Klasselotteri-Kollektører fra Varde 1753-1830
- og deres Bancobreve

Fig. kl16-varde-bie19.

"19" anses for at være Bies nummering af Bancobrevet. De kongelige insignier "FrVI", som var det et kongeligt tjenestebrev, havde ingen betydning, da brevet blev frigjort ved Bies modtagerattest.

Bagsiden
viser Varde postkontors kartenummer og porto: "15 - 24" og "16 - 72", der må være hhv. porto for Banco-Sedler i Navne-Værdi og for portoen for sølvindholdet. Postmesteren har derefter skrevet totalbeløbet på brevet: "15 og 16 = 96". Der ses desuden en overstreget påtegning: "23 - ", men denne har vist ingen betydning for brevet.

Portoen for Bancosedlerne
skal findes efter princippet i 28.02.1788 forordningen, hvor 1-100 Rdbdlr. NV kostede enkeltbrevstakst, altså i dette tilfælde 24 ß hvorfor brevet er sendt efter 07.08.1813, jf. Kapitel 13.

Portoen for Sølvmønt
Af Kapitel 13 ses endvidere, at afstanden mellem Varde og København er 45 mil og taksten findes i Kapitel 9, Fig. 4, der gælder indtil 15.11.1814, men hvor der fra 07.08.1813 skal tillægges 50 % af gældende takst: 11 Rbdlr. 72 ß / 45 mil kostede 48 Rbß Brevets totale porto bliver da:

som der også står på brevet.

Fig. kl16-varde-bie38.

Taksten for de 174 Rbdlr. 18 ß N.V. beregnes efter princippet i 23.02.1788-forordningen, punkt III C:
"Fragten betales efter Brevtaxten saaledes: 1 til 100 Rdlr. i Banco-Sedler betales som et enkelt Brev (Varde-København = 28 Rbß i den periode); 100 til 150 Rdlr., som 1½ Brev, 150 til 200 Rdlr., som et dobbelt Brev, o. s. v. enten Summen er i store eller smaae Sedler;"

Dvs. 150-200 Rbdlr.: 2 × enkeltbrevstakst á 24 ß = 48 ß.

Sølvmønt:
Der er 45 mil mellem Varde og København (se Kapitel 13) og taksten for de 53 Rbdlr. 60 ß sølv skal findes i Kapitel 9, Fig. 9-4, eller 9-7, alt efter tidspunktet for forsendelsen af brevet, men da både sølvværdi og navneværdi er angivet, kan postkursen findes og dermed tidspunktet findes:

Postkursen var således på dette tidspunkt 15444/5148 × 200 = 600, hvilket ville sige, at 200 Rbdlr. i sølv svarede til 600 Rbdlr. N.V., og der er, jf. Kapitel 9, Fig. 9-6, hele fire perioder, hvor postkursen var 600 i Bies inspektørtid:

19.02.1814-30.04.1814
15.08.1814-30.09.1814
07.02.1815-05.05.1815
04.07.1815-05.01.1816

I de to første perioder skulle sølvtaksten beregnes efter Kapitel 9, Fig. 9-4, med tillæg af 50 %. Gældende i perioden 07.08.1813-15.11.1814. I de to sidste perioder skulle sølvtaksten beregnes efter Kapitel 9, Fig. 9-7, med tillæg af 50 %. Gældende i perioden 16.11.1814-26.01.1818.

1. Vi prøver perioden 19.02.1814-30.09.1814, hvor sølvtaksten skal beregnes efter Kapitel 9, Fig. 9-4, med tillæg af 50 %:

Det medfølgende brev til 4 × enkeltbrevsporto er et (kvalificeret) gæt, da jeg ellers ikke kan få portoen til at stemme overens med påskriften på brevet, men helt usandsynligt er det nok ikke. Hvad krusedullen i øverste venstre hjørne af brevet betyder, ved jeg ikke, men det kan være en vægtpåtegning for et indlagt brev.

2. Hvis man prøver at beregne taksten for brevet som var det sendt i den anden periode 07.02.1815-05.01.1816, kan man slet ikke få portoen til at stemme overens med påskriften på brevet.

Fig. kl16-varde-bie108.

På bagsiden ses Varde Postkontors to segl med kollektørens segl i midten - ganske som det er foreskrevet i "Tre-Segls-Placaten" af 24.11.1804. der var gældende fra 01.01.1805. I højre side af bagsiden ses kartering / takst: "10 - 48", og "11 - 108", som er blevet "lagt sammen" til "10 og 11 - 144". Det kan her anes, at der er lidt kludder i portoberegningen, da 48 + 108 ikke er lig med 144!

