of the dark brown shade of the second printing. It may be stated that the second printing, consisting of 39,930 sheets was delivered by the printer between March 3rd and 10th, 1852, and was of several shades, firstly of chocolate brown, then dark brown and lastly black brown. The illustration herewith shows the normal and recut variety, latter at the right. A brief description of differences follows:
| Oiginal | Recut |
| "P", "O", "S", and "T" is normal. "O" is normal. | "P" is shorter and narrower.
"O" is more round and with more space in center.
"S" is quite different. Top is more flat and serif at bottom extends out further.
"T" shows the most pronounced differences of any of the four letters. Top is considerably wider and serifs shorter. |
The "FR" of "Frimærke" also shows some differences. It is to be regretted that the reduced illustration of a plate of 100 subjects of this stamp, which appears in Koefoed's "Danske Postfrimærker" (1901), does not show this recut variety. It is obviously on one of the other plates, still in possession of the postal department."
Kranhold var således på det tidspunkt ikke medlem af Collectors Club of New York, men, som det ses, ganske bevidst om de danske frimærker og havde også kendskab til Koefoeds Bog fra 1901. Som det fremgår senere her i denne artikel, har Kranhold i 1922 været i kontakt med generaldirektoratets fuldmægtig Olaf Bøgh, af hvem han sandsynligvis har fået alle de oplysninger, han havde bedt om.
Kranholds artikel i CCP i 1922 fik både stor opmærksomhed og anerkendelse, bl.a. af John Spohr (som var bosat i Paris, Frankrig), som på dette tidspunkt var medlem af Kjøbenhavns Philatelist Klub og en - efter datidens øjne - flittig skribent i både CCP og i NFT. Ifølge artiklen havde Kranhold haft mulighed for at gennemse ca. 1000 stk. 4 R.B.S. i en periode på 10 år før han skrev sin artikel. Dvs., at han må have begyndt sine undersøgelser omkring 1912 - og, som det fremgår af efterfølgende - i en alder af ca. 30 år. En efter min mening forholdsvis ung alder for en dybt specialliseret samler af klassiske danske frimærker. Det er endnu ikke lykkedes mig at finde ud af, hvornår han begyndte at anskaffe sig sin store samling - måske havde han arvet den?
I Collectors Club Philatelist, vol. III. No. 3. July 1924, s. 98
skrev Harry M. Konwiser (som på det tidspunkt var medlem af KPK): "Check List on Denmark Number 2" selv om han måtte forklare læserne, at vores 4 R.B.S. var "listed as Number Two in Scott's Catalog. European catalogs refer to this stamp, properly, as Number One, because this stamp preceded the 2 R.B.S. stamp by one month".
"Mr. Kranhold, who has spent many years studying Danish stamps and who is regarded as one of the outstanding experts on the stamps of Denmark, holds three specimens which show "POST" re-engraved on plate, described as follows: "P" in original normal; in this specimen this letter is shorter, with foot narrower. "O" is more round than in normal. "S" is of different shape than normal. "T" has wider top and serifs are shorter. Caduceus is shaped differently.
The numerous shades are classified as follows: Chocolate-brown, first printing. Brown, second printing. Red-brown, second printing. Gray-brown, second printing. Dark-brown, second printing. Black-brown, second printing. Yellow-brown, second printing. Light chestnut-brown, third printing. Dark chestnut brown, third printing. European specialists designate one shade "Kastanie-brown", which might be termed a "mustard" shade ("Chestnut-brown" ville have været den korrekte oversættelse).
Re-engraved or re-cut varieties reported by A. A. Kranhold and proven. All are darkbrown shade, second printing. The second printing, it might be stated, totaled 39,930 sheets, between March 3 and 10, 1852 and the shades appeared in the following order: Chocolate-brown, dark-brown, black-brown.
Showing Recent Variety
Comparing these re-cuts with the normal we find the "P" is shorter and narrower; the "O" is more round and with more space in center; "S" is quite different-top being more flat and serifs at bottom; extends out further; "T" shows most pronounced differences of any four letters, top wider and serifs shorter".
Altså fik retouchen det "blå stempel", men besynderligt nok skrev Kranhold aldrig i NFT om "sin" retouch, men det var der måske en anden årsag til, idet han kort tid efter solgte sin samling (herom senere). Det er meget mere underligt, at danske filatelister overhovedet ikke har fundet anledning til at skrive en artikel i NFT om "Kranholds Retouch"!
