Klasselotteri-Kollektører fra Ærøeskøbing 1753-1830
- og deres Bancobreve

© 2012- Toke Nørby

oldline

Hørte Ærøeskøbing til Kongeriget eller til Hertugdømmerne?
Jørgen Chr. Lei, Kalvehave, og jeg har diskuteret, om Ærøeskøbing postkontor i en periode (bl.a. perioden 1753-1830, hvorfra jeg kender bancobreve til Klasselotteriet) var underlagt postreglerne i kongeriget eller hertugdømmerne, hvorfor her skal gives en kort gennemgang af Ærøs historie.

"Ærøeskøbing Postkontor gennem 200 år - 1749-1949" af postinspektør Axel Kroman:
"I 1744 blev øens postvæsen overdraget til borgmester Melchior Bernt Broelund i Ærøskøbing, imod at han holdt et dygtigt postbud og lod de ankomne breve udbringe inden en time efter ankomsten. Herfor fik han 1 sk. lybsk pr. brev i bærepenge samt 10 rdl. årlig af byens kasse til kontorhold. Denne ordning; forblev uændret indtil 1749".

Trap Danmarks "Svendborg Amt"-bind V, s. 983:
"... Ærø overgik til kronen 28.12.1749, da Fr. VI købte Gråsten Amt (hvorunder Ærø hørte). Overgangen til kronen havde dog den mærkelige følge, at øen mistede Danske Lov, som under det sønderborgske hus var gældende her, og fik slesvisk ret. Ved forordning af 18.11.1773 ophævedes de forskellige retter på øen (Gudsgaves Birketing, Graasten Landsting, Søbygaards Birketing og Ærøeskøbings Birketing). I stedet oprettedes en fælles stad- og landsret i Ærøeskøbing med en landsfoged som præces. I verdslig henseende hørte Ærø til Slesvig (oprindelig til Sønderborg Amt, men efter overgangen til kronen hørte Ærø til Nordborg Amt lige til freden i Wien i 1864)".

"Postvæsenet i Danmark 1711-1808"
Fhv. overpostkontrollør Fr. Olsen anfører heri s. 394, at der i 1749 blev oprettet et "dansk Bipostkontor" med Hans Jeppesen Kehlet som bestyrer/bipostmester.

"Den Danske Postetat 1624-1927" (FO6):
Heri anfører Fr. Olsen: "K havde indtil 1749, da hele Ærø kom under den danske Krone, været fyrstelig byfoged og postmester i Ærøskøbing. 18.06.1751 meddeltes der ham kgl. konfirmation i disse embeder og 11.08.1751 blev han tillige toldkontrollør. I 1756 (før 01.10.) ses han at være afskediget som byfoged - som det synes på grund af en ham overgået dom. K vedblev at være postmester og toldkontrollør i Ærøskøbing til han (under 09.09.1767) fra ? at regne blev postkontrollør og toldbetjent på Samsø. [†21.03.1787, jf. www-ref. 27.06.2007: http://eneriis.krag.info/data/K0.htm]

"Ærøskøbing Postkontor gennem 200 år 1749-1949" af Axel Kromann, s. 5:
"Samtidig med bipostkontorets oprettelse (1749) blev der etableret en ugentlig postforbindelse med Faaborg. De postale indtægter, der brugtes til at aflønne postmesteren og hans bude, har imidlertid været utilstrækkelige, og i november 1753 måtte der derfor bevilges et årligt tilskud på 50 rdl. med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 1750. Bipostforbindelsen med Faaborg nedlagdes fra 1. juli 1810, og i stedet oprettedes en hovedpost med sejlbåd 2 gange om ugen mellem Ærøskøbing og Svendborg. Samtidig forandredes bipostkontoret til et hovedpostkontor. I november 1838 oprettedes endvidere en ugentlig brevpostforbindelse mellem Ærøskøbing og Sønderborg. I februar 1840 udvidedes denne post til en to gange ugentlig forbindelse, og samtidig blev der, efter kong Christian VIII's ønske, indført en ugentlig, pakkepost. Fra 1845 udvidedes postgangen mellem Ærøskobing og Svendborg til tre gange ugentlig. Den ene gang brev- og pakkepost, de to andre gange kun brevpost. I løbet af det følgende tiår udvidedes ruten til en daglig forbindelse, således at Ærøskøbing nu havde een gang daglig forbindelse med Svendborg og to gange ugentlig forbindelse med Sønderborg over Søby-Mommark. Den 1. juni 1852 oprettedes der en postekspedition i Marstal, og antagelig samtidig blev der oprettet en daglig forbindelse mellem Ærøskøbing og Marstal med åben vogn".

1813-Avis-brevlisterne
viser, at uindløste portobreve fra Ærøeskøbing findes under uindløste tyske breve.

I sin bog "Poststyrelsen, Postkontorerne og Postmestrene i Danmark 1624-1924" opfører Fr. Olsen
Ærøskøbing som et dansk postkontor.

Fr. Olsens bog: "Den Danske Postetat 1624-1927" fra 1929
har en oversigt over postkontorerne i Hertugdømmerne (da en sådan oversigt ikke var med i hans ovenfor omtalte bog). Heri er Ærøskøbing ikke nævnt - og blev således betragtet som et dansk postkontor.

Hof & Stats-kalender fra 1806, 1813, 1830, 1857 og 1868
Heraf fremgår det, at i 1813, 1830 og 1857-oversigterne er Ærøskøbing at finde over post- og toldvæsenet i hertugdømmerne. I 1868 naturligvis under Danmark. Men i 1806 finder man postkontoret i Ærøskøbing blandt de øvrige danske posthuse, men toldvæsenet under hertugdømmerne.

Jørgen Chr. Lei anfører, at Ærøskøbing var et slesvigsk postkontor:
"Selvfølgelig kan det siges at være dansk al den stund, det var underlagt (lige som Faaborg) Odense indtil 1810, hvor det blev til regnskabsførende postkontor, og tilknytningen til Faaborg ophørte.
    Bemærk, at der var frankotvang til Svendborg fra postkontorerne i Danmark, men breve fra Ærøskøbing skulle frankeres i det mindste til Svendborg, ganske analogt med brevpost til og fra Hertugdømmerne over Haderslev.

Da jeg ikke i lister i aviser over uafhentede breve fra Ærøkøbing har kunnet finde evidens for portoberegning som slesvigsk posthus, har jeg som sidste udvej fået Erik Jensen fra Postmuseet til at scanne de sider i "Beretning til Finantsministeren fra Generalpostdirektøren Kjøbenhavn 1862: Oversigt over Postgangen og hvad der er befordret med posterne i Tidsrummet 1833-46 og 1854/55 - 1859/60", (opstilling i Postmuseet: P4.1 Ov.)
    Jeg vedhæfter de relevante lister
(som ikke er vist her. TNs anmærkning), der uden enhver tvivl henregner Ærøskøbing til et slesvigsk postkontor, jævnfør min tidligere indvending mod, at du havde inkluderet Ærøkøbing som et fynsk postkontor i kapitel 13 i dit værk om bancobreve.

