Forlaget Nørbyhus

Kappitel 2. 30-øres provisoriernes grundmærker 17 Kapitel 2 - 30-øres provisoriernes grundmærker Studiet af 30-øres provisorierne omfatter ikke alene studiet af grundmærkerne og overtrykkene, men også studiet af fremgangsmåden ved udgivelse af et nyt frimærke. Først når dette studium er tilendebragt, kan man hellige sig ”En Studie i Rødt“ (undskyld sammenligningen, Sir Arthur! 1 ), og dette studium omfatter både trykcylinder-, papir-, og perforatorstudier, kort sagt alt, hvad der har med selve grundmærkerne at gøre. Langt de fleste filatelister beskæftiger sig kun lidt med den historiske og tekniske baggrund for udgivelsen af frimærkerne, men interesserer sig mere for de mange kendetegn, der er i frimærkerne, de såkaldte varianter. Den historiske del er bestemt ikke uinteressant, idet man ved at klarlægge, hvorledes frimærkerne blev fremstillet, får et godt indblik i de mangeartede arbejdsgange, der er nødvendige ved udgivelsen af frimærker. Den tekniske del er ikke mindre spændende, idet den proces, der blev sat i gang for at fremstille 30- øres provisorierne, skulle resultere i fremstillingen af de mange trykcylindre, der kunne bruges til at trykke grundmærkerne. Det var en lang og indviklet proces, som det er nødvendigt at have kendskab til for at forstå, hvorfor frimærkerne ser ud som de gør og forstå, hvorfor frimærkernes karakteristika er, som de er. Den efterfølgende fremstilling af trykforme til overtrykning af frimærkearkene er ikke et mindre spændende afsnit af frimærkeproduktionen. Der gives i dette kapitel en beskrivelse af grundmærkernes tilblivelse fra planlægningen af den nye type frimærker til trykningen, og de færdige frimærkers karakteristika. Fra beslutning om nyt frimærke til dets udgivelse Fr. IX, 20 øre rød, type I og III samt 25 øre rød, type III (og som det vil blive beskrevet, også type IIIa og type IIIb), har deres egen helt specielle historie, og deres fremstillingsproces fandt sted i perioden 1948-1951 i en tid, hvor eftervirkningerne fra 2. verdenskrig stadig havde indflydelse på den danske hverdag. De takstmæssige behov for 20- og 25-øres mærker er nævnt i kapitel 1. Typemæssigt var der behov for Fr. IX-frimærker, da kong Chr. X døde 20.04.1947 og efterfulgtes af sønnen Fr. IX. Dette betød, at processen med at fremstille nye dagligseriefrimærker med Fr. IX’s portræt blev sat i gang samtidig med at postvæsenet fortsatte med at sælge de med Chr. X tidligere fremstillede frimærker. Ændring af frimærketype pga. en monarks død og indsættelse af efterfølgeren kan af gode grunde ikke planlægges i forvejen! Godkendelsen af en ny frimærketype skete i det daværende i P&T’s 3. Ekspeditionskontor (se evt. DDPE, s. 512), og godkendelsesproceduren er beskrevet i Å66.313 2 : ” Når udgivelsen af et frimærke er vedtaget (af Generaldirektoratet) vælges en kunstner til at tegne frimærket. Der arrangeres derpå et møde med kunstneren, hvor denne modtager sine instrukser om opgaven (formål, frimærkets format, værdi osv.). Kunstneren laver derpå gerne et antal udkast, der forelægges for Generaldirektoratet, for at frimærkets endelige udformning kan bestemmes, inden kunstneren udarbejder en detaljeret tegning, den såkaldte arbejdstegning, der danner grundlaget for frimærkegravørens arbejde. Arbejdstegningen forelægges dernæst for ”Det kongelige akademi for de skønne Kunster“ til bedømmelse. Når arbejdstegningen er endelig godkendt, oversendes den til 3. Teknisk Kontor med anmodning om at lade frimærket fremstille. Samtidig foranlediges der fremstillet et antal klicheer af tegningen til brug for offentliggørelsen af udgivelsen i O.M. (Officielle Meddelelser fra Post- og 1 ”En Studie i Rødt” (A Study in Scarlet). Kriminalroman af Sir Arthur Conan Doyle. Første gang publiceret af Ward Lock & Co. in “Beeton's Christmas Annual 1887”. 2 Årbog 1966 for Det Danske Post- og Telegrafvæsen: s. 313: ”Indblik i 3. Ekspeditionskontors arbejde”.