Hvem var A. A. Kranhold?
Da ingen herhjemme tilsyneladende kunne svare på, hvem A. A. Kranhold egentlig var og - som nævnt - hvorfor han havde kastet sig over de tidlige danske frimærker, måtte jeg gå andre veje i min søgen, når det ikke kunne nytte at søge i de danske filatelistiske tidsskrifter. Jeg begyndte derfor at søge efter Kranhold-slægten på det altomfavnende "world wide web" (internet).
I forbindelse med min bog DDPE om de danske postetatsfolk, havde jeg lavet en ganske betragtelig del slægtsforskning af "mine" postfolk for at få så mange relevante post-oplysninger om den enkelte person med i min bog som muligt. Det faldt mig derfor ikke svært at forsøge at grave oplysninger om "Kranhold" frem på "nettet", og man skulle syntes, at det måtte være begrænset, hvor mange med navnet "Kranhold", der kunne dukke op under en søgning.
På http://familysearch.org/ fandt jeg ganske lidt, bl.a. at Kranhold havde været gift med Ruby M. Kranhold og at de havde to børn: Lorraine J. Kranhold og Kathleen J. Kranhold.
Paul Nelson, som jeg havde forelagt sagen, og som også er en habil slægtsforsker og noget af en specialist mht. til de amerikanske slægtsforskningskilder, fandt nogle noget mere detaljerede oplysninger: http://people.mnhs.org/dci/Search.cfm, hvor man blot kunne indtaste efternavnet Kranhold og søge i "All Countys" - ("Alle Amter"), hvorefter man bl.a. fik:
Arno A. KRANHOLD:
Bosiddende i Hennepin County, Minnesota, United States.
Født ("andetsteds") 11.08.1884.
Moderens ungpigenavn: Nienow.
(certid# 1962-MN-022146).
Dødsdag: 18.01.1962 i Hennepin County of Death:
Hennepin Minnesota Death Records Index.
Organization: Minnesota Historical Society.
Collection: Minnesota Death Records Index.
Identifier: 1962-MN-022146.
Amerikanerne ynder (som bekendt) give deres familiemedlemmer kælenavne - forkortelser for deres almindelige fornavne, så "Arno" kunne måske være en forkortelse af "Arnold"? Hvad det følgende "A" stod for, vidste jeg på dette tidspunkt endnu ikke.
Kranholds nulevende familie
Nu begyndte det svære: At finde nulevende efterkommere af Arno A. Kranhold, som kunne levere lidt mere historie om ham samt forhåbentlig et billede.
Som vi i Danmark har vores online-telefonbøger "Krak" og "De gule sider", har USA flere online telefonbøger og "White pages", hvor jeg faktisk fandt en hel del med efternavnet Kranhold, men et sted skulle jeg jo vælge at begynde, så jeg fandt en Kranhold i Tucson - samme by som Paul - bad jeg Paul om at telefonere til: Joseph F Kranhold, Tucson, som jeg havde fundet via http://www.zabasearch.com/.
Det var et særdeles godt skud, for selv om Joe (som Joseph selvfølgelig bliver kaldt), der er pensioneret fysiker på 74 år (i 2011), aldrig havde hørt om A. A. Kranhold før, havde han kendskab til en ganske stor publikation om Kranhold-slægten, lavet af en Ken Kranhold i Prescott, Arizona. Det viste sig i øvrigt, at Joe Kranhold havde gået i en skole kun et stenkast fra The Postal History Foundation i Tucson.
Joe Kranhold var selvfølgelig interesseret i vores undersøgelser og kunne fortælle, at navnet Kranhold var preussisk - og ikke dansk. Det undrede ham dog, at en amerikaner samlede danske frimærker, men Paul kunne dog berolige ham med, at man skam ikke behøvede at være dansker for at samle danske frimærker!
Kenneth ("Ken") Kranhold
Af Joe Kranhold fik Paul oplyst Ken Kranholds telefonnummer, adresse og e-mail og en opringning til Ken Kranhold (der viste sig at være en pensioneret læge) fik denne til at grave dybt i de gamle familiepapirer og han inviterede Paul til at komme forbi en dag og studere de gamle papirer. Ken Kranhold bor (2011) i releativ kort afstand fra Paul!
