Forlaget Nørbyhus

Kapitel 2. 30-øres provisoriernes grundmærker 24 Efter godkendelsen - og det må stadig have været en forhåndsgodkendelse - af gravuren blev urmoletten hærdet og anløbet. Herefter blev der, hvad der var normalt, lavet fire reliefmoletteaftryk af gravuren på en reliefmolette, som var en lille stålcylinder af blødt stål. Ved fremstillingen af hvert af de fire reliefmoletteaftryk blev reliefmoletten under passende højt tryk rullet over den hærdede urmolette, hvorved reliefmolettens bløde stål blev presset ned i urmolettens gravure. Rulningen blev gentaget, hver gang med en drejning af reliefmoletten på 90°, indtil der var fremstillet fire positive aftryk af urmolettens gravure på reliefmoletten. Reliefmoletten blev derefter hærdet og anløbet og efter at have været gransket nøje, blev det bedste af de fire reliefmoletteaftryk udvalgt for at blive anvendt til prægning af selve trykcylinderen. Denne var siden 1936 7 en stålcylinder, hvorpå der var udfældet et ca. 1 mm tykt lag kobber i hvilket mærkebillederne blev præget. Omkredsen af trykcylinderen svarede nøjagtig til, at der, hvis der var tale om frimærker i almindeligt frimærkeformat, kunne præges i alt 200 mærker placeret således, at der ved én omdrejning af cylinderen i frimærketrykmaskinen, blev trykt to ark à 100 mærker. Da der var tale om en cylinder, der producerede to ark pr. cylinderomdrejning, anvendes betegnelsen ”ark 1” og ”ark 2” for de to ark. Det beror på en tilfældighed, hvilket af de to ark, der af filatelisterne fik betegnelsen ”ark 1”, da der i datidens trykcylindre ikke blev præget noget mærke/ark-nummer ud for de to grupper à 100 mærkeprægninger. Arknummereringen i arkets venstre side kan ikke bruges til at vise, om arket er ark 1 eller ark 2, da dens visning er uafhængig af, hvorledes en cylinder blev monteret i trykmaskinen. Både frimærketrykmaskinens arktæller og den tæller, hvis visning blev trykt i arkets venstre side, anvendtes til at kontrollere, hvor mange ark, der blev trykt. Frimærketrykmaskinens arktæller var 6- cifret, medens den ”lille” arktæller kun viste de fire cifre, der blev trykt i arkenes venstre side. Frimærketrykmaskinen, som blev betegnet M.1, var en såkaldt stålstik-rotationsmaskine, fremstillet af Fa. Goebel A/G i Darmstadt, Tyskland. Den blev leveret i efteråret 1932 og blev ”kørt ind” i nogle måneder, indtil 28.03.1933, hvor man påbegyndte den regulære produktion af danske stålstukne frimærker: 5 øre vinrød med oplagsnummer 1 8 . M.1. kunne normalt producere ca. 3.500 ark i timen og ved hver cylinderomgang blev der som nævnt trykt to ark. M.1 var udtjent og blev nedtaget i efteråret 1967, hvor den var i brug sidste gang 16.11.1967. (se side 9 i note 7). ”Sundgaards Private Bog” Ved beskrivelsen af produktionen af 30-øres provisoriernes grundmærker er en væsentlig oplysningskilde ”Sundgaards Private Bog” eller SPB, som den af nemhedshensyn herefter benævnes. I Frimærketrykkeriet førte man løbende oplysninger om frimærkeproduktionen i maskinjournalerne og når arkene skulle kontrolleres, førte man antallet af gode ark og makulatur i den såkaldte kontroljournal. Ydermere førte man optegnelser om trykmaskinens arktællere, da deres visning skulle afstemmes med det antal ark, der blev trykt. Udover disse obligatoriske optegnelser indskrev Sundgaard ”private“ sideløbende optegnelser om alt muligt vedrørende frimærkeproduktionen i en lille kladdebog - og heri er der en lang række oplysninger, der ikke direkte fremgår af de andre samtidigt førte journaler. Af denne bog, som Sundgaard førte for sin egen skyld, fremgår det bl.a., hvorledes Frimærketrykkeriet eksperimenterede med relief- og dattermoletter samt med cylindernes prægning for at få et så godt færdigt resultat som muligt. I bogen nedskrev Sundgaard også en meget lang og detaljeret mængde tekniske oplysninger om cylinderfremstilling, forkobring, prægning og forkromning af cylindre med en nøjagtig beskrivelse af, hvilke problemer, der var med dem. Endvidere nedskrev han oplysninger om de oplag, de enkelte trykcylindre har været anvendt ved fremstillingen af. Endelig en beskrivelse af de perforatorer, som Frimærketrykkeriet anvendte. I det følgende refereres der således ofte til SPB, uden at læseren har mulighed for at kontrollere oplysningerne herfra. Forfatteren fik i 1977 lov til at fotografere nogle af siderne i SPB (der var ikke en 7 Haandbog og Specialkatalog over danske stålstukne frimærker, s. 13. Forlag Tom Plovst. Horsens 1970. 8 Frimærketrykkeriets tællerjournal 28.03.1933-15.03.1948, s. 1.