Klasselotteri-Kollektører fra Ebeltoft 1753-1830
- og deres Bancobreve

Folketællingerne
viser, at Ebeltoft havde et indbyggertal på 563 i 1769, 598 i 1801 og 907 indbyggere i 1834. Der var således ikke behov for mere end een kollektør i byen ad gangen i perioden 1753-1830.

Klasse-lotterikollektørernes ansættelses-perioder
I "Kiøbenhavns Kongelig allene priviligerede Adresse=Contoirs Efterretninger" findes een gang om året - oftest i december måned - en fortegnelse over samtlige kollektører i Danmark og en gennemgang af aviserne giver følgende billede af Ebeltoft-kollektørerne virkeperioder.
    I skemaet herunder er kollektørerne opført med normalt det/de år, hvor de er nævnt i avisoversigterne (enkelte lister er bragt i januar-udgaven i aviserne i stedet for som normalt i december-udgaven, men januar-listerne er her anvendt som gældede i december året før). Under skemaet vises aftryk af det ene kollektør-segl, som vi pt. kender til, og ligeledes vises det tilhørende aftryk af postkontorets segl.

Ebeltoft Kollektørsegl Niels Sinding, 1805-1806, 1808-1830.	Ebeltoft Postsegl Fr. VI, regent 14.04.1787. Konge 13.03.1808-03.12.1839.
Indbyrdes størrelsesforhold er ikke gengivet korrekt.

Referencer

1. "Kiøbenhavns Kongelig allene priviligerede Adresse=Contoirs Efterretninger." Diverse årgange 1753-1830.
2. "Postvæsenet i Ebeltoft gennem 300 Aar" af Jacob Vedsted. Hvitveds Bogtrykkeri A/S 1994. Uden ISBN-nummer.
3. Rohde (efternavn ses også stavet: Rhode). Se evt. også Nygaards Sedler.
4. Boserup
5. Sinding

Fig. kl16-ebeltoft-bie50. Bancobrev afsendt af Collecteur Sinding.

1. Udateret Bancobrev fra postmester Sinding i Ebeltoft
Teksten på brevets forside er:

Forsiden
viser desuden "50", der er Bies egen nummerering af bancobrevet samt "NB", der var overflødigt og ingen effekt havde, da Bie under alle omstændigheder skulle kvittere for bancobrevet.

Bagsiden
viser overstreget karte nr. og porto: "3 - 68", der er Ebeltofts kartenr. samt den udregnede porto. Da brevet er sendt til Randers, hvorfra det skulle videre til København med pakkeposten, er det i Randers blevet omkarteret, men også dette er overstreget pga. forkert taksering: "17 - 68". Derefter anføres det korrekte beløb: "17 - 80".

Bagsiden viser tre korrekt anbragte segl jf. "Tre-Segls-Plakaten" af 24.11.1804 samt teksten "1/2 Quart", der viser, at der har været indlagt et brev af ½ kvartark papir. Dette skulle, jf. Generalpostamtets forordning af 23.02.1788 takseres som et enkelt brev.

Medfølgende brev?
Man kan ane, at der står noget på bagsiden af omslaget, men det er så godt som umuligt at læse, da brevet er klippet til, så det kan monteres pænt. Desuden er det svært at se, om det skrevne har noget med bancobrevet at gøre, og så vidt det kan ses af portoudregningesforsøgene, er indholdet blevet accepteret uden at man har takseret det som et medfølgende brev til enkeltporto.

Da beløbet er anført i RigsBANKdaler, er brevet sendt efter etableringen af rigsbanken 01.02.1813. Spørgsmålet er så, fra hvilken periode brevet er sendt, så vi prøver os frem, da der i indholdet ikke er anført en dato.

A. Brevet er fra perioden 01.02.1813-06.08.1813
hvor enkeltbrevstaksten fra Ebeltoft var 24 Rbß og brevet skal først transporteres til Randers, hvorfra det kan komme med pakkeposten Da der er sølvmønt i brevet skal taksten for dette beregnes for sig og af Kapitel 13 ses, at afstanden fra Randers (hvortil brevet først er transporteret) til København 51 mil. Af Kapitel 9, Fig. 9-4 ses, at taksten for sølv op til 10 Rbd for en afstand 48-64 mil er 36 Rbß.

