Forlaget Nørbyhus

Kapitel 18. Forfalskede og private overtryk 194 Kapitel 18 - Forfalskede og private overtryk Det er kun i et enkelt tilfælde konstateret, at der har været gjort forsøg på at lave et falsk dobbelt overtryk - i hvert fald med vinding for øje. I 1978 udsendte frimærkehandler ”J. I. Frimærker” ved Jørgen Iversen, Vojens, et ”Skriftligt Salgskatalog” med sidste buddag 30.11.1978. Her var ca. 500 lots, man kunne byde på, men der i blandt var et mærke, der var beskrevet som ”30/20 øre Fr. IX, rød med dobbelt overtryk”: Fig. 18-1. Stemplet Hjørring 27.12.1955. Man kan konkludere, at da mærket, der tilhører Henrik Svelmøe Hansen, er stemplet i 1955, må der være tale om et rigtigt 30-øres provisorium med ”Overtryk 1”, dvs. overtrykt med Trykform 1. Det er afstemplet i Hjørring 27.12.1955. Andet - og falske ”overtryk” - ser ud til at være tegnet på mærket, er forskudt ca. 0,6 mm nedad i forhold til første overtryk og den nederste bjælke er umiddelbart lidt for spinkel. Forfatteren rettede i 1978 henvendelse til J. Iversen, og gjorde opmærksom på, at det ene af de to overtryk sandsynligvis var falsk. Var begge overtryk ægte, anså forfatteren det for usandsynligt, at et helt ark - med en så stor forskydning mellem første og andet overtryk - ville blive overset af både postfolk og evt. købere. Jørgen Iversen fik tilbudt en gratis undersøgelse med betalte omkostningerne i forbindelse med både fremsendelse og returnering af mærket, men det havde desværre overhovedet ingen interesse, og det vides ikke, om mærket blev trukket tilbage fra salget eller solgt som beskrevet! Imidlertid dukkede det op igen året efter, hvor det blev indsendt til ”prøvning” hos Kjøbenhavns Philatelist Klubs prøvningsudvalg, der den gang bl.a. talte Tage Buntzen (24.09.1898-10.05.1997). Forfatteren fik dog først mange år senere nys om denne prøvning, og da var eventuelle tidligere bevarede optegnelser om indsenderen ikke længere tilstede. Kun en fotokopi af ”Udtalelse U 3 79” var arkiveret og udtalelsens ordlyd med Tage Buntzens signatur var: ” Danmark 1955, Provisorie 30/20 med Dobbelt overtryk. Det os forelagte mærke har ikke dobbelt overtryk. Det ”dobbelte” overtryk er et falsum. 3/1 1979 30,- TB ”. Aage Tholls ”forfalskninger” Da Tholl døde blev hans frimærker naturligt nok solgt bedst muligt. Forfatteren købte hans samling med 30-øres provisoriernes marginalfireblokke, men også enkelte løse mærker med nogle besynderlige primitive bogtryksovertryk, der tydeligvis var fremstillet for at Tholl kunne få et indtryk af overtryksprocessen. Hvem, der har fremstillet dem, vides ikke. Se fig. 18-2. Fig. 18-2 .

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=