Forlaget Nørbyhus

Kapitel 20. Postal dokumentation 208 kan illustrere lidt specielle postbehandlingsmåder og ualmindelige forsendelsesveje. Postforsendelser, der bærer præg af at have været behandlet på særegne måder, eller som er sendt ad specielle veje for at nå fra afsender til modtager, har alle dage haft posthistorikerens bevågenhed, idet de kan anvendes til at illustrere en lille del af vor historie: Posthistorien. Midt i 1950erne, begyndelsen af 1960erne var absolut sidste mulighed for at se forsendelser, der gennem en årrække var blevet behandlet på en lang række specielle måder. De blev afløst af mere rationelle behandlingsmetoder, der ikke afspejledes af stempler og påtegninger på forsendelserne. Det efterfølgende er ikke tænkt som en dybgående og fuldstændig beskrivelse af de postale forhold i 1955/1956, men nærmere som en ufuldendt beskrivelse af posthistorien fra 30-øres provisorie-perioden illustreret ved objekter, hvor de postale frigørelsesmidler er 30-øres provisorierne fra 1955/1956. Brevsamlingsstederne - de ”udslebne” stjernestempler Stjernestemplerne blev i sin tid tildelt danske brevsamlingssteder, der hver især anvendte det stumme stempel (dvs. uden dato) til primært at annullere frimærker på forsendelser. Når en sådan forsendelse herefter videresendtes til brevsamlingsstedets overordnede posthus, blev det sidestemplet med posthusets dagstempel og derefter videresendt til adressaten. Man skelner mellem to typer stjernestempler, ”STJ I i Taarbæk-typen” 1 , der blev indført i 1866 og blev tildelt 31 såkaldte underlagte posthuse, ”brevsamlingssteder”. Disse stempler havde ”enkle stjerner” i midten af poststemplet. Senere - i 1873 og derefter - ændrede ”stjernen” i midten udseende. Den ændrede type blev nu kaldt ”STJ II - Faarevejle-typen”. I 1929 skete en ændring af stemplerne, idet OM33/1929 af 31.07.1929 bragte følgende meddelelse: ”Postkontorerne bedes foranstalte de ved underlagte Brevsamlingsstedet beroende Annullerings- stempler ændrede saaledes, at Ornamenterne i Stemplets Inderkreds fjernes (uddrejes)” . Herefter blev der til brevsamlingssteder kun leveret annulleringsstempler uden stjerne i midterpartiet, men af nemhedshensyn benævnes disse også ”udslebne” stjernestempler. Brugen af de udslebne stjernestempler ebbede ud sidst i 1950erne, først i 1960erne, hvor der, i 30-øres provisoriernes brugsperiode (20.10.1955-ca. 31.12.1956), stadig var i alt syv forskellige ”udslebne” stjernestempler i brug (alle graveret uden stjerne): Inskription Stp. leveret Brs. oprettet Nedlagt Tidligste/seneste Skt. Jørgensbjerg Svendborg 1. Svendborg 2. Skanderborg 1. Næstved 1. Svendborg 3. Aabenraa 1. 14.09.1949 29.04.1938 07.06.1944 24.07.1946 29.10.1946 12.02.1947 01.11.1949 01.12.1905 01.05.1938 01.06.1944 01.07.1946 01.11.1946 01.02.1947 01.01.1949 30.06.1972 31.03.1970 03.12.1949/02.02.1957 02.05.1938/23.06.1964 03.07.1944/04.11.1957 01.11.1946/30.05.1958 01.11.1946/24.06.1960 15.02.1947/16.06.1959 01.12.1948/02.09.1957 Tabel 20-1. Opført efter oprettelsestidspunkt. Tidligst/Senest kendte datoer er fra ”Stjernestempler”, nævnt efterfølgende. Selv om brevsamlingsstedet Nykøbing Fl. 1 havde et ’”udslebet stjernestempel” i sin fortegnelse over materiel, kendes stemplet ikke anvendt i 30-øres provisoriernes brugsperiode. Det er derfor ikke medtaget i tabel 20-1. Datoerne for stemplernes graveringer er hentet i ”Danielsens Stempelprotokoller” (original i Post og Tele Museum), ”Danmarks Posthuse” af JKE, Rofrim 87 udstillingskatalog (udateret - og for den nationale frimærkeudstilling i Roskilde i dagene 24.-26.04.1987) samt div. udgaver af Officielle Meddelelser fra Post- og Telegrafvæsenet. 1 ”Stjernestempler" af bl.a. Jerry Kern. Thomas Høiland, Kbhvn. 2006, ISBN 87-91932-02-5.