Klasselotteri-Kollektører fra Kalundborg 1753-1830
- og deres Bancobreve

Fig. kl16-kalundb-kvit.

1. Kvittering, dateret 30.05.1806, for bancobrev fra kollektør Asmussen i Kalundborg
Teksten på kvitteringen er:

Bagsiden
er af gode grunde blank og der er ingen kollektør- eller postsegl, men kun den constituerede fuldmægtiges underskrift.

Taksten for de indlagte bancosedler af værdi 140 Rigsdaler 1 Mrk 5 ß N.V. i det omhandlende bancobrev følger princippet i forordningen af 23.02.1788. Da Kalundborg Postkontor i 1806 var et bipostkontor, blev brevet sendt for postkassens regning til Slagelse, hvor det blev karteret og sat i porto. Enkeltbrevsportoen fra Slagelse til København var i 1806 3 Lß, jf. Kapitel 13, og taksten bliver da:

som omregnet til ß Courant = 2 × 9 = 18 = 1 Mrk 2 ß Courant, hvad kvitteringen også lyder på.

Jeg er ikke sikker på, at det er sådan, Const. Fuldmægtig Qvist er kommet frem til dette beløb, og jeg hører gerne andres mening om dette.

Const. Fuldmægtig Jacob Qvist
står ikke min bog DDPE, hvilket må skyldes, at han var privat ansat fuldmægtig - og var på postmesterens egen lønningsliste. Sådant ansat personale blev ikke altid registreret hos postvæsenet.

Ved gennemsyn af folketællingen fra 1801 har jeg har fundet en person af dette navn:
København, København (Staden), Frimand Kvarter, Frimands Kvarter, Matr. 68, 263, FT-1801, A5034: Skriverkarl Jacob Qvist, 51 år gammel, ugift og logerende hos lærredshandler Børge S Børgesen. Andet har jeg desværre ikke kunnet finde om ham.

Fig. kl16-kalundb-bie.

2. Udateret Bancobrev fra kollektør Asmussen i Kalundborg
Teksten på brevets forside er:

Det ser ud til, at brevet har passeret Roskilde, hvor postmester Hans Sørensen (postmester i Roskilde i perioden 01.07.1812-30.09.1826, se DDPE) har gjort et notat på brevet om "manglende postsegl" i Roskilde. Men det må være en fejl, da brevet er fuldt reglementeret forseglet i Kalundborg med kollektør- og postsegl. Kalundborg var hovedpostkontor på det tidspunkt og brevet skulle ikke omkarteres eller på anden måde mærkes undervejs til København.

Bagsiden
viser kollektørseglet reglementeret (se General Postamtets Placat - "Tre-Segls-Placaten" af 24.11.1804, i fx Kapitel 18) omgivet af to postsegl samt påskriften med kartenummer og porto: "1 - 84".

Forsiden
viser "112", som antages at være Bies nummerering af brevet. Da beløbene er anført i Rigsbankdaler og Navneværdi, er brevet fra perioden 07.08.1813-dec. 1816, hvor Bie gik af.

Da navneværdien af de medfulgte sølvpenge er anført, kan postkursen udregnes og dermed give en nærmere datering af brevet.

hvilket vil sige, at postkursen på det tidspunkt var 7680/2112 × 200 = 727! Af Kapitel 9/Kapitel 18, Fig. 9-6, ses, at der ikke fandtes en postkurs på 727, men at postkursen var over 700 i en periode i 1815 og 1816.

Antager vi, at der er lavet en omregningsfejl og at postkursen var 700, betyder det, at taksten for de 11 Spec: 90 ß sølv skulle udregnes efter sølvtaksten jf. Circ. af 05.11.1814, gældende fra 16.11.1814, se Kapitel 9/Kapitel 18, Fig. 9-7. Samt at der, jf. circ. 15.11.1814, der anfører, at taksten for sølvet skal forhøjes med 50 %.

