Fig. kl16-viborg-bie127. |
Påskrift på brevets højre ombukkede flap. |
3. Dateret (22.01.1816) Bancobrev fra kollektør Baadsgaard fra Viborg
Teksten på brevets forside er:
# 8 Pund 16 Lod 127
S.T.
Hr: Lotterie Inspecteur Bie |
Hermed 264 Rbd:
og 22 ß: i Sølv Mÿndt
i en Lærreds Pose Mrkt. B. | |
i /
Kiøbenhavn
er N.V. 495 Rbdlr |
Forsiden
viser, hvad jeg tolker som vægten af den medfølgende pose sølvmønter og "127", er Bies egen nummerering af bancobrevet.
Højre brev-flap
Her ses datering og underskrift "Viborg d: 22 Janr. 1816 / G/N Baadsgaard" (På den planche, som Bancobrevet oprindeligt var monteret - og som helt tydeligt viser, at planchen stammer fra Robert Bechsgaards samling af Bancobreve - har Bechsgaard skrevet, at datoen var "22. 9. 1816", men ved at sammenligne første bogstav i månedsangivelsen med første bogstav i "Inspecteur" på forsiden af brevet, er man ikke i tvivl om, at månedsnavnet begynder med et "I" (J). Andet bogstav i månedsangivelsen er umiskendeligt et "a", så måneden kan kun være januar. (Hvis brevet havde været fra september 1816, skulle sølvtaksten have været beregnet efter sølvets navneværdi, se Kapitel 18 circ. 31.08.1816).
Bagsiden
viser kollektør Baadsgaars segl samt Viborg Postkontors kartenummer, og en overstreget portoangivelse: "58 - 570" og derunder et andet beløb: "1080", som jeg beskriver nedenfor. Hvad tallet "41" betyder, ved jeg ikke.
Men nu til portoberegningen: Da både sølv- og navneværdi er anført på brevet, kan postkursen udregnes:
495 Rbdlr. × 96 Navne-Værdi:
264 Rbdlr. × 96 + 22 Rbß. Sølv:
| 47520 Rbß
25366 Rbß
|
Postkursen var således på dette tidspunkt 47520/25366 × 200 = 375, hvilket vil sige, at 200 Rbdlr. i sølv svarede til 375 Rbdlr. N.V.
I Kapitel 9, Fig. 9-6 kan man se, om der på den nævnte dato var en postkurs på 375. Det var der ikke! Postkursen var 650 i perioden 06.01.1816-01.03.1816! Når postmesteren anvendte en postkurs på 375, er det ikke svært at regne ud, at han brugte den kurs, som rigsbanken brugte og som var 375 i hele perioden 1813-1818, se Kapitel 9: Rigsbankens Kvartalskurser. Faktist er det unødvendigt at kende postkursen i denne periode, da den ikke skal anvendes ved udregningen af portoen, når man kender datoen for afsendelsen af brevet.
Afstanden fra Viborg til København var, jf. Kapitel 13, 57 mil, og af Kapitel 9 kan vi også se, at det er sølvtaksterne i Fig. 9-7, vi skal anvende for de 264 Rbdlr. 22 Rbß sølv:
Sølvmønt indtil 200 Rbdlr. / 56-60 mil:
for hver efterfølgende påbegyndte 50 Rbdlr. = 2 × 40 Rbß:
Mellemsum:
50 % tillæg for sølv, jf. circ. 07.08.1813:
I alt:
| 160 Rbß
80 Rbß
240 Rbß
120 Rbß
360 Rbß
|
som der altså ikke står på brevet, men hvordan postmesteren er kommet til en porto på 570 Rbß er mig en gåde - men det er altså også overstreget (sandsynligvis i København).
Hvad angår beløbet 1080 Rbß, som står på brevet, er der det mystiske, at det er nøjagtig tre × den porto, jeg har udregnet for bancobrevet, og der kan (efter min opfattelse) kun være een grund til det: Postmesteren har måttet betale to × portoen i mulkt for manglende postsegl! - altså 720 Rbß, som er 720/96 = 7½ Rigsbankdaler for sin forseelse.
Beløbet er højst sandsynligt påført på Københavns Brevpostkontor, hvor man har bemærket at bancobrevet ikke havde de lovbefalede postsegl, og Bie har dog kunnet frigøre brevet med sin modtagerattest. Om det efterfølgende resulterede i et økonomisk krav overfor postmesteren i Viborg (Hans Herman Weller Hansen, se DDPE-III, s. 677), vides ikke. Der er intet i hans levnedsløb, der indikerer sløseri!
Mulkt for manglende postsegl
Da postmesteren således ikke har sat sine laksegl, jf. "Tre-segls-placaten" af 24.11.1804, gældende fra 01.01.1805, risikerede han en stor mulkt, jf. denne placats punkt 4, og kan "ei alene vente Straf efter Gen. Postamtets Eragtning, men skal også, hans Ret dog mod alle Vedkommende forbeholdes, være pligtig til at erstatte Bancosedler, som maatte mangle i et Brev eller en Pakke, forsaavidt Postvæsenet selv derfor staaer til Ansvar".
Mulktens størrelse
Da jeg ikke kender eksempler på mulkter for breve, har jeg diskuteret beløbets størrelse med Erik Torbensen, Hammel, som henviser til et par breve, han har:
1.
30.03.1728 skriver Generalpostdirectionen til Magistraten i Rendsburg:
"Postcontravention: Wagenmeister Jacob Gosel Clausen står til straf, da 2 breve, som han imod reglerne har ladet befordre med "Fuhrleuten" (vognmænd), er bortkommet. Generalpostdirectionen - incl. C. Erlund - er indforstået med, at Clausen skal straffes. Man mener dog, at han af hensyn til hustruen, skal have straffen halveret til 10 Rdlr., og, ifald han ikke kan betale, i stedet skal have 8 dage på vand og brød. Skulle han igen lade breve, bestemt for den ridende post, befordre med "Fuhrleuten" følger eftertrykkelig straf!"
2.
Erik Torbensen: "Jeg har haft et andet brev af 28.11.1728 til Magistraten i Husum, hvor samme C. Erlund for en tilsvarende forseelse har erindret om den Kgl. Post=Ordning Udi Danmark og Norge samt Førstendommene Slessvig og Holsten af 25.12.1694, § 13, der omtaler en bøde af 10 Rdl. pr. brev, og - hvis den skyldige ikke kan betale - "da skal han lide paa Kroppen;", hvilket betyder lige fra vand og brød (fængsel), kagstrygning, tvangsarbejde til dødsstraf! alt efter forseelsens størrelse.
Som det fremgår heraf er en mulkt på 7½ rigsbankdaler ikke et utænkeligt beløb, og at det er den naturlige forklaring på de 1080 Rbß.
Nu kan jeg berolige læserne med, at den gode postmester Hansen i Viborg fortsatte sin postmestergerning indtil han døde 14.03.1851, så enten har Klasselotteriet "frigjort" hele beløbet incl. denne formodede mulkt, eller også har Bie og postmester Hansen ordnet sagerne i mindelighed.
Tak
til Erik Torbensen, Hammel, for en god diskussion om dette ganske spændende bancobrev.
|
