Forlaget Nørbyhus
Kapitel 21. Katalognoteringernes historie 234 Man kan ikke beskylde AFA for at have lavet en ”dramatisk” udvikling i disse mærkers katalogpriser, men en rolig naturlig ændring i takt med tidernes tendenser. Selvom katalogpriser ikke er udtryk for den pris, filatelisterne kan få eller skal give for de mærker, de køber og sælger, har AFA-katalogerne altid været en rettesnor for prisniveauet for frimærkehandelen i Danmark. I tabel 21-1, er der anvendt oplysninger fra AFA-Skandinavien-katalogerne, og de med fed skrift anførte kataloger er AFAs specialkataloger. AFA-nummer-betegnelserne dækker: AFA-nr. Mærke: 363 363a 363ax 363ay 363b 363bx 364 364x 364a 364ax Fr. IX, 20 øre rød, type III med ”Overtryk 2”. Fr. IX, 20 øre rød, type I med ”Overtryk 1”. Fr. IX, 20 øre rød, type I med ”Overtryk 1” og ”Kort bjælke”. Mærker med dobbelt overtryk - primært fra ”Skive-arket”. Fr. IX, 20 øre rød, type I med ”Overtryk 2”. 363b med omvendt overtryk. Fr. IX, 25 øre rød, type III med ”Overtryk 2”. Fr. IX, 25 øre rød, type III med ”Overtryk 2” og ”12 ⅔ mm”. Fr. IX, 25 øre rød, type III med ”Overtryk 1”. Fr. IX, 20 øre rød, type III med ”Overtryk 1” og ”Kort bjælke”. Tabel 21-2. Det er et kompliceret arbejde at fastsætte katalogpriser, så disse afspejler de faktiske forhold med hensyn til sjældenhedsgrad, udbud og efterspørgsel, men i det store hele må det siges, at AFA-katalogerne har ramt, hvad man kunne forvente, hvilket skyldes, at arbejdet med prisnoteringerne er blevet udført af folk, der har et dybtgående kendskab til frimærkemarkedet. Katalogiseringen af grundmærkerne Som tidligere omtalt udkom Fr. IX, 20 øre rød, type I, 12.02.1948, og det nye mærke blev katalogiseret som AFA nr. 307. Da AFA 1950 kataloget - med redaktionsslut 20.08.1949, udkom, var Fr. IX, 20 øre rød, type III endnu ikke udkommet, og illustrationen af det første Fr. IX-mærke var taget fra den i P&T’s Officielle Meddelelser, OM03/1948 bragte illustration af et mærke i type II. Først i AFA 1951 var begge mærker katalogiserede, dog med det mærkelige forhold, at det sidst udkomne type III-mærke, der udkom 29.09.1949, nu indtog pladsen som AFA 307, hvorimod det først udkomne mærke i type I blev henvist til at være en undertype: AFA 307a. Forfatteren har spurgt Lars Boes, tidligere indehaver af AFA, om baggrunden for denne specielle ombytning, men han kunne ikke sige noget med sikkerhed. Det var Harry Poulsen, der på tidspunktet for optagelsen af Fr. IX-mærkerne ejede AFA. Dog oplyste Lars Boes, at der i AFAs månedsskrift, Populær Filateli nr. 12/1950, var en anmeldelse af AFA 1951-kataloget, hvor der stod: ” For Danmarks vedkommende medtages Specialiteter i moderat Omfang: nyt tilkommet i denne Aargang er Fortegnelse over danske Nytryk, ligesom de nylig klarlagte omgraveringer i Frederik IX-typen er katalogiseret ”. 30-øres provisorierne Med hensyn til de overtrykte mærker kom den første katalogisering i AFA 1957-kataloget, hvis redaktion var sluttet 15.07.1956 på et tidspunkt, hvor filatelisterne endnu ikke havde færdigregistreret de forskelle, der var i overtrykkene. Som en konsekvens af den tidligere lavede kronologifejl, som man ikke havde fundet anledning til at rette, katalogiserede man nu Fr. IX, 30/20 øre rød, type III, som var konstateret i handelen 04.11.1955, som AFA 363 og den tidligere udkomne Fr. IX, 30/20 øre rød, type I, som undertypen AFA nr. 363a. Kronologifejlen blev bevaret, og det anses for umuligt at rette de nævnte kronologifejl. AFA havde observeret varianten ”Kort bjælke”, der fik AFA nr. 363ax. Ligeledes havde man medtaget Fr. IX, 30/25 øre rød, type III, der var udkommet 23.02.1956, som AFA nr. 364.
Made with FlippingBook
RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=