Forlaget Nørbyhus

Kapitel 5. Generelt om trykformene 76 Fig. 5-3. Overtryksenhed fra Trykform 2D bestående af tal- og streggalvano samt afstandsstykker. De enkelte galvanoer til trykformene 2A, 2B, 2C og 2D blev fremstillet efter den normale fremstillingsprocedure for fremstilling af galvanoer dvs., at der, ud fra en patrice, blev lavet en eller flere matricer, hvoraf der blev taget aftryk, som så igen dannede grundlag for fremstillingen af de enkelte galvanoer. I modsætning til galvanoerne fra Trykform 1, skar man galvanoerne til trykformene 2A, 2B, 2C og 2D ud på en sådan måde, at tal- og stregdelene var nøjagtig lige store, og de kunne derfor anvendes som almindelige typer ved opbygningen af trykformene. Se fig. 5-4. Fig. 5-4. Trykform 2D fra Post og Telemuseum. Selv om de fire trykforme 2A, 2B, 2C og 2D indeholder galvanoer, der er så godt som identiske, forstået på den måde, at de udviser de samme meget små karakteristika, som ”Tætte midterbjælker”, ”Tynd 3. bjælke”, ”Hak i 3. bjælke” o.a., er det ikke konstateret med sikkerhed, at galvanoer fra den ene trykform har været genbrugt i en anden. Det normale slid på galvanoerne gør det sandsynligt, at der er blevet fremstillet et tilstrækkeligt stort antal tal- og streggalvanoer til at kunne opbygge de fire forskellige trykforme 2A, 2B, 2C og 2D af nye galvanoer. Forekomsten af ”Tætte midterbjælker” og ”Tynd 3. bjælke” i alle fire trykforme tages kun som udtryk for, at de enkelte galvanoer blev lavet over samme håndsats (galvanofremstillingen er beskrevet i kapitel 6: Trykform 1). Ved beskrivelsen af trykformene 2A, 2B og 2C, der gav ”Overtryk 2“, henvises der ofte til kapitel 7, der beskriver Trykform 2D. Det skyldes, at Trykform 2D er den eneste af disse fire trykforme (der alle gav ”Overtryk 2”), der er bevaret. Der er intet, der tyder på, at de øvrige trykforme, trykformene 2A, 2B og 2C, blev fremstillet på en anden måde end Trykform 2D gjorde. Tabt på gulvet Omkring 2015 fik jeg en forsigtig forespørgsel fra daværende postinspektør Erik Arly Jensen, Post- og Telemuseum, om jeg havde rekonstruktionsdata for Trykform 2D! Erik forklarede: ” En medarbejder har tabt trykform 2D på gulvet! ” Jeg kunne ikke lade være med at smile for det vil simpelthen være umuligt – selv med mine detaljerede fotos og optegnelser - at rekonstruere trykformen, som den så ud på fig. 5-4! Sic transit gloria mundi! (Jeg bad forgæves om et foto af ”dyngen” af galvanoer og afstandsstykker).

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=