Det ser ud til, at Bie ved kontrol af indholdet har fundet, at der manglede 2 ß, hvilket fremgår af teksten i brevets højre side efter NB (der ikke betyder, at brevet skal tolkes som et notabeneret brev).

Da værdien af sølvet også er anført i navneværdi, kan postkursen udregnes:

Postkursen var således på dette tidspunkt 7760/3104 × 200 = 500, hvilket vil, at 200 Rbdlr. i sølv svarede til 500 Rbdlr. N.V.

I Kapitel 9, Fig. 9-6 kan man se, at der er to perioder, hvor denne postkurs er gældende: 1. 01.05.1814-14.08.1814 og 2. 01.10.1814-30.12.1814

Sølvtaksten
Som det fremgår af Kapitel 18 skulle skulle sølvtaksterne for perioden 01.05.1814-15.11.1814 udregnes efter Kapitel 9, Fig. 9-4, og efter Kapitel 9, Fig. 9-7, for perioden 16.11.1814-30.12.1814.

Banco-sedlerne skal i begge perioder takseres efter princippet i 28.02.1788 forordningen: Indtil 100 Rbdlr. som for et enkelt brev. Over 100 Rbdlr. indtil 150 Rbdlr. som 1½ brev og så fremdeles halv porto for hver 50 Rbdlr. Mønt under 1 Rbdlr. skulle regnes for 1 Rbdlr. Enkelbrevsportoen fra Varde til København på det tidspunkt var 24 Rbß og portoberegningen bliver herefter:

111 Rbdlr. N.V.: 1½ × enkeltbrevsporto 24 = 36 Rbß.

Vi prøver først perioden 01.05.1814-15.11.1814, Kapitel 9, Fig. 9-4:

Det stemmer ikke overens med påskriften på brevet, så vi prøver den anden periode 16.11.1814-30.12.1814, hvor Kapitel 9, Fig. 9-7, skal anvendes til udregning af sølvtaksten:

som heller ikke stemmer med påskriften. Hvad er der galt?

Fig. kl16-varde-scheel37.

Bagsiden
viser kartenummer og porto: "26 - 84". Det overstregede kan blot være overstreget pga. et forkert kartenummer.

Bancobrevet er fra perioden 01.01.1817-31.07.1818
Taksten skal findes efter princippet i 28.02.1788 Forordningen: Taksten for indlagte beløb 1-100 Rbdlr. som for et enkelt brev. Over 100 Rbdlr. indtil 150 Rbdlr. som 1½ brev og så fremdeles halv porto for hver 50 Rbdlr. Mønt under 1 Rbdlr. skulle regnes for 1 Rbdlr. Enkeltbrevsportoen fra Varde til København i perioden 01.01.1817-31.07.1818 var 24 Rbß og takstudregningen passer med en porto af den størrelse. Portoberegningen bliver herefter:

som der også står bagpå brevet.

Bærepenge
er anført med "Bp 8 ß". Ser vi i Kapitel 10, Fig. 10-1bp, er bærepengene for et indhold af 200-500 Rbdlr. N.V. = 8 Rbß N.V., hvad der også står på brevet.

Man ser de kongelige insignier "Fr. VI", som normalt blev anvendt ved kongelig tjeneste-breve, hvad brevet ikke er, og desuagtet er brevet frigjort ved von Scheels modtagerattest.

Fig. kl16-varde-scheel65. (Udstillet af Wilhelm Lambrecht (D) på NORDIA 2012 i Roskilde).

Bagsiden
viser kartenummer og porto: "36 - 84". Desuden ses Varde Postkontors to segl med kollektørens segl i midten - ganske som det er foreskrevet i "Tre-Segls-Placaten" af 24.11.1804. der var gældende fra 01.01.1805. Man bemærker, at kollektørens lak er af en anden farve end postkontorets segl. Det kan skyldes, at kollektøren havde medbragt sit eget lak for at undgå at betale 1 ß i lakgebyr.
    I højre side af bagsiden ses kartering-takst: "34 - 84", som muligvis er overstreget pga. et forkert anført kartenummer.

Bancobrevet er fra perioden 01.01.1817-31.07.1818
Taksten skal findes efter princippet i 28.02.1788 Forordningen: Taksten for indlagte beløb 1-100 Rbdlr. som for et enkelt brev. Over 100 Rbdlr. indtil 150 Rbdlr. som 1½ Brev og så fremdeles halv porto for hver 50 Rbdlr. Mønt under 1 Rbdlr. skulle regnes for 1 Rbdlr. Brevet må være sendt i Scheels inspektørperiode 01.01.1817-31.07.1818, hvilket ses af portoen: Enkelbrevsportoen fra Varde til København på det tidspunkt var 24 Rbß og portoberegningen bliver herefter:

som der også står på brevet.

