Forlaget Nørbyhus
Kapitel 19. Forbruget af Fr. IX, 30/25 øre rød med ”Overtryk 1” 200 De to første Vojens-stempler af BRO IIc-typen, hvoraf der kendes aftryk fra først i tyverne, var omdannede BRO IIb-stempler. Disse to stempler har inskriptionen ”VOJENS/*** l” og ”VOJENS/ ***2”. Først i 1946 blev det første BRO IIc-stempel uden stempelnummer til Vojens bestilt, og fire år senere, i 1950, fik Vojens et nyt BRO IIc-stempel uden stempelnr. (BRO IIc-2). Det blev taget i brug ultimo 1950 og kendes anvendt til ultimo 1960, se fig. 19-4. Fig. 19-4. Gengivet med venlig tilladelse af Vagn Jensen, Ballerup. Hvad angår sidstnævntes anvendelse i Vojens er det konstateret, at omkring 300 ark af de i alt 8.600 ark, der blev fremstillet af dette provisorium, blev leveret fra Blanketdepotet til Vojens postkontor, se tabel 19-2. De 300 ark omfatter dog kun de ark, som postkontoret selv forbrugte. Som det var sædvane i 1950erne fik postkontorernes underlagte posthuse deres frimærkebeholdning fra postkontorets beholdning af frimærker og kunne (med nogle få undtagelser) ikke rekvirere frimærker direkte fra Materieldepotet. Skulle man ved et tilfælde finde oplysninger, der viser, at Vojens postkontor har fået flere end de nævnte 300 ark, er disse blevet fordelt til postkontorets underlagte posthuse, hvorfra der også er registreret anvendelser af 30/25 øre med ”Overtryk 1”. Registrerede stempelaftryk viser, at det på fig. 19-4 viste stempel blev brugt i perioden 14.05.- 07.08.1956 på 30/25 øre med ”Overtryk 1”, og hvor det har en besynderlig ”accent grave”-variant i hele seks dage i perioden 11.06.-16.06.1956 (mandag-lørdag), se fig. 19-5: Fig. 19-5. ”Accenten” opstår 11.06.1956 og er sidst konstateret 16.06.1956. Sandsynligvis blev stemplet kun renset en gang om ugen i Vojens! Hvad der er skyld i denne ”accent grave” over årstallet, kan man kun gisne om. Det er svært at forestille sig, at der er tale om en metalgrat, der kun gav aftryk i så kort en periode, må der være tale om en tilfældighed (måske en stempel- nullermand!). Der må dog være tale om en ganske hårdfør og resistent ”nullermand”, idet den overlevede hele seks dages stempelsvingeri (i 1956 blev der i gennemsnit afsendt ca. 1.600 almindelige breve pr. dag fra Vojens, jf. P&Ts ”Beretning om Virksomheden 1956-57”, s. 56). Under alle omstændigheder optræder den ikke efter 16.05.1956 og resten af den tid, hvor denne frimærketype blev afstemplet i Vojens. Fig. 19-6 viser forfatterens registrerede aftryk af Bro IIc-2 stemplet på 30/25 øre med ”Overtryk 1”. Det ser ud til, at Vojens i ugen 11.-16.06.1956, efter en lille pause i levering af 30/25 øre med ”Overtryk 1”, har fået en ny levering af denne frimærketype.
Made with FlippingBook
RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=