Ken havde selvfølgelig været nysgerrig og søgt efter "Kranholds Retouch" på internettet og fundet en beskrivelse, som mere forvirrede end forklarede for ham, hvad pokker det hele gik ud på!! Det lo Paul og jeg ad og vi måtte nok erkende, at vi af ikke-samlere let kan ligne det, der på amerikansk kaldes "nut cases" - parate til indlæggelse på "koldbøttefabrikken"! Men som sagt leverede Ken Kranhold en inponerende portion data for:
Kranhold familien
emigrerede fra Straußfurt (Straussfurt), Thüringen, Tyskland i 1853 og ankom 30.05.1853 til New York ombord på den tremastede bark "Rhein" (450 BRT, bygget af træ i 1849 for Hamburg-Amerikanische Packetfahrt-A.G. (Hamburg-American Line). Hun sejlede mellem Hamborg og New York indtil hun blev solgt i 1858.
Om bord var Johann Heinrich (John Henry) Kranhold, f. 01.08.1820 i Schilfa, Thüringen, hans hustru Johanne Christiane Dorothea (født Starke), f. 07.05.1821 in Straußfurt, Thüringen, samt deres to børn: Friedrich Gottlieb (Fred), f. 19.01.1844 i Straußfurt og Johann August (John August), f. 13.06.1845 in Straußfurt (Ken's oldefar).
De slog sig ned i Wisconsin og her fik de yderligere to børn: Gustav Adolf Kranhold (Arnos far), f. 11.12.1855 i Lebanon, Dodge County, Wisconsin, samt Ida Emma Kranhold, f. 1858 i Hustiford, Dodge County, Wisconsin. |
Barken Rhein. |
Fornavne
I de amerikanske folketællinger forekommer der til tider lidt forskellige stavemåder af fornavne for de forskellige Kranhold-personer, fx ses, at Gustav i 1860-folketællingen er opført som Gustie. I 1870 er han opført som Gustavus.
Tilsvarende ses for Arno, der i jordemoderens fødselsattest benævner ham "Max" (?) men i den officielle fødselsregistreringen anføres han at være Arnold. Desuden svinger det lidt Arno / Arnold fra folketælling til folketælling, men af senere folketællinger m.m. er det tydeligt, at han foretrak at blive kaldt Arno.
Gustav Adolf Kranhold.
© 2011. Ken Kranhold / Toke Nørby. |
Gustav Adolf Kranhold
giftede sig med Louise (Lizzie) W. Nienow 01.11.1883 i Hustiford, Dodge County, Wisconsin, og de fik fem børn, alle født i Hustiford:
- Arnold Alexander Kranhold, f. 11.08.1884 - d. 18.01.1962 i Hennepin County, Minnesota.
- Walter Egbert (Richard) Kranhold, f. 18.02.1886 - d. ??.01.1971
- Leona Marie Kranhold, f. 01.06.1889 - d. 18.08.1972
- Harry Edgar Kranhold, f. 26.03.1892 - d. 28.02.1959
- Gertrude Alice Kranhold, f. 12.04.1894 - d. 17.01.1971.
|
Arno Alexander Kranhold
Arno blev som nævnt født 11.08.1884 i Hustiford, Dodge County, Wisconsin, som søn af Gustav Adolph Kranhold og Louise W. Nienow. Han blev gift med Ruby M. Stanchfield omkring 1908 og de fik to børn - Lorraine Jeanette Kranhold (f. 17.04.1910 - d. 07.11.1987) og Kathleen Louise Kranhold (f. 26.11.1912 - d. 22.02.2005).
Arno civile løbebane, hentet fra forskellige "census records" (folketællinger) og "city directories" er som følger:
- 1890-1900 Clerk for C M S P & P RR (altså i en ganske ung alder!)
- 1900 Laborer in RR depot.
- 1909 Working for Northern Demurage Bureau, b, 1112 Logan Ave N.
- 1910 Accountant-railroad
- 1914 Traffic manager Minneapolis & Northern RR Co. Home: 1214 James av N.
- 1920 Superintendent, Electric Railroad in Railroad in Anoka.
- 1930 Salesman - automobiles in Minneapolis.
A. A. Kranhold ca. 1908.
© 2011. Margit Livingston / Toke Nørby.
