Forlaget Nørbyhus

Kapitel 15. Historien om ”Skive-arket” 164 dag, og det var meningen, at postassistenten ville have arket med til mit kontor, for at vi kunne dele det. Jeg købte en fireblok af Fock, men jeg havde ikke råd til at beholde den, så jeg gik ud til en af mine gode venner, Børge Panduro, der havde en fotoforretning, da jeg gerne ville have taget et fotografi af den, og han sendte et billede af den til Jyllands-Posten “. Forfatteren kontaktede derfor fotograf Børge Panduro, der i et telefoninterview 10.12.1993 oplyste, at han ikke erindrede at have taget et sådant billede, men da hans fotoforretning brændte i 1970erne, gik alle negativer tabt, så han kunne ikke foretage nogen eftersøgning. Staal Eriksens forklaring passer på nogle punkter, men den harmonerer ikke helt med det, ombudsmanden fik ud af de implicerede parter ved sin undersøgelse, se kapitel 16. Staal Eriksen må have været på postkontoret umiddelbart efter at SAP havde solgt arket til Fock, men at SAP ”havde lagt arket til side for at dele det med Staal Eriksen” , må anses for usandsynligt, da SAP jo gik Fock i møde med arket. Det er dog let at forestille sig, at SAP, for at undgå bebrejdelser fra Staal Eriksen, har sagt til ham, at han ikke nåede at lægge arket til side, før Fock købte det. At SAP og Staal Eriksen havde aftale om at dele arket, synes også usandsynligt, da SAP og Staal Eriksen næppe havde talt sammen efter at SAP havde opdaget arket og inden Fock havde købt det, men det kan være, at Staal Eriksen var en slags præferencekunde hos SAP, hvis denne skulle falde over noget interessant og så lægge det til side til Staal Eriksen. Staal Eriksen: ”Jeg købte en fireblok af Fock, men jeg havde ikke råd til at beholde den.” At Staal Eriksen havde købt mærkerne og ikke havde råd til at beholde dem, kunne tyde på, at Fock har taget en noget højere pris for mærkerne end pålydende, men forfatteren spurgte desværre ikke Staal Eriksen, hvad han havde givet for mærkerne. Staal Eriksen: ” … jeg gerne ville have taget et fotografi af den, og Børge Panduro sendte et billede af den til Jyllands-Posten” . Man kan gå ud fra, at Fock umiddelbart efter Plovst' anmodning om at få arket fotograferet, fik det fotograferet. Staal Eriksen fik først sin fireblok efter fotograferingen. Den fireblok, Staal Eriksen fik, bestod, som ovenfor nævnt, af mærkerne nr. 71, 72, 81 og 82 i arket, og hans oplysning om, at billedet blev sendt til Jyllands-Posten, passer med dette. Det mærke, der blev vist i dagbladet Jyllands-Posten 02.11.1955, side 14, var nr. 81 i arket, jf. perforeringshullernes indbyrdes placeringer, fig. 15-6: Fig. 15-6. Mærke nr. 81. Jyllands-Posten 02.11.1955, side 14. Som det ses, viser takkerne ikke tegn på at mærket er revet ud af arket, men er ”afgrænset” ved afblænding før mærket blev indsat i avisen. Fireblokken er på et tidspunkt blevet adskilt, men hvornår vides ikke. Det vides heller ikke, om det er Staal Eriksen, der har fået nr. 71 og 72 afstemplet. Disse to mærker blev senere er sat til salg: Nr. 71 på først Thomas Høilands 3. auktion 17.11.1992 og senere på en Kephila- auktion 10.05.1994. Nr. 72 har tilhørt forfatterens gode ven og medlem af Danmarks Filatelist Forbunds dommerkollegium, John Jensen (†), som sendte mig fotokopien - mærket er senere set til salg hos frimærkehandler Ege Bjerregaard, København, i maj 2002. Fig. 15-7.