Hvad angår bancosedlerne var taksten for et enkeltbrev fra Kalundborg til København 12 Rbß N.V. i perioden 07.08.1813-31.07.1818, og afstanden mellem Kalundborg og København var 14 mil, se Kapitel 13. Taksten for de indlagte bancosedler følger princippet i forordningen af 23.02.1788.

hvad der også står på bagsiden af brevet. Eller gør der?

Står der "54"?
Hvis der står "54", kan regnestykket se lidt anderledes ud - det ser ud til, at portoangivelsen er rettet til "54". Man kan fristes til at tro, at sammentællingen på forsiden af beløbene angivet i navneværdi har ligget til grund for udregningen af portoen. Den totale værdi i navneværdi er anført på forsiden til 302 Rbdlr. N.V. Herved bliver regnestykket - omend det er forkert - således:

Man kan se, at afsender har foretaget flere rettelser og ikke havde helt styr på sammentællingen af beløbene!

Fig. kl16-kalundb-scheel.

3. Udateret Bancobrev fra kollektør Asmussen i Kalundborg
Teksten på brevets forside er:

Bagsiden
viser Asmussens kollektørsegl reglementeret flankeret af Kalundborg Postkontor postsegl (se General Postamtets Placat - "Tre-Segls-Placaten" af 24.11.1804, i fx Kapitel 18). Desuden ses kartenummer og porto: "6 - 102" samt bærepenge skrevet med en anden skrift end kartenummer og porto: "Bp 14 ß".

Forsiden
viser "230", som antages at være Scheels nummerering af brevet.

Da navneværdien for sølvmønterne er angivet, kan postkursen udregnes: 88/35 × 200 = ca. 500. (Det lader til at postmesteren i Kalundborg, Hans Peter Funder (se DDPE), var en anelse unøjagtig med sine udregninger). I Scheels inspektørperiode var postkursen 500 i perioden 01.07.1817-30.11.1817.

Ser vi på bærepengene i denne periode, er indholdet i alt, angivet i navneværdi 408 + 88 = 496 Rbdlr. Tabellen fra Kapitel 10, Fig. 10-1bp, viser, at bærepengene i omtalte periode var 8 Rbß navneværdi og jeg har ingen god forklaring på, hvorfor der er påskrevet 14 Rbß.

Ved beregningen af portoen for sølv, skal man tage hensyn til et specielt forhold:

Circ. 31.08.1816. Anførsel af værdi på breve med rede Sølv
General-Postdirektionen gør i cirkulæret opmærksom på, at "naar en Pengesum i rede Sølv forsendes fra et Sted i Danmark til et andet, skal Fragten for samme beregnes efter hvad den forsendende Sums Beløb i Rigsbankpenge rede Sølv udgjør i Navneværdie efter den af General-Postdirektionen maanedligen bestemmende Gjennemsnitskours".

Taksten for de 35 Rbdlr. sølv = 88 Rbdlr. N.V. bliver da, jf. Kapitel 9/Kapitel 18, fig. 9-7, idet afstanden mellem Kalundborg og København er 14 mil:

Jf. Kapitel 13 var enkeltbrevsportoen mellem Aarhus og København 12 Rbß N.V. i den omhandlede periode og taksten kan da udregnes, idet princippet følger 23.02.1788-forordningen, men efter taksten pr. 07.08.1813. Dette var gældende i perioden 07.08.1813-31.07.1818 af 15.07.1818:

Taksten følger princippet i 15.07.1818-placaten: Taksten for beløb indtil 5 Rbdlr. betales som for ½ brev. Over 5 indtil 100 Rbdlr. som for et enkelt brev. Over 100 Rbdlr. indtil 150 Rbdlr. som 1½ Brev og saa fremdeles halv porto for hver 50 Rbdlr. Mønt under 1 Rbdlr. skulle regnes for 1 Rbdlr.

Portoen for bancosedlerne samt ovenfor nævnte porto for sølvmønterne bliver da:

hvad der også står bagpå brevet.