Arnos datter Sandra har i sin historie om familien karakteriseret Arno "Alex" Kranhold således:
"Perfektionist, gentleman, komplex peronlighed, telegrafist, kortspiller, sportsmand, bogelsker, skribent, musiker, danser, forretningsmand, frimærkesamler, møntsamler, lærd, bror, søn, far og bedstefar!"
|
Kranholds ene datter, Lorraine Jeanette Kranhold blev omkring 1945 gift med Raymond Fredrick Livingston. De fik to døtre, og den ene, Margit ("Maggie") Livingston (født i 1950), er (2011) juraprofessor ved De Paul University College of Law i Chicago, og hende kom jeg i kontakt med! Hun havde heldigvis et nydeligt billede af sin bedstefar taget omkring 1908, hvor han blev gift med Maggies bedstemoder.
Maggie oplyste desuden, at bedstefaderen i 1920erne ejede en lampeskærms-fabrik, men i 1930ernes store depression i USA mistede han denne fabrik. Hun nævnte, at Kranhold i øvrigt ingen særlig uddannelse havde, men han havde været noget af en læsehest og ret så intellektuel, hvilket hans studier af danske frimærker bestemt også bekræfter. Maggie Livingston havde kendskab til sin bedstefars filatelistiske interesse, men ikke i detaljer.
Kranhold bliver skilt, sælger sin samling og bliver gift igen!
Vi ved ikke, hvorfor Kranhold holdt op med at samle danske frimærker, men muligvis havde pengene i begyndelsen af 1920erne været små, da han blev skilt fra sin første kone omkring det tidspunkt, hvor han solgte sin samling. Det kan have været af simpel nødvendighed - og han havde sandsynligvis fået et tilbud, han dårligt kunne sige "Nej, tak" til.
Arno blev gift igen 14.12.1929 i Indiana med Myrtle Scovell (f. 26.07.1894 - d. 05.01.1977. Nogle on-line optegnelser viser stavemåden Scovelle). Med Myrtle fik han datteren Sandra Lee Kranhold, (f. 12.07.1932 - d. 23.08.1991). Senere gift med Allen Leslie Erickson: Sandra Lee Erickson. Sandra "Sandy" fik tre børn, Nancy Kay Erickson (f. 15.12.1957), som jeg har været i kontakt med. Hun fik mellemnavnet Kay efter sin bedstefar Kranhold, der af venner ofte blev kaldt "K" (udtales "Kay"). Hun har en Ph.D.-grad og er Associate Professor of French, University of Southern Maine. Desuden fik Sandra børnene Ross Allen Erickson (f. 23.07.1961) samt Margaret "Peggy" Eileen Erickson (f. 01.11.1956) - senere (11.11.1983) gift med Douglas Merle Spurgeon. Peggy er familiens slægtsforsker!
Ingen af de nulevende, som jeg har været i kontakt med, ved, om Arnos frimærkinteresse kom igen - sandsynligvis gjorde den ikke.
Mere er der næppe at sige om Arno Alexander Kranholds private løbebane. Familien kan selvfølgelig følges videre op til nutiden, hvis man ønsker det.
|
Kranholds filatelistiske løbebane
Så nu har vi lært om A. A. Kranhold, som han altid underskrev sig, at han var født i Wisconsin, og hans familie var flyttet til Anoka sandsynligvis engang i 1890erne. Vi ved ikke, hvordan denne mand, af preussisk herkomst, og med en uddannelse, der var mindre end en high school uddannelse, blev interesseret i klassisk dansk filateli, eller hvordan han kom i kontakt med den meget prestigefyldte Collectors Club of New York.
Hans filatelistiske løbebane er naturligvis af stor interesse for os i Danmark, og det er åbenlyst, at han på et eller andet tidspunkt i en forholdsvis ung alder havde erhvervet eller måske arvet en ganske pæn samling af danske frimærker. Så endnu står det hen i det uvisse, hvordan han begyndte at samle eller hvad, der var baggrunden for, at han valgte at samle på danske frimærker.
Ligeledes kan vi se, at han mestrede at studere sine frimærker og at han var en særdeles anerkendt filatelist i 1920erne, hvilket hans artikler i Collectors Club Philatelist og reaktionerne herpå så tydeligt viser.
Den først beskrevne retouch i 4 R.B.S.
Kranhold var altså den første, der overhovedet beskrev en retouch i 4 R.B.S.-frimærkerne - som artiklen, der er gengivet ovenfor - viser. Senere har man fundet andre retoucherede mærker, som det bl.a. fremgår senere beskrivelser af vores første frimærke.
