Forlaget Nørbyhus
Kappitel 2. 30-øres provisoriernes grundmærker 39 ”Reserveoplag 1019“ Som oplag 835 var oplag 1019 også et såkaldt reserveoplag, og det fremgår af kontroljournalerne, at 223.300 ark fra oplag 1019 ikke blev udsendt til postkontorerne fra Blanketdepotet. Først 20.12.1955 blev der afleveret 100.000 ark, 12.01.1956 afleveret 100.000 ark og 10.02.1956 afleveret 23.300 ark fra oplag 1019 ” til overtryk “ hos bogtrykkerfirmaet J. Jørgensen & Co. i København, som det fremgår af optegnelser fra Blanketdepotet, se tabel 4-1, kapitel 4, s. 69.. Kendetegn for cylinder I (cylinder nr. 34. Fr. IX, 25 øre, type IIIa og type III) Ved ark trykt med cylinder 1 bemærker man, at alle mærker fra de første to lodrette rækker i venstre side har en udfyldning af rasterfelterne umiddelbart over kongens højre skulder, se fig. 2-20. Her er tale om en undertype af type III, type IIIa, idet rasterfelterne på dette sted i reliefmoletten har været udfyldt af et eller andet hårdt sammenpresset materiale, der har lavet utilsigtede fordybninger i det bløde kobberlag på trykcylinderen. De udfyldte felter i første og anden lodrette række i ark fra cylinder 1 er tidligere beskrevet som varianter, men bør efter forfatterens mening have status som en undertype i lighed med ”Hage på rånokken” i 15 øre rød karavel, type IIA som blev udsendt 14.06.1938 og den brudte streg på kolonnearket i 15 øre olivengrøn Aarhus Handelsskole fra 08.03.1965. Erk Arthur Andersen (DDPE, s. 19), fhv. leder (værkmester) af Frimærketrykkeriet i Postens Frimærkecenter - fra 1982: Postens Trykkeri, har 26.10.2009 oplyst til forfatteren, at den form for fejl opstod, hvis der fx satte sig små metaldele fra cylinderens overflade fast i reliefmoletten. Disse fastsiddende dele ville da, under den fortsatte prægning af trykcylinderen, lave utilsigtede fordybninger i den bløde overflade på kobbercylinderen, og som resulterede i utilsigtet farve på frimærkerne. Når den kobberbelagte trykcylinder og reliefmoletten var monteret og indstillet i prægemaskinen, var det dengang ikke muligt at udskifte reliefmoletten med en anden uden store forskydninger af præget til følge. Det var dog muligt - uden at ødelægge indstillingerne - at løfte reliefmoletten fra tykcylinderoverfladen uden at det gik ud over indstillingen. Herved kunne man rengøre den med en metalbørste for at fjerne evt. fastsiddende fremmedelementer. Type IIIa udgør således 20 % af de med trykcylinder 1 fremstillede mærker, hvilket jf. tabel 2-6 er ca. 20 % af 1.329.643 trykte ark (inden kontrol) og 80 % er således i type III, se fig. 2-20. I kapitel 12 ”Provisoriernes oplagsstørrelser” anføres hvor mange type IIIa- og type III-mærker fra cylinder 1, der formodes overtrykt med de forskellige trykforme. Kendetegnene i mærkerne fra marginalfireblokken for ark trykt med cylinder 1 er også vist på fig. 2-20: I.1.10 og I.2.9. Cyl. I (nr. 1) Cyl. I (nr. 1) Cyl. I (nr. 1) Cyl. I (nr. 1) To små prikker over kongens hoved Lille prik/streg tv. for Fr. IX. I.1. og I.2. To første lodrette rækker: Type IIIa I.1. og I.2. Resten af de lodrette rækker: Type III I.1.10 I.2.9 Fig. 2-20. Man må påregne, at nogle af de meget små kendetegn i marginalblokken kun med besvær kan ses med lup eller mikroskop, men de er der! Det, der er vigtigt i denne sammenhæng er, at man kan skelne marginalblokke trykt med de enkelte trykcylindre fra hinanden.
Made with FlippingBook
RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=