Progressionstabellen (se Kapitel 18, punkt 15.04.1815 / 22.04.1815) gjalt for "Beløbene af portoerne for Brevforsendelser mellem Stationerne i Hertugdømmerne indbyrdes og mellem disse og de danske Stationer".

oldline

Jørgen Chr. Lei fortsætter: " - men det springende punkt må være, om taksten for et 1½-brev fra Ærøskøbing til KBH efter 1818-taksten var 16×1½ = 24 RBS sølv og ikke efter progressionstabellen 26 RBS sølv. Tilsyneladende alene heraf kan man afgøre, om Ærøeskøbing var underlagt progressionstabellen fra 1815 og dermed skal henføres til hertugdømmerne".

Jeg kan vise et enkelt brev her på siden - brev nr. 16 - som viser, at Ærøskøbing - i hvert fald i 1819 - fulgte kongerigets postregler.

Yderligere litteratur vedr. postvæsenet på Ærø:
1. "Posthistorie med sønderjysk accent - 4. Biposten til Ærø og opgældsagen". Af Jørgen Chr. Lei. Posthistorisk Tidsskrift nr. 4/2010, s. 148-159.
2. "Post til og fra Ærøskøbing over Sønderborg: En genvej". Af Jørgen Chr. Lei. Posthistorisk Tidsskrift nr. 4/2012, s. 168-169.

Konklusion: Det synes oplagt, at Ærøeskøbing må - i alle andre tilfælde end de postale - høre til Hertugdømmerne, men hvad angår det postale hører byen til kongeriget. Godt nok er der kun fundet et enkelt brev, der angiver det postale tilhørsforhold til kongeriget - forstået på den måde, at progressionstabellen ikke skulle bruges når portotaksterne skulle udregnes.

Tak for gode diskussioner
til Jørgen Chr. Lei, Kalvehave, og bibliotekar Michael Bach, Frederiksberg Bibliotek.

oldline

Postforbindelsen til København
DDPE-III, s. 680, nævner, at Ærøeskøbing blev bipostkontor i 1749 og hovedpostkontor 01.07.1810. Fr. Olsen II, s. 170, nævner, at postkassen i omkring 1771 ydede et tilskud til biposten, der gik mellem Ærøeskøbing og Faaborg og herfra gik posten til København via Odense.

Folketællingerne
viser, at Ærøeskøbing havde et indbyggertal på 1.138 i 1769, 1.291 i 1801 og 1.439 indbyggere i 1834. Der var således ikke behov for mere end een kollektør ad gangen i perioden 1753-1830.

Klasselotterikollektørernes ansættelsesperioder
I "Kiøbenhavns Kongelig allene priviligerede Adresse=Contoirs Efterretninger" findes een gang om året - oftest i december måned - en fortegnelse over samtlige kollektører i Danmark og en gennemgang af aviserne viser Ærøeskøbing-kollektørerne virkeperioder.

I skemaet herunder er kollektørerne opført med normalt det/de år, hvor de er nævnt i avisoversigterne (enkelte lister er bragt i januar-udgaven i aviserne i stedet for som normalt i december-udgaven, men januar-listerne er her anvendt som gældede i december året før). Under skemaet vises aftryk af det ene kollektør-segl, som vi pt. kender til, og ligeledes vises det tilhørende aftryk af postkontorets segl.

Ærøeskøbing
Navn:Kollektør-periode (ca. december):Profession:Født/Død:
Broelund, Melchior Bernt1753-1754, 1771, 1774Borgmester29.09.1698 / 19.03.1774
Gottlob, Christoffer Elias1773Raadmand16.09.1720 / 29.03.1802
Kehlet, Friderich1775-1809Postmesterf. o. 1737 / 02.09.1809
Clausen, Johan Groth1810-1818Købmand13.10.1752 / 22.05.1821
Klestrup, Jens Claussen1819-1826Kjøbmand / Tobaksfabrikant14.06.1776 / 02.06.1857
Ingen nævnt1827-1830

Ærøeskøbing Kollektørsegl
Kehlet
Friderich Kehlet. 1775-1809. Første signet.
Klestrup
Friderich Kehlet. 1775-1809. Anden signet.

Ærøeskøbing Kollektørsegl - fortsat
Clausen
Johan Groth Clausen. 1810-1818.
Klestrup
Jens Claussen Klestrup. 1819-1826.
(NB! Friderich Kehlets gamle signet med blændet årstal!).

Ærøeskøbing Postsegl
C7
Chr. 7. 14.01.1766-13.04.1787 - død 13.03.1808.
F6-1
Fr. VI, regent 14.04.1787 - konge 13.03.1808-03.12.1839.
Seglet er anvendt fra 1808- ca. 1824.
Seglenes indbyrdes størrelsesforhold er ikke gengivet korrekt.

Referencer

  1. "Kiøbenhavns Kongelig allene priviligerede Adresse=Contoirs Efterretninger." Diverse årgange 1753-1830.
  2. Melchior Bernt Broelund.
  3. Christoffer Elias Gottlob.
  4. Friderich Kehlet samt DDPE-I.
  5. Johan Groth Clausen, Kirkebog Ærøeskøbing 1814-23, opslag 137, nr. 4 samt Berrig-slægten
  6. Jens Claussen Klestrup - død, jf. Ærøeskøbing kirkebog 1842-1867, opslag 173.
    Oplysning om fødseldato: Ærøskøbing Lokalhistoriske Arkiv.

oldline

Baumgarten
kl16-aeroesk-baum28.

1. Udateret Bancobrev fra collecteur Kehlet i Ærøeskøbing

N o 28           N o 28
N o 14 Porto 4 ß   NB NB
          Velædle
Hr: Johan Frid: Baumgarten
Hans Kongel: Maysts Velbe,
troede Lotterie Inspecteur.
Herudi 83 rdl B:S:
Kongel: Lotterie Penge
og ellers samme Sager
alleene angaaende-
med Attest
    til
Kiøbenhavn

"N o 28" er Baumgartens egen nummerering af bancobrevet. "NB NB-påtegningen havde ingen speciel effekt, da Baumgarten under alle omstændigheder skulle afgive kvittering for brevet.

Bagsiden
har kun postsegl (postmester Kehlet kunne nøjes med postseglet) samt porto "4 -" og kartenummer "22", der kan være påskrevet ved afsendelsen fra Ærøeskøbing.

Kartenummer N o 14 Porto 4 ß på forsiden er påskrevet i Faaborg og brevet er transporteret til Odense for postkassens regning.

Baumgarten var inspektør i perioden 13.03.1770-02.11.1790, og taksten skal findes efter placaten af 31.12.1773/Forordningen af 28.02.1788, hvor 1-100 Rdlr. skal betales som for eet brev, 100-150 som 1½ brev o.s.v.

Befordringen fra Ærøeskøbing til København via Faaborg-Odense var som nævnt for postkassens regning, og enkeltbrevsportoen fra Odense til København var, jf. Kapitel 13, 4 Lß:

1-100 Rdlr.: 1 × 4 =4 Lß

som det også fremgår af brevets forside.

Billede fra oldline

Baumgarten
kl16-aeroesk-baum36.
Bancobrevet er omtalt i listen gengivet i Kapitel 16.

