Forlaget Nørbyhus
Kapitel 6. Trykform 1 94 Fr. IX, 25 øre rød, type III med ”Overtryk 1“ Mange overtryksvarianter, der er fundet på 30/20-øres mærkerne og som stammer fra Trykform 1, kan ikke findes på 30/25-øres mærkerne, fordi der havde fundet en kraftig slitage af trykformen sted i dens allersidste anvendelsestid ved overtrykningen af 20-øres mærkerne. Langt de fleste fejl var forsvundet, da man udtog trykform 1 af digelpressen og først senere - efter trykning med de øvrige trykforme - blev den taget i brug igen ved overtryknigen af 8.600 ark 25-øres mærker. Det vides ikke hvorfor Trykform 1 i en kort periode blev taget i brug igen ved overtrykning af 25-øres ark. Det det anses for sandsynligt, at det var en velovervejet handling, da Trykform 1 var særdeles forskellig fra de øvrige trykforme, men forfatteren har ikke fundet/hørt nogen nærmere forklaring. Af tabel 12-2 fremgår det, at der blev overtrykt ca. 8.600 ark Fr. IX, 25-øre rød med Trykform 1 og naturligvis forekom de ”faste” varianter fra Trykform 1 derfor også på 25-øres mærkerne, nemlig ”Kort Bjælke”, ”Tykt 3” og ”Hak i bjælke”. Øvrige fejl var slidt væk. Imidlertid var der opstået en ny og markant variant ”Hak i 3-tal” eller ”Hak i tuden”, som den så malerisk kaldes, men først en omtale af de gammelkendte varianter: ”Kort bjælke” (pos. 13, 18, 33, 38, 53, 73, 78 og 98) ”Kort bjælke” er den mest kendte variant fra Trykform 1. Den forekommer, som tidligere nævnt, otte gange i arket og med et oplag på ca. 8.600 ark Fr. IX, 30/25 øre rød (se kapitel 12), er der således fremstillet 68.800 stk. af denne variant. Forfatteren antager, at kun 10-15 % af de udgivne dagligseriefrimærker er bevaret, og at resten er smidt ud efter normalt brug - ikke alle er frimærkesamlere! Den meget løse antagelse bygger på, at der fra enkelte ark (med dobbelt overtryk) kun er fundet op til 10 mærker siden 1955. Det vil sige, at der muligvis kun er 7-10.000 stk. ”Korte bjælker” tilbage, og det er faktisk ikke en ret stor del til de mange samlere, der findes, se fig. 6-26. Varianten har et konstant udseende, der ikke ændres under brugen af Trykform 1 på 25-øres mærkerne. Som alle øvrige galvanoer, blev ”dobbeltgalvanoerne” i Trykform 1 dog mere og mere slidt. Specielt blev ”dobbeltgalvanoerne”, der gav aftryk i arkets venstre side en anelse tykkere mod slutningen af brugen af trykformen. Ønsker man en specialsamling af ”Kort bjælke” på 25-øres mærkerne skal man faktisk have 64 forskellige, men det er svært at se et formål med at samle alle 64! Fig. 6-26. En enkelt repræsentant fra hver af de tre cylindre og de to perforatorer vil for langt de fleste være tilstrækkeligt. Der findes, jf. kapitel 12, kun 780 ark fra cylinder I overtrykt med Trykform 1 = 6.240 stk. ”Kort bjælke”og så er spørgsmålet: Hvor mange af disse fra cyl. I er bevaret? ”Tykt 3-tal” (pos. 4, 9, 24, 29, 40, 44, 49, 64, 69, 84 og 89) Som det fremgår af fig. 6-27, er varianten let at se. Specielt fra pos. 29 i arket. ”Tykt 3-tal” varierer en smule i udseende alt efter hvor den forekommer i arket, men modsat ved ”Tykt 3-tal” på 30/20-øres mærkerne, ses varianten tydeligt på samtlige kendte 30/25-øres mærker med denne variant. Fig. 6-27. Her I. 1 .29, perforator 2C. Bemærk det lille kendetegn i det sort indrammede felt. Se også fig. 6-29.
Made with FlippingBook
RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=