B. Brevet er fra perioden 07.08.1813-15.11.1814

07.08.1813. Circulære vedr. forhøjelse af Brev- og Pakkeposttaksterne
Indførte, at "alle Pengesummer og Værdier blive af Afsenderne at ansætte i Navne-Værdi", men levnede tvivl om, om beregningen skulle ske efter sølvværdien eller navneværdien. Først 31.08.1816 meddelte General-Postdirectionen at beregningen skulle foretages efter navneværdien.
    Det betyder, at de 3 Rbdl 90 Rbß sølv rent faktisk skal omregnes til navneværdi og at sølvtaksten derefter udregnes af tabellen (se Kapitel 9, Fig. 9-4) + 50 %, jf. circulære af 28.01.1813. Af Kapitel 9, Fig. 9-6, ses, at postkursen varierede fra 500-750 i perioden før Bie gik af, men så længe navneværdien af sølvet ikke overstiger 10 Rbdlr., gør det ingen forskel i udregningen af taksten. Overstiger den derimod 10 Rbdlr. N.V. øges taksten, så vi kan roligt afprøve at finde taksten for sølvet uden omregning først. Under alle omstændigheder vil en postkurs over 500 betyde, at navneværdien af de 3 Rbdlr. 90 Rbß bliver mere end 10 Rbdlr. N.V., med en forhøjet takst til følge. Kursen var 500 i perioderne 01.05.1814-14.08.1814 og 01.10.1814-30.12.1814, jf. Kapitel 9, fig. 9-6.

Enkeltbrevstaksten fra Ebeltoft var da 32 Rbß og brevet skal først transporteres til Randers, hvorfra det kan komme med pakkeposten.

Sølvmønt fra 1 Rbdlr. og derover i Bancobreve: Efter 28.01.1813-circ. (se Kapitel 9, Fig. 9-4) + 50 %. Dette var gældende i perioden 07.08.1813-15.11.1814

C. Brevet er fra perioden 16.11.1814-dec. 1816
hvor Bie gik af. Enkeltbrevstaksten fra Ebeltoft var 32 Rbß og brevet skal først transporteres til Randers, hvorfra det kan komme med pakkeposten. Sølvmønt fra 1 Rbdlr. og derover i Bancobreve: Efter 28.01.1813-circ. (se Kapitel 9, Fig. 9-7) + 50 %. Dette var gældende i perioden 16.11.1814-26.01.1818:

Fig. kl16-ebeltoft-scheel90. Bancobrev afsendt af Collecteur Sinding.

2. Udateret Bancobrev fra Ebeltoft
Teksten på brevets forside er:

Forsiden
viser desuden "90", der er Scheels egen nummerering af Bancobrevet samt "NB", der var overflødigt og ingen effekt havde, jf. circ. 13.11.1819.

Bagsiden
viser karte nr. og porto "1 - 192", der er Ebeltoft Postkontors kartering og portoangivelse. Da brevet er sendt til København via Aarhus, er det her omkarteret: "5 - 192".

Brevet er fra perioden 01.01.1817-31.07.1818
Pga. portoen på 192 - der er et helt multiplum af 32, som var enkeltbrevstaksten 01.02.1813-31.07.1818 - må brevet være sendt i perioden 01.01.1817 (von Scheels tiltrædelsesdag) og 31.07.1818 - dagen før enkeltbrevsportoen faldt til 21 Rbß.

Taxeringsprincippet følger Pakkeposttaksten af 28.02.1788: Taksten for indlagte sedler er enkeltbrevstakst for de første 100 Rbdlr. og dernæst ½ enkeltbrevstakst for hver påbegyndt 50 Rbdlr. Enkeltbrevsportoen fra Ebeltoft til København var som nævnt 32 Rbß:

500: Idet det er for hver påbegyndt 50 Rbdlr. at portoen øges med ½ enkeltbrevstakst. Samt at de beløb under 1 Rbdlr. medregnes som 1 Rbdlr. Et indlagt brev skulle, også jf. taksten af 28.02.1788, takseres særskilt.

Bærepenge var i omtalte periode
8 Rbß N.V. for en sum af 200-500 Rbd., som det fremgår af Kapitel 10, Fig. 10-1bp, og det stemmer overens med de "8 ß", der er påskrevet brevet. von Scheel har med sin modtagerattest frigjort brevet hvad angår både porto og Bærepenge.

Tilbage til Kapitel 16