Fig. kl16-molde-bie13. Gengivet med venlig tilladelse af Stein Gjerding, Norge. |
1. Udateret bancobrev fra kollektør Øwre i Molde
Teksten på brevet er:
S. T.
Herr Inspectør Bie
|
Indlagt 50 rd
K. T.
| | Kiøbenhavn |
Der er kun et enkelt bogstav i kollektørseglet "B", men der kan, jf. ovenstående skema, kun være tale om den ene kollektør, Molde har haft: "Blom".
På bagsiden ses, foruden Molde-postkontors postsegl, brevets kartenummer: "13 - ", og derunder ses, at brevet er omkarteret og sat i porto i en anden by - hvilken er jeg ikke sikker på: "N 120 - 9". Enkeltbrevstaksten for breve Molde-København var i inspektør Simon Lauritz Bies og Øwres tid 1801-1805 17 Lß (se Kapitel 15):
| 1-100 Rdlr. - enkeltbrevstakst: | 17 Lß |
hvad der jo ikke står bag på brevet. Det er som nævnt derimod omkarteret og portoen beregnet fra en by, hvor enkeltbrevstaksten for breve til København kun var 9 Lß. Her kan, jf. Kapitel 15, kun være tale om byerne Kongsberg Kongsvinger, Laurvig og Tønsberg, der kun lå ganske kort fra Christiania, men det må i givet fald betyde, at brevet er blevet transporteret frit fra Molde til en af de nævnte fire byer?
Hvis brevet derimod kunne gå for den halve porto: 17/2 = 8,5 = 9 Lß, ville det passe med brevets påskrift, men jeg ville gerne høre, hvad de norske posthistorikere siger!
Derfor har jeg - som altid, når jeg har problemer med de norske postruter og takster - konsulteret Ivar Sundsbø og Wilfred Wasenden, begge norske posthistorikere, for at se, om de kunne hjælpe mig:
Ivar Sundsbø: "Iflg. afbildningen står der faktisk K.T. = portofrihet i Norge og muligvis har brevet været sendt for halv porto = 17/2 = 8,5 = 9 Lsk. Postvejen var ligetil: Over Romsdalsfjorden - op til Dovre - ned via Gudbrandsdalen til Christiania på den Trondhjemske postvej."
Wilfred Wasenden: "Jeg hælder til den teori, at det er et Kongligt Tjenestebrev, K.T., som da kunne gå portofrit i Norge. Muligvis sendt til Laurvig for at blive bragt over søen til Danmark. Efter taksttabellen at dømme passer portoen på 9 Lß så. Men - søposten kom ikke i gang før ved krigsudbruddet i 1807 og det var bare sporadisk at breve kunne sendes med private skippere. Bankobreve skulle da også sendes med "den agende post", som gik ud fra Christiania. Så det holder ikke. At brevet er omkarteret er tydeligt, og da fra et sted, hvor portoen tilsyneladende var 9 Lß for et enkeltbrev til Kjøbenhavn. Så er der tilbage at finde ud af hvorfra.
Det er i hvert fald et interessant brev, som giver os hovedbrud! (Og: jeg har ikke set nogen skrivelse om at sådanne breve kunne gå for halv porto, så den teori tror jeg ikke holder)."
Både Wilfred og Ivar må herved mene, at den norske del af portoen for KT-breve ikke skulle afregnes i Norge, men det var en yderst almindelig fejl, at postmestre, der også var klasselotterikollektører, skrev "K.T." på sådanne bancobreve - selv om de på ingen måde var KT-breve, da de på ingen måde angik nogen kongelig tjeneste. Når brevene ankom til København, blev de frigjort med klasselotteriinspektørens modtageattest.
Brevet er vitterligt omkarteret, og hvis portoen er rigtig, kan der være tale om fire byer tæt på Christiania, hvor portoen på det tidspunkt var 9 Lsk, nemlig: Kongsberg, Kongsvinger, Laurvig og Tønsberg, så hvis brevet kunne gå herfra til Christiania uden ekstra omkostninger, kan det være forklaringen. (Tjek portoen mellem de byer og Christiania!).
Den sidste mulighed er, at portopåskriften er forkert, men det er svært at bevise/forstå.
Jeg siger tak til Ivar og Wilfred for gode forslag, og vi håber, at vi en dag kan forklare dette brev.
|
