Forlaget Nørbyhus

Kapitel 3. 30-øres provisoriernes grundmærkevarianter 55 En permanent manglende farveafsætning kunne være et resultat af en knækket detalje på reliefmoletten. En sådan fejl (som man kender den fra 15 øre rød karavelmærket fra 1938: ”Hage på rånokken” samt den manglende vandrette streg i kolonnebladet i en del af 15 øre olivengrøn, ”Århus Handelsskole” fra 1965) er ikke konstateret i 30-øres provisoriernes grundmærker. Ad 3 Den periodisk utilsigtede eller manglende farveføring kan være et resultat af en kompliceret gravure og uens farvetilførsel. Resultatet af et sådant forhold kan til tider ses i gravurer med fx fede linier i uniformslinierne i Fr. IX, 20 øre rød, type I. Her har det været vanskeligt at få en pæn fordeling af farven hen over hele mærket pga. de uens tykke streger. Ved at opdele de brede linier i fx uniformsjakken (og altså ændre type I til type III) fik man et langt mere tilfredsstillende trykresultat. Problemer af den slags ses sjældent, idet Frimærketrykkeriet makulerede en stor del af de ark, hvor man havde problemet. Streger fra papirfremføringshjulet Denne fejl viser sig ved at papirbanen med det færdigtrykte billede løber lidt skævt, så mærkebilledet berører trykmaskinens papirfremføringshjul og afsætter farve på dette, som igen afsætter farven på papiret. Fig. 3-8 viser et par eksempler på denne fejl. Fig. 3-8. Ad 4 De mere tilfældige varianter i grundmærkerne skylds ofte fremmedlegemer, der har ligget på papiret under trykningen. Fremmedlegemet kan falde af på et hvilket som helst tidspunkt og efterlade større eller mindre ufarvede partier. Der findes et betragteligt antal mærker med sådanne fejl, der ikke er blevet frasorteret af frimærkekontrollen. Et mindre antal når at blive overtrykt og undgår frimærkekontrollens ellers skarpe blik, se fig. 3-9. Fig. 3-9.

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=