2. Udateret Bancobrev fra collecteur Kehlet i Ærøeskøbing (ny illustration indsat 28.03.2015)

                  N o 36 N o 17 NB NB
        Velædle
Hr: Joh: Frid: Baumgarten
Hans Kongel: Maysts Velbe-
troede Lotterie Inspecteur.
Herudi 24 rd
B:S:
Kongel: Lotterie Penge
og ellers samme
Sager alleene
angaaende.-
pr. Attest.
    til
Kiøbenhavn

"N o 36" er Baumgartens nummerering af bancobrevet. "N o 17" ligner ikke Baumgartens skrift, men det kan være Odense postkontors kartenummer. På Bagsiden ses kartenummer og porto: "17 - 4" samt igen "N o 36". Desuden ses et 4-tal og et 3-tal, som jeg ikke kan forklare.

Baumgarten var inspektør i perioden 13.03.1770-02.11.1790, og taksten skulle findes efter placaten af 31.12.1773/Forordningen af 28.02.1788, hvor 1-100 Rdlr. skal betales som for eet brev, 100-150 som 1½ brev o.s.v.

Men, da befordringen fra Ærøeskøbing til København via Faaborg-Odense som nævnt var for postkassens regning, er påtegningen "17 - 4" Odense kartenummer og porto. Teksten i nederste venstre hjørne indikerer, at der medfølger et brev, men da det tydeligvis indeholder det for det andet indhold releveante oplysninger, skulle dette medfølgende brev ikke sættes i porto. Enkeltbrevsportoen fra Odense til København var i Baumgartens tid 4 Lß, så portoen for brevet er det samme, da det kun indeholdt 24 Rbdlr. i Banco-Sedler.

Det bemærkes, at der forneden til venstre på forsiden står "Pr. Attest", hvilket betyder, at brevet blev frigjort med kollektørens afsenderattest. Det var unødvendigt, da Baumgarten frigjorde brevet med sin modtagerattest.

Ligeledes var den dobbelte NB-påtegning overflødig, idet Baumgarten under alle omstændigheder skulle give en kvittering på modtagelsen af brevet.

Billede fra oldline

Baumgarten
kl16-aeroesk-baum40.

3. Udateret Bancobrev fra collecteur Kehlet i Ærøeskøbing

                        N o 17 NB NB
Velædle
Hr: Joh: Frid: Baumgarten
Hans Kongel: Maysts
Velbetroede Lotterie Inspecteur.
Herudi 68 rd
B:S: Kongl: Lotterie
Penge og ellers samme
Sager alleene
angaaende.-
pr. Attest.
    til
Kiøbenhavn

"N o 17" ligner ikke Baumgartens skrift, og jeg ved ikke, hvad det betyder. På Bagsiden ses kun kartenummer: "9 - " samt "N o 40", der mere ligner Baumgartens egen nummerering af brevet.

Baumgarten var inspektør i perioden 13.03.1770-02.11.1790, og taksten skal findes efter placaten af 31.12.1773/Forordningen af 28.02.1788, hvor 1-100 Rdlr. skal betales som for eet brev, 100-150 som 1½ brev o.s.v.

Befordringen fra Ærøeskøbing til København via Faaborg-Odense var som nævnt for postkassens regning, men derfor burde der have været en portoangivelse på 4 Lß, som var enkeltbrevsportoen fra Odense, jf. Kapitel 13.

Det bemærkes, at der forneden til venstre på forsiden står "Pr. Attest", hvilket betyder, at brevet blev frigjort med kollektørens afsenderattest. Det var unødvendigt, da Baumgarten i givet fald kunne frigøre brevet med sin modtagerattest.

Ligeledes var den dobbelte NB-påtegning overflødig, idet Baumgarten under alle omstændigheder skulle give en kvittering på modtagelsen af brevet.

Billede fra oldline

Baumgarten
kl16-aeroesk-baum43.

4. Udateret Bancobrev fra collecteur Kehlet i Ærøeskøbing

N o 43           N o 43
                NB NB
    Velædle     N - 1
Hr: Joh: Frid: Baumgarten
Hans Kongel: Maysts Velbetroede
Lotterie Inspecteur etc.
Herudi 144 rd B:S:
Kongel: Lotterie Penge,
og ellers samme
Sager alleene
angaaende
Pr. Attest
    til
Kiøbenhavn

"N o 43" er Baumgartens egen nummerering af bancobrevet. "NB NB"-påtegningen havde ingen speciel effekt, da Baumgarten under alle omstændigheder skulle afgive kvittering for brevet. "N - 1 -" kan være en kartepåtegning fra Ærøeskøbing.

Bagsiden
viser postmester Kehlets kollektørsegl flankeret af to postsegl. Desuden ses Odense postkontors kartenummer og porto: "13 - 6". Jeg ved ikke hvad de påskrevne "10" betyder.

Baumgarten var inspektør i perioden 13.03.1770-02.11.1790, og taksten skal findes efter placaten af 31.12.1773/Forordningen af 28.02.1788, hvor 1-100 Rdlr. skal betales som for eet brev, 100-150 som 1½ brev o.s.v.

Befordringen fra Ærøeskøbing til København via Faaborg-Odense var som nævnt for postkassens regning, og enkeltbrevsportoen fra Odense til København var, jf. Kapitel 13, 4 Lß, så brevets takst bliver:

100-150 Rdlr.: 1½ × 4 Lß =6 Lß

som det også fremgår af brevets bagside.

Billede fra oldline

Baumgarten
kl16-aeroesk-baum57.

5. Udateret Bancobrev fra collecteur Kehlet i Ærøeskøbing

Eroeskióbing     N o 57           N o 43
      NB NB  4 -
Velædle
Hr: J: F: Baumgarten
Hans Kongel: Maysts Velbetroede
Lotterie Inspecteur etc.
Herudi 33 rd B:S:
Kongel: Lotterie Penge
og ellers samme Sager
alleene angaaende
Pr. Attest
    til
Kiøbenhavn

"N o 57" er Baumgartens egen nummerering af bancobrevet. "NB NB"-påtegningen havde ingen speciel effekt, da Baumgarten under alle omstændigheder skulle afgive kvittering for brevet. "4" må være portopåtegning fra Odense.

Bagsiden
viser postmester Kehlets kollektørsegl flankeret af to postsegl. Desuden ses Odense postkontors kartenummer og porto: "10 - 4". De øvrige påskrevne "4 - 4" er muligvis Ærøeskøbing postkontors påtegninger.

Baumgarten var inspektør i perioden 13.03.1770-02.11.1790, og taksten skal findes efter placaten af 31.12.1773/Forordningen af 28.02.1788, hvor 1-100 Rdlr. skal betales som for eet brev, 100-150 som 1½ brev o.s.v.

Befordringen fra Ærøeskøbing til København via Faaborg-Odense var som nævnt for postkassens regning, og enkeltbrevsportoen fra Odense til København var, jf. Kapitel 13, 4 Lß, så brevets takst bliver:

1-100 Rdlr.: 1 × 4 Lß =4 Lß

som det også fremgår af brevets bagside.

Billede fra oldline

Baumgarten
kl16-aeroesk-baum36a.

