Forlaget Nørbyhus

Kapitel 12. 30-øres provisoriernes oplagsstørrelser 133 det forventede antal mærker, idet der nødvendigvis initialt måtte være trykt lige mange ark fra hver cylinderhalvdel. Om så enkelte ark før overtrykning var blevet frasorteret pga. fejl, kunne teoretisk resultere i, at der blev fundet mange flere overtrykte mærker fra den ene cylinderhalvdel end fra den anden. Forfatteren lavede en χ 2 -test på fordelingen af fundne eksemplarer af varianten ”Hak i 3”, se tabel 12- 3. En test, der med stor sandsynlighed viste, at fordelingen af mærkerne kunne tages som et gennemsnit af antallet af fundne overtrykte mærker fra begge cylinderhalvdele, altså som værende det forventede antal mærker. Testen viste desuden, at de såkaldte 95 %'s garantiintervaller for antallet af ark fra de forskellige cylinderhalvdele var ret vide. Da forfatteren i 1975 foretog registreringen af bl.a. varianten ”12 ⅔ mm”, gjorde forfatteren den fejl at angive det størst fundne antal fra en cylinderhalvdel og ikke et gennemsnit af fundne mærker fra begge cylinderhalvdele, men Jørgen Hilden fandt, at man kunne antage, at denne fordeling - stadig inden for 95 % sikkerhedsgrænserne, kunne godtages for begge cylinderhalvdele. Oplagstal for de enkelte provisorie-typer Efter at 30-øres provisorierne var udsolgt fra postvæsenet, foretog Aage Tholl en undersøgelse af forekomsten af de forskellige typer 30-øres provisorierne. De kunne stadig købes hos det daværende Postens Filateli i København, men det normale forbrug af mærkerne måtte være forbi. Tholl publicerede resultatet (først i Politikens Frimærkenyt ”Det sjældneste 30-ø. provisorium?“, 04.08.1957) og gentog det i en let justeret udgave i sin opsamling af oplysninger i ”3. artikel” i Politikens Frimærkenyt 31.01.1960). Endelig var fordelingen med i Tholls hefte ”30-øres provisorierne”, afsnit ”4. Oplagsstørrelser (relative)”. Forfatteren kontrollerede senere Tholls data, og kontrollen viste et totalt sammenfald - kun med nogle mindre forskelle i decimalerne, se tabel 12-2, hvor det nøjagtige af forfatteren fundne antal mærker er angivet i kolonnen (”10.000 stk.”). Type Tholls data Trykform (10.000 stk.) Hyppighed Antal ark I alt 30/20 I 30/20 I 30/20 III 26,7 % 4,7 % 11,6 % 1 2A, 2B 2A, 2B 2.666 473 1.161 26,7 % 4,7 % 11,6 % 230.400 40.450 100.150 371.000 30/25 III 30/25 III 56,0 % 1,0 % 2B, 2C, 2D 1 5.595 105 56,0 % 1,0 % 482.550 8.600 491.150 I alt 10.000 100,0 % 862.150 Tabel 12-2. For at få en mere detaljeret oplysning om de enkelte trykformes brug på de forskellige grundmærker, er der, hvad angår 30/25-øres provisorierne, foretaget en registrering af mærker fra ganske bestemte arkpositioner, nemlig af varianten ”12 ⅔ mm” fra trykformene 2C og 2D. 30/20 øre, type I, Trykform 1 (i alt udsendt 230.400 ark) Som det fremgår af tabel 12-2 er der i alt udsendt ca. 230.400 ark 30/20 øre rød, Fr. IX, type I. 30/20 øre, type I, Trykform 2A og 2B (i alt udsendt 40.450 ark) Ligeledes fremgår det af tabel 12-2, at der er udsendt ca. 40.450 ark 30/20 øre rød, Fr. IX, type I, overtrykt med trykformene 2A og 2B. Det er muligt at få et overblik over, hvor mange af disse ark, der er overtrykt med hver af de to trykforme 2A og 2B, ved at foretage en konkret optælling af fx varianten ”Slangebid i 3”, der findes i begge trykforme - men har afvigende udseende. Denne optælling har forfatteren dog ikke foretaget, da antallet af små varianter som fx ”Slangebid i 3” er så stort fra begge trykforme, at der ikke er behov for en sjældenhedsgrads-indeling. 30/20 øre, type III, Trykform 2A og 2B (i alt udsendt 100.150 ark) Det fremgår af tabel 12-2, at der er udsendt ca. 100.150 ark 30/20 øre rød, Fr. IX, type III, overtrykt med trykformene 2A og 2B, og som nævnt findes varianten ”Slangebid i 3” i begge trykforme.

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=