Charles James Phillips
Ifølge en fodnote i Collectors Club Philatelist Vol. IV, no. 4 / October 1925, solgte Kranhold sin frimærkesamling til den berømte Charles James Phillips, som i 1925 udgav bogen: "Denmark 1851-1899: Detailed, Descriptive, Priced Catalogue of the Early Issues, Together with Lists and Prices of the Numeral Cancellations", som hovedsagelig var baseret på en beskrivelse af Kranholds samling. Herunder uddrag af Philips bog:
|
INTRODUCTION
 N 1925 I purchased the special collection of Danish Stamps formed during the past twenty years by Mr. A. A. Kranhold of Anoka, Minnesota, U.S.A. Mr. Kranhold has been indefatigable for many years in gathering together an enormous collection of his favorite country.
In unused he has endeavored to get all possible shades and varieties, then pairs and blocks, and finally entire sheets, especially in those issues having the frames inverted, which he specially studied and in which he has searched the world for sheets and large blocks showing different "make ups" of the frames and the central key plates.
In the used he has specialized in stamps on covers and above all in the issues of 1851 to 1871 with all obtainable numeral cancellations on all values.
It seems to me a thousand pities that when such a famous collection has to be dispersed, the result of many years of painstaking research is so often lost to the Philatelic world, as such collections are priced and retailed by dealers, or sold at auction, without any record being printed which might be of interest to students in the future.
In this collection we have many hundreds, some- times over a thousand, of one stamp with a vast number of the interesting numeral cancellations. When these are sorted out and classified one soon learns that certain numerals are very common and others are exceedingly rare. In sorting one value of one issue I found over 200 stamps of No. 1 and of many small towns I only found one copy.
I finally decided to write a detailed catalogue and price everything I had as my small contribution to the study of this interesting little country and to indicate-as well as I know how-the relative rarity of varieties as I find them in this collection.
Experts will please pardon me if I make many blunders, as this little brochure is not based on long and close study but is just what I have learned in a few months from the Kranhold collection only.
In conclusion I wish to say that I have drawn freely on the following authorities:
Danmarks Frimærker, 1851-1924, published by the Kjøbenhavns Philatelistklub, 1925. Kohl Briefmarken Handbuch, edited by Dr. Herbert Munk.
Several articles in The London Philatelist, and The Collectors Club by A. A. Kranhold; John Spohr; H. M. Konwiser and R. B. Yardley.
I am specially indebted to Messrs. A. A. Kranhold and A. E. Pade for many corrections and suggestions for this catalogue.
|
Side 6 og 7 af de i alt 52 sider i kataloget. "POST recut" var Philips betegnelse for "Kranholds Retouch".
|
Salget af Kranholds samling i 1928.
Få år senere, nemlig 07.05.1928 blev Kranholds samling bortauktioneret hos H. R. Harmers Auktioner i London og jeg skrev hertil og spurgte, om de stadig havde deres gamle katalog over dette salg - og det havde de! Jeg fik et venligt svar fra Harmers:
"Please find attached scans of catalogue including Photo-plates.
With regards,
Miro Svoren
Harmers of London
No. 11, 111 Power Road
Chiswick, London"
Forside af salgskataloget med A. A. Kranholds samling. |
Harmers gjorde pæn reklame for salget, der også omfattede en række absolutte perler - også set med nutidens øjne, bl.a. flere eksemplarer af 4 R.B.S. Ferslew og Thiele-mærker med "Retoucheret Post" (som man på det tidspunkt ikke kaldte "Kranholds Retouch"):
Particular attention is drawn to the dispersal of this fine collection, which is the largest and most important collection of Danish stamps ever offered in Auction. Nearly all the stamps are unused, used stamps only being included when unusual pieces, or extreme rarities, or unobtainable in unused condition. The blocks of early imperforates and the fine range of early perforated issues in uncut original sheets are the outstancling feature of this exceptionally fine collection.
Den eneste "Kranholds Retouch", der blev afbildet i kataloget var denne:
Den, der ejer dette mærke i dag, har efter min mening et overordentlig smukt filatelistisk-historisk objekt!
En anden retouch, der omtales i kataloget, men uden at være afbildet, var:
|
Kranholds kontakt til det danske postmuseum
Ud fra de oplysninger, som Kranhold gav om 2. tryks oplag, er det sikkert, at han har været i kontakt med postmuseet i København, hvor Olaf (Theodor Nicolaj Sejdelin) Bøgh i 1922 var fuldmægtig i generaldirektoratet og hjalp den daværende administrator for Generaldirektoratets frimærkesamling, Emil Valdemar Holmblad, med at indsamle udgivne frimærker fra alverdens lande til postvæsenets samling af frimærker. Endvidere samlede Bøgh også på stempelaftryk og tog tidligt aftryk af poststempler enten på alm. papir eller på danske frimærker - typisk 1-øres mærker - både af egen interesse og af venlighed overfor samlere, som anmodede om stempelaftryk.