6. Udateret Bancobrev fra collecteur Kehlet i Ærøeskøbing

N. 12 Porto 6 ß             NB. NB.
N o 36 (på hovedet)
Velædle
N o 36
Hr: Joh: F: Baumgarten
Deres Kongel: Maysts Vel-
betroede Lotterie Inspecteur etc.
Herudi 125 rdl
Banco Sædler
Kgl: Lotterie Penge,
og ellers same Sager
alleene angaaende.
Pr. Attest
    i
Kiøbenhavn

Forsiden
"N 12 Porto 6 ß" er kartenummer og porto fra Odense. "N o 36" er Baumgartens egen nummerering af bancobrevet. "NB NB"-påtegningen havde ingen speciel effekt, da Baumgarten under alle omstændigheder skulle afgive kvittering for brevet. Det var overflødigt at skrive "Pr. Attest", da Baumgarten kunne frigøre bancobrevet med sin modtagerattest.

Som det ses, står der bl.a. "og ellers same Sager" med en vandret streg over "m" i "same". Her betyder den vandrette streg at bogstavet skal gentages, nemlig: "samme".

Bagsiden
viser postmester Kehlets kollektørsegl flankeret af to postsegl. Desuden ses Ærøeskøbings kartenummer "1 - " samt Faaborgs ditto: "1 - " Det øvrige anførte regnestykke 6+28+6/40 anses ikke at have noget med bancobrevet at gøre.

Baumgarten var inspektør i perioden 13.03.1770-02.11.1790, og taksten skal findes efter placaten af 31.12.1773/Forordningen af 28.02.1788, hvor 1-100 Rdlr. skal betales som for eet brev, 100-150 som 1½ brev o.s.v.

Befordringen fra Ærøeskøbing til København via Faaborg-Odense var som nævnt for postkassens regning, og enkeltbrevsportoen fra Odense til København var, jf. Kapitel 13, 4 Lß, så brevets takst bliver:

100-150 Rdlr.: 1½ × 4 Lß =6 Lß

som det også fremgår af brevets forside øverst.

Billede fra oldline

Baumgarten
kl16-aeroesk-baum16.

7. Dateret (1787) bancobrev fra collecteur Kehlet i Ærøeskøbing

N o16
       NB. NB.
      Velædle
H r J: F: Baumgarten
Deres Kongel: Maÿsts
Velbetroede Lotterie-
Inspecteur etc. etc.
Herudi indlagt 138 rd 24 ß
Kongel: Lotterie
Penge og ellers
samme Tieneste
alleene angaaende.
Pr. Attest
     
a
Kiøbenhavn

For- og bagside -
af lot nr. 9 i Scanphils Frimærkeauktionskatalog af 19.03.1988 - er vist, og katalogets beskrivelse af bancobrevet anfører, at der er Chr. VII-segl, samt at brevet er dateret 1787.

Forsiden
"N o 16" er Baumgartens egen nummerering af bancobrevet. "NB. NB."-påtegningen havde ingen speciel effekt, da Baumgarten under alle omstændigheder skulle afgive kvittering for brevet. Det var overflødigt at skrive "Pr. Attest", da Baumgarten kunne frigøre bancobrevet med sin modtagerattest.

Bagsiden
viser postmester Kehlets kollektørsegl flankeret af to postsegl. Desuden ses nogle ikke let læselige krydseduller, sikkert både Ærøeskøbings kartenummer og Odenses ditto, men der er også anført "6 ß" hvilket er portoen fra Odense til København. Enkeltbrevsportoen Odense-København var i Baumgartens periode 4 Lß, og taksten skal findes efter placaten af 31.12.1773/Forordningen af 28.02.1788, hvor 1-100 Rdlr. skal betales som for eet brev, 100-150 som 1½ brev o.s.v. Brevets takst bliver:

100-150 Rdlr.: 1½ × 4 Lß =6 Lß

som det også fremgår af brevet.

Billede fra oldline

 
Baumgarten
kl16-aeroesk-baum66.

8. Udateret Bancobrev fra collecteur Kehlet i Ærøeskøbing
Brevet har været til salg hos Nellemann & Thomsen, katalog nr. 99 af 03.06.2000, lot nr. 1458, med den lidt pudsige titelbetegnelse for modtageren: "Kollegtør Baumgarten i København". (Det var også til salg i samme auktionshus' katalog nr. 98 af 20.11.1999, lot 1032, men her fejlbeskrevet som værende fra Rudkøbing). I begge kataloger vistes kun forsiden.

                            N o 66
                        N 16 - NB. NB.
      Velædle
      Hr: J: F: Baumgarten
      Hans Kongel: Maÿsts
      Lotterie Inspecteur p.p.
Herudi 106 rd B:S:
Kongel: Lotterie Penge
og ellers samme Sag
alleene angaaende.
Pr. Attest.
     
  til
Kiøbenhavn

Forsiden
"N o 66" anses for at være Baumgartens nummerering af bancobrevet. "N. 16 - " anses for at være Ærøeskøbing (muligvis Faaborg) postkontors kartenummer, men desværre er bagsiden ikke vist i auktionskataloget, så vi kan ikke se portopåskriften. Påskriften "Pr. attest" antyder, at brevet er frigjort af afsender, hvilket ikke var korrekt fremgangsmåde, idet det var Baumgarten, der skulle frigøre brevet med sin modtagerattest.
    Der er påskrevet "NB", men dette havde ingen takstmæssig effekt, og man fik under alle omstændigheder kvittering for modtagelsen - hvad man i øvrigt fik for bancobreve til Klasselotteriet. (Om NB-påtegningen, se Cirk. 30.08.1814, p. 1, og Regulativ af 06.01.1819 samt om dens overflødighed på bancobreve i Cirk. 13.11.1819, p. 2).

Baumgarten var inspektør i perioden 13.03.1770-02.11.1790, og taksten skal findes efter placaten af 31.12.1773/Forordningen af 28.02.1788, hvor 1-100 Rdlr. skal betales som for eet brev, 100-150 som 1½ brev o.s.v.

Befordringen fra Ærøeskøbing til København via Faaborg-Odense var som nævnt for postkassens regning, men derfor burde der have været en portoangivelse på 6 Lß, som var portoen for de 106 Rdlr. fra Odense til København, jf. Kapitel 13.

Portoen kan herefter beregnes:

106 Rdlr.: 1½ × enkeltbrevsporto 4 Lß 6 Lß

Det bemærkes, at der forneden til venstre på forsiden står "Pr. Attest", hvilket betyder, at brevet blev frigjort med kollektørens afsenderattest. Det var unødvendigt, da Baumgarten i givet fald kunne frigøre brevet med sin modtagerattest.

Ligeledes var den dobbelte NB-påtegning overflødig, idet Baumgarten under alle omstændigheder skulle give en kvittering på modtagelsen af brevet.

Billede fra oldline

 
Baumgarten
kl16-aeroesk-baum63.