Bærepenge
er anført med "Bp 8 ß". Ser vi i Kapitel 10, Fig. 10-1bp, er bærepengene for et indhold af 200-500 Rbdlr. N.V. = 8 Rbß N.V., hvad der også står på brevet.

Det kongelige insigne "Fr VI" skulle indikere, at det er et kongeligt tjenestebrev, men det var det ikke og Scheel kunne frigøre brevet med sin modtagerattest.

Rettelse til tidligere tekst for dette bancobrev:
Wilhelm Lambrecht anførte på sin udstillingsplanche på udstillingen Nordia 2012 i Roskilde, at:

1. "Die Löcher im Briefumschlag stammen von dem Sortierbrett der Eingangskontrolle in Koebenhavn". (Hullerne i brevomslaget stammer fra sortérbrædtet ved indgangskontrollen i København). Jeg kan ikke umiddelbart se huller, kun et enkelt hus i det midterste segl, men det er temmelig usandsynligt, at bancobrevet MED indhold af pengesedler blev pindet op ved ankomst til Klasselotteriet. En sådan behandling kendes ikke af andre breve. Derimod antager jeg, at det er Baumgartens "arkiveringsmetode" (brevspyd) efter at sedlerne var udtaget og afsender, indholdet og betalingen var ført til protokols.

2. Lambrecht anførte, at der stod "NB" på brevet, men der er kgl. insigne i nederste venstre hjørne.

Wilhelm Lambrecht reagerede i 2012 desværre ikke på mine henvendelser om mine kommentarer, men da brevet sandsynligvis bliver videresolgt på et tidspunkt, er det rimeligt at påpege de fejl, der er.

Fig. kl16-varde-kirs.

6. Udateret Bancobrev fra collecteur Petersen i Varde
Teksten på brevet er:

Bagsiden
viser kartenummer og porto: "27 - 9". Desuden ses Varde Postkontors to segl med kollektørens segl i midten - ganske som det er foreskrevet i "Tre-Segls-Placaten" af 24.11.1804. der var gældende fra 01.01.1805.

Bancobrevet er fra perioden ultimo januar 1824 - 1827, hvor Kirstein var konstitueret klasselotteri-inspektør

Da både navneværdi og sølvværdi er anført, kan postkursen udregnes og tidspunkt for brevet bestemmes nærmere:

Postkursen var således på dette tidspunkt 177/157 × 200 = ca. 225, hvilket ville sige, at 200 Rbdlr. i sølv svarede til 225 Rbdlr. N.V. Af Kapitel 9, Fig. 9-6 ses, at denne kurs var gældende i Kirsteins inspektør-periode i tidsrummet 01.01.1825-31.03.1825 og 01.04.1826-30.09.1827.

Indholdet skal takseres efter sølvværdi, jf. circ. 08.08.1818 og Taksten for de indlagte pengesedler følger princippet i Taxt af 15.07.1818, der bl.a. siger at der for 1-100 Rbdlr. skal betales porto som for et enkeltbrev.

Portoen kan derefter udregnes til:

som skal omregnes til Navneværdi: 16 × 225/200 = 18 = 18 Rbß NV - men -

i Taxt af 15.07.1818 for de med Pakkeposten forsendende Sager i Danmark står der bl.a.:

V. Taxt for Sager efter Værdien
A. For Sølvbarrer og Sølvmynt, betales Fragten saaledes som Tabellen Litr. D. udviser (dog betales ikkun halv Fragt og Gebyhrer for Summer, som ikke overstige 5 Rbdlr. i rede Sølv),

hvorfor portoen kun udgør 18/2 Rbß = 9 Rbß, hvilket også står bagpå bancobrevet.

Bærepenge udgør, jf Kapitel 10, Fig. 10-3c: 3 Rbß sølv, som er 3 × 225/200 = 3,38 = 3 Rbß NV, som der også står bag på brevet. (Egentlig ville jeg have forventet, at også dette bærepengegebyr kun skulle betales med halvdelen, jf. bestemmelsen halv "Fragt og Gebyhrer for Summer, som ikke overstige 5 Rbdlr. i rede Sølv")

K.T.-betegnelsen skulle indikere, at det var et kongeligt tjenestebrev, men det var det ikke og Kirstein kunne frigøre brevet med sin modtagerattest.