Som det fremgår af den her viste forsendelse, som Bøgh har sendt til Kranhold, har Bøgh moret sig med at konstruere en "fantasi"-sag, men den viser med al tydelighed een ting, nemlig at Kranhold har haft kontakt til postmuseet i Danmark:
Af stempelindstillingen fremgår det, at datoen er 27.06.1922.
Det er ikke helt sikkert, at denne sag har været sendt regulært - men det har den nu nok!
(Jeg har købt den af en amerikansk frimærkehandler, som forlangte $75! for denne $2's sag, som man normalt aldrig ville have købt! :-).
Jeg har på postmuseet forgæves efterlyst en korrespondance med Kranhold, så det bliver nok aldrig opklaret om Bøgh har villet glæde Kranhold med at hentyde til hans preussiske afstamning ved at bruge liniestemplet "Fra Tyskland" og bureaustemplet Kjøbenhavn-Warnemünde samt et tysk frimærke ved siden af det danske SF-frimærke!
Vagn Jensens (d)/KPKs stempelregistrering oplyser, at "Fra Tyskland" (RAM og LIN) kendes fra to bureauer, København-Warnemünde og Fredericia-Flensborg. På København-Warnemünde angiver Arnholtz (s. 100) 1 RAM og 2 LIN "Fra Tyskland", mens JKE i Nordfrimex 82 kataloget angiver 1 LIN 1909-1912 samt at "der findes flere uafklarede stempler". Man må formode, at man har fået 4 "Fra Tyskland", et til hver af dagstemplerne KJØBENHAVN-WARNEMÜNDE, samt at de har været henlagt sammen med disse 1914-22. LIN kendes i brug igen fra 1923;
(Gengivet med venlig tilladelse af Vagn Jensen (d) / KPK).
Så Bøgh kan faktisk i 1922 have haft adgang til de to stempler inden de blev taget i regulær brug igen.
Tilsyneladende kom Kranhold aldrig senere igen til at interessere sig for danske frimærker, i hvert fald ikke på et højere plan, hvor han følte trang til at skrive om dem. Der findes - mig bekendt - ikke artikler af A. A. Kranhold efter at han solgte sin Danmarks-samling. Arno døde som nævnt 18.01.1962 i Hennepin County, Minnesota.
Nancy Kay Erickson, Arnos barnebarn fra hans andet ægteskab, har sendt mig en ganske betragtelig mængde skanninger af papirer vedrørende Arno. De viser, at Kranhold har været i kontakt med en række af verdenens førende filatelister, Roland King-Farlow, Ernst M. Cohn (som beklagede, at han kun var 5 år gammel da Kranholds samling kom til salg hos Harmers!), desuden G. A. Hagemann (som i 1924 skrev til Kranhold på et stykke papir mærket "Bergsjöholms Godskontor, Ystad"). Der var også skanning af Arnos originale manuskript om: "Denmark and Danish West Indies. A Study of Printing of the Bi-coloured Issues - 1875 - 1905. by A. A. Kranhold". Hans originale manuskript over "A list of Stamps existing with Inverted Watermark".
Nancy var så venlig at spørge mig, om jeg var interesseret i nogle af de breve, Kranhold havde modtaget fra filatelister, men jeg syntes ikke, at de breve skulle forlade familien. Derimod havde Nancy sent et skan af NFT nr. 7/1928, der i nederste venstre hjørne på forsiden var ankomststemplet med maskinstempel i "ANOKA / Oct. 16. 4 P.M. / MINN." (Minnesota). Det er jo helt sikkert, at Kranhold har haft hæftet mellem hænderne og efterladt nogle usynlige fingeraftryk, så det ville jeg meget gerne sige "Ja, tak" til, og det kom med posten nogle uger efter - Tak, Nancy!
Epilog
På efterfølgende side er vist et par breve til Kranhold fra et par af vores berømte filatlister. Brevene viser med al tydelighed deres anerkendelse af Kranholds pionerarbejde. Desuden er vist nogle få billeder fra Nancy's familiealbum:
Kranhold-Epilogue (In English only).
|