9. Udateret Bancobrev fra collecteur Kehlet i Ærøeskøbing
Teksten på forsiden er:

              N o 63
                N. 7-     NB. NB.
Velædle
H r J: F: Baumgarten
Hans Kongl: Maÿsts Velbe-
troede Lotterie Inspecteur p.
Kgl. Lotterie
Sager og
100 rd Dito
Penge Herudi
 
  til
Kiøbenhavn
indsluttet og allene betræffende.
Pr. Attest

Forsiden
"N o 63" anses for at være Baumgartens nummerering af bancobrevet. "N. 7 - " anses for at være Ærøeskøbing (muligvis Faaborg) postkontors kartenummer. "p." er forkortet form for "præter plura": "med flere" (titler).
    Der er påskrevet "NB. NB.", men dette havde ingen takstmæssig effekt, og man fik under alle omstændigheder kvittering for modtagelsen - hvad man i øvrigt fik for bancobreve til Klasselotteriet. (Om NB-påtegningen, se Cirk. 30.08.1814, p. 1, og Regulativ af 06.01.1819 samt om dens overflødighed på bancobreve i Cirk. 13.11.1819, p. 2).

Bagsiden
viser Kehlets kollektørsegl mellem Ærøeskøbings to postsegl. Desuden - hvad jeg antager er - Odense postkontors kartenummer og portopåtegning: "9 - 4/". Hvad det enkeltstående 9-tal betyder, ved jeg ikke.

Baumgarten var inspektør i perioden 13.03.1770-02.11.1790, og taksten skal findes efter placaten af 31.12.1773/Forordningen af 28.02.1788, hvor 1-100 Rdlr. skulle betales som for eet brev. Af Kapitel 13 fremgår det, at enkeltbrevsportoen fra Odense til København var 4 Lß:

100 Rdlr.: 1 × enkeltbrevsporto 4 Lß 4 Lß

som det også fremgår af brevets bagside. Det bemærkes, at der forneden til venstre på forsiden står "Pr. Attest", hvilket betyder, at brevet blev frigjort med kollektørens afsenderattest. Det var unødvendigt, da Baumgarten i givet fald kunne frigøre brevet med sin modtagerattest.

Billede fra oldline

Baumgarten
kl16-aeroesk-deich.

10. Udateret Bancobrev fra collecteur Kehlet i Ærøeskøbing

                NB: NB:
Velædle
Hr: Deichmann
Hans Kongel: Maysts
Lotterie Inspecteur
Heri 100 rd B:S:
Kongel: Lotterie
Penge og same Sager
alleene ang de
    a
Kiøbenhavn

Forsiden
Som det ses, står der bl.a. "Penge og same Sager" med en vandret streg over "m" i "same". Her betyder den vandrette streg et dobbelt bogstav "m", nemlig: "samme".

Bagsiden
viser Kehlets kollektørsegl (med årstal) samt postkontorets C7-postsegl. Desuden ses Ærøeskøbings kartenummer "12 - " samt Faaborgs ditto: "11 - ", og endelig Odense postkontors kartenummer og portoangivelse: "53 - 4".

Befordringen fra Ærøeskøbing til København via Faaborg-Odense var som nævnt for postkassens regning, og enkeltbrevsportoen fra Odense til København var, jf. Kapitel 13, 4 Lß i Peter Friderich Deichmann Klasselotteriinspektør-periode (dec. 1797 - januar 1801), og taksten skal således findes efter placaten af Forordningen af 28.02.1788, hvor 1-100 Rdlr. skal betales som for eet brev, 100-150 som 1½ brev o.s.v., så brevets takst bliver:

1-100 Rdlr.: 1 × 4 Lß =4 Lß

som det også fremgår af brevets bagside.

"NB NB"-påtegningen havde ingen speciel effekt, da Deichman under alle omstændigheder skulle afgive kvittering for brevet - ligesom han frigjorde bancobrevet med sin modtagerattest.

Billede fra oldline

Bie
Fig. kl16-aeroesk-bie242.

11. Udateret Bancobrev fra collecteur Kehlet i Ærøeskøbing
Forseglet før "Tre-Segls-Placaten" af 24.11.1804, gældende fra 01.01.1805 kom i brug. Teksten på brevet er:

              Til     NB NB
      S: T:   Hr. Bie
Deres Kongel: Maysts Velbetroede Classe
Lotterie Inspecteur p. p.
Herudi 242 rd B:Sædler
Kongel: Lotterie Penge
og ellers samme Sager
alleene angaaende herfor(?)
    F: Kehlet
    Collecteur
    a
Kiøbenhavn

"NB NB"-påtegningen havde ingen speciel effekt, da Bie under alle omstændigheder skulle afgive kvittering for brevet.

Bagsiden
viser Ærøeskøbing postkontors segl sammen med postmester Kehlets segl - med årstallet 1787. Desuden ses "A: Ærøesk: N o 3", som er Ærøeskøbings kartenummer. Man kan lige ane påskriften "24 - 10" på den venstre flap, hvilket er kartenummer og portopåtegning fra Odense Postkontor.

Bie var inspektør i perioden januar 1801-december 1816, men Kehlet var kun kollektør til 1809, så taksten skal udregnes efter Forordningen af 28.02.1788, hvor 1-100 Rdlr. skal betales som for eet brev, 100-150 som 1½ brev .... 200-250 Rdlr. skal betales som for 2½ breve.

Befordringen fra Ærøeskøbing til København via Faaborg-Odense var som nævnt for postkassens regning, og enkeltbrevsportoen fra Odense til København var, jf. Kapitel 13, 4 Lß, så brevets takst bliver:

200-250 Rdlr.: 2½ × 4 Lß =10 Lß

som det også fremgår af brevets bagside, men som vanligt blev brevet frigjort af inspektørens modtagerattest.

Billede fra oldline

Bie
Fig. kl16-aeroesk-bie28.
(Bancobrevet er også opført i listen i Kapitel 16).

12. Udateret Bancobrev fra collecteur Clausen i Ærøeskøbing
Forseglet efter "Tre-Segls-Placaten" af 24.11.1804, gældende fra 01.01.1805.

Teksten på brevet er:

S. T.             28 L
Herr Lotterie Inspecteur Bie
Herudi
71 Rbd N:V: og
følger
1 Pakke i hvidt Lærret med adresse
hvorudi 17 Rbd 62 ß S M
Mrkt. S.T. herr Inspecteur Bie
Lotteriet vedkommende med Attest
fra Collecteur Clausen
     
i
Kiøbenhavn

Forsiden
viser "28 L" som kan være vægten af de medfølgende sølvmønter. Da beløbet er anført i Rigsbankdaler Navne-Værdi er brevet fra perioden 07.08.1813 (hvor begrebet Navne-Værdi blev obligatorisk at skrive på Bancobrevene) - december 1816, hvor Bie gik af. Jf. Kapitel 13 var enkeltbrevstaksten 16 Rbß i perioden 07.08.1813-14.10.1813 og derefter 19 Rbß indtil og med 31.07.1818, men Bie var jo gået af i december 1816.
    Forsiden viser desuden "NB NB" i rødkridt i højre side, hvilket var overflødigt, at Bie under alle omstændigheder skulle kvittere for brevets modtagelse.

Som nævnt i indledningen blev posten efter 01.07.1810 sendt via Svendborg.

Bagsiden
viser de tre obligatoriske laksegl samt kartenummer 1, men ingen porto. Desuden ses tre tal,

382
72
  32
486

som vist ikke har noget med bancobrevet at gøre.

Der er fire perioder, i hvilke portoen varierer, så da der ikke er angivet porto på brevet, kan det efterfølgende kun være vejledende!

