Forlaget Nørbyhus

Kapitel 20. Postal dokumentation 216 Forsendelser til søfolk i private rederiers tjeneste For sådanne breve var der andre regler, dvs., der var ingen overenskomst med Postvæsenet, så det enkelte rederi måtte lave deres egne regler for videresendelse af post til skibene. En ”Postpjece” fra JL- rederiet (1961) oplyser: ”Når de pårørende skal sende post til skibene, og ikke har en direkte adresse, kan brevene sendes til rederiets kontor for omadressering. Der må på kuverten gøres plads til at påføre skibets næste adresse og brevet skal frankeres til det land, skibet forventes at anløbe.” Se fig. 20-17. Fig. 20-17. Skibsforsendelser i 1955/56 I 1955/56 var det kun forsendelser, der var afleveret til postbesørgelse om bord på et skib, der blev behandlet på en sådan måde, at man uden på kuverten kan se, at der er tale om skibspost. Ved skibets ankomst til en havn blev posten på nogle ankomststeders postkontorer forsynet med specielle ”Fra (by- navn/stednavn)”-stempler eller med ”Paquebot”-stempler. Førstnævnte blev anvendt, hvis der ankom post fra et sted, hvor der kom meget post fra. Sidstnævnte blev anvendt på skibspost, der ankom mere tilfældigt og hvor man ikke havde de korrekte ”Fra”-stempler. Ankomststempling af indenlandske skibsbreve (forsendelser, der blev afleveret ombord på et skib til videre postbesørgelse) ophørte pr. 01.11.1968, jf. JKE i DFT nr. 3/1982, s. 143. ”FRA AARHUS/KALUNDBORG” Brotypestemplet blev anvendt på forsendelser, der var nedlagt i Århus-Kalundborg-rutens skibsbrev- kasser og indleveret til Kalundborg Postkontor til videre befordring. I Kalundborg ”nøjedes“ man med at annullere frimærkerne på skibsbrevforsendelserne med dette stempel, som havde to formål: At vise, hvorfra forsendelsen kom samt at fungere som almindeligt dagstempel. Fig. 20-18.

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=