Forlaget Nørbyhus

Kapitel 19. Forbruget af Fr. IX, 30/25 øre rød med ”Overtryk 1” 197 Kapitel 19 - Forbruget af Fr. IX, 30/25 øre rød med ”Overtryk 1“ Der er flere måder, hvorpå man kan anvende en bestemt frimærkeudgivelse til at illustrere den lille del af den postale historie, som udgivelsen er knyttet til. Både undersøgelser af stempler, der har været anvendt til annullering af frimærkeudgivelsen, og undersøgelser af selve brugen af udgivelsen, her 30- øres provisorier, kan give et tidsbillede af den postale virksomhed, med andre ord illustrere en del af Postvæsenets virke i en bestemt tidsperiode og i bestemte situationer. Forbruget af 30/25 øre rød, type III, med ”Overtryk 1“ 30-øres provisorierne omfattede, som det tidligere er nævnt, fem forskellige typer, nemlig 30/20 øre, type I, med både ”Overtryk 1“ og ”Overtryk 2“, 30/20 øre, type III, med ”Overtryk 2“ samt 30/25 øre, type III, med både ”Overtryk 1” og ”Overtryk 2“, se tabel 19-1 (tabel 12-2 fra kapitel 12). Type Tidligste Trykform Hyppighed Ca. antal ark I alt 30/20 I 30/20 I 30/20 III 20.10.1955 04.11.1955 04.11.1955 1 2A, 2B 2A, 2B 26,7 % 4,7 % 11,6 % 230.400 40.450 100.150 371.000 30/25 III 30/25 III 23.02.1956 07.05.1956 2B, 2C, 2D 1 56,0 % 1,0 % 482.550 8.600 491.150 I alt 100,0 % 862.150 Tabel 19-1 (Tabel 12-2). Den efterfølgende beskrevne undersøgelse skal ses i relation til det faktum, at Postvæsenet, der ikke skelnede mellem de to forskellige 30/25-øres provisorietyper, ikke på noget tidspunkt annoncerede, at ark, overtrykt med den gamle Trykform 1, i slutningen af april/begyndelsen af maj 1956 blev leveret til postkontorerne. Det var filatelisterne, der i begyndelsen af maj 1956 konstaterede dette. Det mest interessante, der fremgår af tabel 19-1, er nok, at kun 1 % af alle udsendte 30-øres provisorier bestod af 30/25 øre, type III, overtrykt med Trykform 1. Efter en storstilet jagt blandt filatelisterne blev den tidligst kendte afstemplingsdag for denne type fundet: 07.05.1956. Datoen blev offentliggjort i Politikens Frimærkenyt, den 31.01.1960, og der er ikke siden fundet tidligere afstemplingsdatoer. Se fig. 19- 1. Fig. 19-1. I den periode, hvor forfatteren har beskæftiget sig med 30-øres provisorierne, er der indsamlet bl.a. ca. 12.000 stk. afstemplede 30-øres provisorier af 30/25 øre, type III, med ”Overtryk 1“. Selv om disse kun udgjorde ca. 1,4 % af hele oplaget for denne type, tillader forfatteren sig at betragte dem som repræsentative for hele oplaget. Af disse ca. 12.000 mærker var der 8.828 mærker med læsbare stempler; i det mindste kunne stednavnet identificeres. Afstemplingstidspunktet kunne konstateres på 4.298 mærker, som kunne fortælle lidt om, hvorledes de 8.600 ark (eller 860.000 stk.) 30/25 øre med ”Overtryk 1“, var blevet fordelt på landets posthuse samt give et overblik over, om disse ark var blevet distribueret på en gang, eller som de øvrige typer udleveret fra Postvæsenets Blanketdepot efterhånden som posthusene indsendte bestillinger om nye frimærker. Det blev fundet, at hele 96 % af de 8.600 ark blev leveret til 20 postkontorer, der hver modtog mindst 1 % af dette oplag. De sidste 4 % fandtes fordelt på 86 andre posthuse. Det skal her nævnes, at der pr. 31.03.1956 i alt var 262 postkontorer med i alt 1.372 underlagte ekspeditioner og brevsamlingssteder jf. P&T’s Fortegnelse over Posthuse, 1956. En oversigt over de 20 postkontorer, der modtog 1 % eller mere af oplaget ses i tabel 19-2:

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=