Periode 1: 07.08.1813-14.10.1813. Enkeltbrevtaksten var 16 Rbß
Her skulle desuden Kapitel 9, Fig. 9-4 + 50 % anvendes ved udregningen af sølvtaksten - :

71 Rbd NV.: 1-100 Rbdl.: 16 Rbß
10 indtil 20 Rbdlr. sølv, 16-32 mil + 50 % iflg. circ. 28.01.1813: 32 + 16
I alt:
16 Rbß
48 Rbß
64 Rbß

Periode 2: 15.10.1813-15.11.1814. Enkeltbrevtaksten var 19 Rbß
Her skulle desuden Kapitel 9, Fig. 9-4 + 50 % anvendes ved udregningen af sølvtaksten - :

71 Rbd NV.: 1-100 Rbdl.: 19 Rbß
10 indtil 20 Rbdlr. sølv, 16-32 mil + 50 % iflg. circ. 28.01.1813: 32 + 16
I alt:
19 Rbß
48 Rbß
67 Rbß

Periode 3: 16.11.1814-30.08.1816. Enkeltbrevtaksten var 19 Rbß
Her skulle desuden Kapitel 9, Fig. 9-7 + 50 % anvendes ved udregningen af sølvtaksten - :

71 Rbd NV.: 1-100 Rbdl.: 19 Rbß
10 indtil 20 Rbdlr. sølv, 24-28 mil + 50 % iflg. circ. 28.01.1813: 28 + 14
I alt:
19 Rbß
42 Rbß
61 Rbß


Derefter får postkursen indflydelse på beregningen af sølvtaksten, idet et cirkulære bestemte, at man skulle anvende Navne-Værdien af sølvet ved udregning af sølvtaksten - efter alt at dømme for at klemme flere portoskillinger ud af afsenderne:

31.08.1816. Anførsel af værdi på breve med rede Sølv
General-Postdirektionen gør i cirkulæret opmærksom på, at "naar en Pengesum i rede Sølv forsendes fra et Sted i Danmark til et andet, skal Fragten for samme beregnes efter hvad den forsendende Sums Beløb i Rigsbankpenge rede Sølv udgjør i Navneværdie efter den af General-Postdirektionen maanedligen bestemmende Gjennemsnitskours".

Dvs. jf. Kapitel 9, Fig. 9-7 var der i perioden 31.08.1816-dec. 1816 tre perioder med forskellig postkurs, som muligvis kunne få indflydelse på portoberegningen ved dette brev med sølvmønter for 17 Rbd 62 Rbß = 17 × 96 + 62 = 1694 Rbß Sølv:

4a. 31.08.1816-04.10.1816
4b. 05.10.1816-08.11.1816
4c. 09.11.1816-dec. 1816
Postkurs 700: NV = 700/200 * 1694 = 5929,0 =
Postkurs 750: NV = 750/200 * 1694 = 6352,5 =
Postkurs 650: NV = 650/200 * 1694 = 5505,5 =
ca. 62 Rbdlr. NV.
ca. 66 Rbdlr. NV.
ca. 57 Rbdlr. NV.

Her skal Kapitel 9, Fig. 9-7 + 50 % stadigvæk anvendes ved udregningen af sølvtaksten, der som det fremgår af Kapitel 9, Fig. 9-7, gælder for alle tre tilfælde 4a, 4b og 4c:

71 Rbd NV.: 1-100 Rbdl.: 19 Rbß
50 indtil 100 Rbdlr. "sølv", 24-28 mil + 50 % iflg. circ. 28.01.1813: 48 + 24
I alt:
19 Rbß
72 Rbß
91 Rbß

men desværre står der ikke skrevet porto på kopien, så først når vi finder det originale brev, kan det evt. siges hvilken udregning, der passer.

Billede fra oldline

Bie
Fig. kl16-aeroesk-bie82.

13. Udateret Bancobrev fra collecteur Clausen i Ærøeskøbing
Forseglet efter "Tre-Segls-Placaten" af 24.11.1804, gældende fra 01.01.1805. Brevet er sendt via Svendborg.

Teksten på brevet er:

S. T. Herr Lotterie     82
Inspecteur Bie
Herudi
50 Rbd N:V:
Werth in Silb: 21 rbt
Lotteriet vedkommende
med Attest fra
Collecteur Clausen
     
i
Kiøbenhavn

Forsiden
viser "82" som anses for at være Bies nummerering af bancobrevet.

Under indholds-angivelsen er der skrevet noget med en anden pen, og Jørgen Chr. Lei har oplyst, at der sandsynligvis står "Werth in Silb: 21 RbT".

Da beløbet er anført i Rigsbankdaler Navne-Værdi er brevet fra perioden 07.08.1813 (hvor begrebet Navne-Værdi blev obligatorisk at skrive på Bancobrevene) - december 1816, hvor Bie gik af. Jf. Kapitel 13 var enkeltbrevstaksten 16 Rbß i perioden 07.08.1813-14.10.1813 og derefter 19 Rbß indtil og med 31.07.1818, men Bie var jo gået af i december 1816.

Bagsiden
viser de tre obligatoriske laksegl samt kartenummer 2, men ingen portoangivelse.

Der er to perioder, i hvilke portoen varierer, så da der ikke er angivet porto på brevet, kan det efterfølgende kun være vejledende!

Periode 1: 07.08.1813-14.10.1813. Enkeltbrevtaksten Odense-København var 16 Rbß

Periode 2: 15.10.1813-1816. Enkeltbrevtaksten Odense-København var 19 Rbß

Men hvilken, der er rigtig, kan vi ikke se, så der er frit slag ved beksrivelsen af brevet.

Billede fra oldline

Bie
Fig. kl16-aeroesk-bie91.

14. Udateret Bancobrev fra collecteur Clausen i Ærøeskøbing (Indsat 21.10.2014)
Forseglet efter "Tre-Segls-Placaten" af 24.11.1804, gældende fra 01.01.1805. Brevet er sendt via Svendborg til Odense-København.

Teksten på brevet er:

S. T. Hr.
Inspect. Bie
Herudi
9 Rbd 21 ßNV:
    Værd.(?) S.M. 4 rbd
Lotteriet vedkommende
med Attest fra
Collecteur Clausen
     
i
Kiøbenhavn

Forsiden
viser "91" som anses for at være Bies nummerering af bancobrevet.

Under indholds-angivelsen er der skrevet noget med en anden pen, men det er lidt svært at se, hvad der står, men er muligvis sølvværdien af de indlagte penge, der er angivet i Navneværdi.

Da beløbet er anført i Rigsbankdaler Navne-Værdi er brevet fra perioden 07.08.1813 (hvor begrebet Navne-Værdi blev obligatorisk at skrive på Bancobrevene) - december 1816, hvor Bie gik af. Jf. Kapitel 13 var enkeltbrevstaksten 16 Rbß i perioden 07.08.1813-14.10.1813 og derefter 19 Rbß indtil og med 31.07.1818, men Bie var da gået af i december 1816.

Bagsiden
viser de tre obligatoriske laksegl, hvor man bemærker, at postseglene er påsat med en mørkere lak end der er anvendt ved kollektørseglet. Kollektøren har sandsynligvis påsat sit kollektørsegl hjemmefra, og har måttet betale for postkontorets brug af lak til postseglene(se Kapitel 9, afsnittet "Tre-Segls-Placaten" af 24.11.1804). Desuden viser bagsiden kartenummer "1 -", men ingen portoangivelse.

Der er to perioder, hvorfra brevet kan være, så da der ikke er angivet porto på brevet, kan det efterfølgende kun være vejledende!

Periode 1: 07.08.1813-14.10.1813. Enkeltbrevtaksten Odense-København var 16 Rbß

Periode 2: 15.10.1813-1816. Enkeltbrevtaksten Odense-København var 19 Rbß

Men hvilken, der er rigtig, kan vi ikke se, så der er "frit slag" ved beksrivelsen af brevet.

Billede fra oldline

Bie
Fig. kl16-aeroesk-bie88.

15. Udateret Bancobrev fra collecteur Clausen i Ærøeskøbing
Forseglet efter "Tre-Segls-Placaten" af 24.11.1804, gældende fra 01.01.1805. Postkontorets segl viser, at det er Fr. VI, der var regent da brevet blev afsendt (Fr. VI var konge i perioden 13.03.1808-03.12.1839).

Teksten på brevet er:

                        NB     88     28L
S. T. Herr Inspecteur Bie
                                  1
Herudi
61 Rbd NV.
og følger en Pakke
i hvidt Lærret med adresse Gemrk.
hvorudi 21 Rbd 54 ß Sølv Myndt
med Attest fra Collecteur
    Clausen
    a
Kiøbenhavn

Jeg tolker den røde påtegning på forsiden som et "NB", der dog ingen betydning havde, da Bie under alle omstændigheder skulle kvittere for modtagelsen af Bancobreve. Jeg ved ikke, hvad det røde "1-" betyder. "28L" betyder sandsyligvis vægten af sølvmønterne.

"88" opfatter jeg som Bies egen nummerering af Bancobrevet. "adresse Gemrk" = "Mærket adressen". Af betegnelsen "N. V." (Navne Værdi) kan man se, at brevet må være fra perioden 07.08.1813 (hvor begrebet Navne-Værdi blev obligatorisk at skrive på Bancobrevene - december 1816, hvor Bie gik af, men sandsynligvis er brevet sendt i perioden 07.08.1813-14.10.1813, hvor portoen var 16 Rbß for et enkeltbrev fra Ærøeskøbing til København, se Kapitel 13.

Bagsiden
viser kartenummer og porto "1 - 112" samt bemærkningen "Nicht gezahlt. H." (ej talt). Dette kan være skrevet af postmester Christian Anton Wilhelm Honemann, der fra 01.07.1810 var postmester ved brev- og fragtposten i Ærøskøbing. (†14.10.1830 - se DDPE-I).

Banco-Sedlerne
Takseringen følger princippet i Forordningen af 28.02.1788, hvor 1-100 Rbdlr. skal betales som for eet brev, hvilket vil sige 16 Rbß.

Sølvmønt
Afstanden mellem Ærøeskøbing og København var 26 mil (jf. Kapitel 13), og det er sølvtaksten, der er vist i Kapitel 9, Fig. 9-7, der skal lægges til grund for udregningen af taksten for de 21 Rbd 54 ß i sølv:

Bancosedlerne: 1-100 Rbd NV.: enkeltbrevstakst 16 Rbß
Sølvmønterne:
16-32 mil for over 50 indtil 100 Rbdlr. sølv:
+ 50 % iflg. circ. 28.01.1813:
I alt:
  16 Rbß
 
  64 Rbß
  32 Rbß
112 Rbß

som der også står bag på brevet.

Billede fra oldline

Kollektør Friderich Kehlets kollektørsegl genanvendes af kollektør Jens Claussen Klestrup!
Som det fremgår af aftrykkene af kollektørseglene fra Jens Claussen Klestrups kollektørperiode, er det Kehlets "1787-kollektørsegl", der bliver genanvendt - efter at feltet med "1787" er blevet udfyldt - sandsynligvis med loddemateriale.

Billede fra oldline

Scheel
Fig. kl16-aeroesk-scheel175.

16. Udateret Bancobrev fra kollektør Klestrup i Ærøeskøbing.
Teksten på brevets forside er:

                      4 L
S. T.             175
    Herr Major og Ridder v Scheel
        Kongl. Classe Lotterie Inspecteur
Heri 229 Rbd 12 ß N.V.
Lotteriet Vedkommende
Sager med Attest
   
i
Kiøbenhavn

Forsiden
viser "4 L", hvilket kunne tyde på ilagt breve ("Lotteriet Vedkommende Sager") af vægt indtil 4 Lod. "175" antages at være Scheels nummerering af Bancobrevet.

Bagsiden
viser karte nr. og porto: "2 - 88", der er Ærøeskøbing Postkontors kartering og portoangivelse. Man ser også "56", som jeg ikke ved hvad betyder. Desuden ses Bærepenge-gebyret: "Bp - 8 ß".

Tidsbestemmelse/Taksering af brevet
Jeg havde lidt problemer med at få den anførte porto på "88" til at passe med de kendte takstster, men under forudsætning af, at vi anser de 88 for at være korrekt udregnet af postmesteren i Ærøeskøbing, vil jeg prøve de muligheder, vi har, og som udgangspunkt se på bærepengene.

Vi ved, at kollektør Klestrup fungerede fra et tidspunkt i 1819 og resten af von Scheels inspektørperiode, så den første periode, der kan undersøges, er:

A. 08.08.1818-05.01.1819
Jf. Kapitel 10, Fig. 10-3b, er Bærepengene 6 Rbß sølv for et indhold af 5-500 Rbß sølv. I den periode var postkursen også 250, jf. Kapitel 10, Fig. 1, så bærepengene i N.V. = 6 × 250/200 = 7,5 = 8 Rbß N.V. - så den del kan jeg få til at stemme.

Enkeltbrevstaksten mellem Ærøeskøbing og København var 16 Rbß sølv, og da indholdet skal takseres efter sølvværdi, og postkursen er 250, bliver sølvværdien af de 230 Rbdlr. N.V. = 230 × 200/250 = ca. 184 Rbdlr. sølv:

150-200 Rbdlr. sølv: 2 × enkeltbrevstakst 16:
Medfølgende brev til 1½ × enkeltbrevstakst 16:
I alt:
32 Rbß sølv
24 Rbß sølv
56 Rbß sølv

som omregnet til Navne-Værdi er: 56 × 250/200 = 70 Rbdlr. N.V. og det passer jo ikke rigtigt med 88 Rbdlr. N.V. Heller ikke, hvis det medfølgende brev vejer til 2 eller 2½ × enkeltporto, hhv. 32 og 48 Rbß sølv, så den totale porto kommer op på 32 + 32 = 64 Rbß sølv hhv. 32 + 48 = 80 Rbß sølv, kan man med omregning til NV ikke ramme de 88 Rbß, der er anført bag på brevet. Vi må derfor prøve den anden mulige periode:


B. 06.01.1819-primo 1824
Jf. Kapitel 10, Fig. 1, kan postkursen variere og Kapitel 10, Fig. 10-3c, viser, at Bærepenge er 8 Rbß sølv for et indhold af 100-500 Rbdlr. sølv, hvorfor vi skal vi finde en periode, hvor Bærepengegebyret er 8 Rbß N.V. - og det er gebyret kun i perioden, hvor kursen er pari:

PeriodePostkurs8 Rbß sølv =
01.08.1818-31.03.1819
01.04.1819-30.09.1819
01.10.1819-31.12.1819
01.01.1820-31.03.1820
01.04.1820-30.06.1820
01.07.1820-30.06.1824
250,00
200,00
262,50
287,50
262,50
250,00
10 Rbß N.V.
  8 Rbß N.V.
11 Rbß N.V.
12 Rbß N.V.
11 Rbß N.V.
10 Rbß N.V.

Enkeltbrevstaksten mellem Ærøeskøbing og København var stadig 16 Rbß sølv, og nu er N.V. = sølvværdi. Hvis vi påstår, at det ilagte brev koster 3 × enkeltbrevtakst, bliver taksten:

200-250 Rbdlr. sølv: 2½ × enkeltbrevstakst 16:
Medfølgende brev til 3 × enkeltbrevstakst 16:
I alt:
40 Rbß sølv/N.V.
48 Rbß sølv/N.V.
88 Rbß sølv/N.V.

som der også står på brevet.

Altså er brevet fra perioden 01.04.1819-30.09.1819


Kongeriget eller hertugdømmerne?
Som anført i begyndelsen af dette kapitel, mente Jørgen Chr. Lei, at Ærøskøbing var et postkontor under hertugdømmerne og dermed var underlagt de postale regler, der herskede her, og derfor måtte følge progressionstabellen, der ses i Kapitel 18, punkt 15.04.1815 / 22.04.1815. Det er her vigtigt at bemærke, at takstudregningen på brevet giver - uden brug af progressionstabellen - en porto på 88 Rbß sølv.

Med brug af progressionstabellen fås med en enkeltbrevsporto på 16 Rbß:

200-250 Rbdlr. sølv: 2½ brevporto:
"Enkelt Porto" (enkeltbrevstakst: 16 Rbß sølv/N.V.) =
"1½ Porto" =
"3dobbelt Porto" (medfølgende brev/papirer):
I alt:
 
16 Rbß sølv
26 Rbß sølv
48 Rbß sølv
90 Rbß sølv

hvilket jo ikke står bag på brevet.

Konklusionen må derfor være, at Ærøskøbing var underlagt de for kongeriget gældende postale regler.

oldline

Scheel
Fig. kl16-aeroesk-scheel65.

17. Dateret 31.03.1823 Bancobrev fra kollektør Klestrup i Ærøeskøbing.
Teksten på brevets forside er:

S. T.   65     Nicht Gezählt
Herr Major og Ridder v Scheel
Kongl. Klasse-Lotterie Inspecteur
Heri   modt. Sc
33 Rbd 65 ß Sedl: DC.
Lotterie Penge
   
i
Kiøbenhavn

Påtegningen "65" øverst på forsiden antages at være von Scheels egen nummerering af bancobrevet og krussedullen midt på forsiden er von Scheels modtage-påtegning. "DC" betyder "Dansk Courant". På bagsiden ses kartenummer og porto (i Navneværdi): "1 - 20" samt bærepengegebyret: "Bp 8".

Indholdet skulle jf. circ. 08.08.1818 takseres efter sølvværdi og jf. Kapitel 9, fig. 9-6, var postkursen pr. 31.03.1823 = 250, hvorfor de 33 Rbdlr. 65 ß navneværdi skulle omregnes med faktoren 200/250, så beløbet i sølv var 26 Rbdlr. 90 ß sølv. Taksten bliver da:

26 Rbdlr. 90 Rbß Sølv: 1 × enkeltbrevsporto 16 Rbß sølv:16 Rbß

som omregnet til Navneværdi er 16 × 250/200 = 20 Rbß NV, som der også står bag på brevet.

Bærepenge
er anført med "Bp 8". Ser vi i Kapitel 10, Fig. 10-3c, er bærepengene for et indhold af 5-100 Rbdlr. sølv = 6 Rbß sølv, der skal omregnes til Navne-Værdi: 6 × 250/200 = 7,5 = 8 Rbß N.V., hvad der også står på brevet.

von Scheel har med sin modtagerattest frigjort brevet hvad angår både porto og bærepenge.

oldline

Kirstein
Fig. kl16-aeroesk-kirs35.

18. Udateret Bancobrev fra kollektør Klestrup i Ærøeskøbing.
Teksten på brevets forside er:

N o 35   i       73
S. T.   Herr Secretair Kirstein
C: Kongelig Klasse Lotterie Inspecteur
Herudi 114 Rbd Sedler
  Lotto Sager
   
i
Kjøbenhavn

Brevet er udateret, men Kirstein var konstitueret Klasselotteriinspektør i perioden ultimo januar 1824 til ca. 1827.

Forsiden
viser "N o 35", der må være Kirsteins egen nummerering af bancobrevet. Jeg ved ikke, hvad "73" betyder.

Bagsiden
viser karte nr. og porto: "3 - 20", der er Ærøeskøbing Postkontors kartering og portoangivelse. Desuden ses Bærepenge-gebyret: "Bp - 8 ß".

Jf. Kapitel 13 var enkeltbrevstaksten i Kirsteins periode 16 Rbß sølv, og postkursen var enten 250 eller 237,50, jf. Kapitel 9, Fig. 9-6, hvilket vil sige, at de 114 Rbdlr. Navneværdi var enten 114 × 200/250 = 91 Rbdlr. sølv eller 114 × 200/237.50 = 96 Rbdlr. sølv. Taksten skulle beregnes efter indholdets sølvværdi, jf. circ. 08.08.1818.

Takseringen fulgte Taxt af 15.07.1818 og som anførte, at "Hvad enten Summen er i smaa eller store Sedler betales Fragten efter Brevtaxten saaledes: indtil 5 Rbdlr. som for ½ Brev eller halv Brevporto, over 5 indtil 100 Rbdlr. som for et enkelt Brev, over 100 Rbdlr. indtil fulde 150 Rbdlr. som for et 1½ Brev, og saa fremdeles halv Porto for hver 50 Rbdlr. mere."

Det betyder, at taksten bliver:

1-100 Rbdlr. sølv: 1 × enkeltbrevstakst 16 Rbß sølv16 Rbß Sølv

som omregnet til Navneværdi (hvis man kun anvender kurs 250) bliver: 16 × 250/200 = 20 Rbß NV, som der også står på brevet.

Bærepengene
skal udregnes efter tabellen Kapitel 10, Fig. 10-3c, der anfører, at for et indhold af 5 - 100 Rbdlr. sølv skal betales 6 Rbß Sølv, som også skal omregnes til Navneværdi: 6 × 250/200 = 8 Rbß Navneværdi, som der også står på brevet.

Da postkursen således er 250, kan man af Kapitel 9, Fig. 9-6 med oversigterne over postkurserne se, at brevet er fra perioden ultimo januar 1824-30.06.1824.

oldline

Tilbage til Kapitel 16

08.09.2020.
Notepad Valid CSS level 3   Valid HTML 4.01 Transitional