Forlaget Nørbyhus

Kapitel 10. Trykform 2C 120 Tabel 10-2 viser, at kun varianten ”12⅔ mm” har et ”udvendigt mål“, der er større end 15 mm. Målet er foretaget fra nullets (30) underkant til ca. midt på nederste bjælkes underkant, idet bjælkerne ofte ikke er helt rektangulære, men har tendens til at have ”kødbensfacon“. Dette kan for det første skyldes slitage, men også at bogtrykkeren har givet galvanoerne nogle lette slag med den ”bløde“ klophammer for at banke galvanoerne på plads i trykformen. Denne proces kaldes i bogtrykkersproget for: ”opbankning af galvanoerne” (som det tidligere er nævnt er oplyst af Helge Olsen, København, tidligere medarbejder hos bogtrykkerfirmaet J. Jørgensen & Co). Selv om det ”udvendige mål” er bedre til at karakterisere varianten, må det nok anses for værende en umulighed at få filatelisterne til at acceptere et nyt navn, men det forhindrer os heldigvis på ingen måde i at bruge den bedre målemetode, når man skal se, om et foreliggende provisorium er varianten ”12 ⅔ mm”! Som de øvrige trykforme har Trykform 2C også sine små kendetegn, bl.a. i afstandene mellem tal- og streggalvanoerne, men har selvfølgelig også nogle større og derfor umiddelbart mere interessante kendetegn, der kan betegnes som varianter. Der er også de sædvanlige små varianter, bl.a. ”Tætte midterbjælker” og ”Flad top”, der ikke bør betragtes som samleværdige varianter. ”Tætte midterbjælker” Denne lille afart blev, som også tidligere nævnt, første gang beskrevet af Tholl: ”Marginal-numre og 30-øres overtryk“ i dagbladet Politikens Frimærkenyt nr. 2/1958 af 05.01.1958, som det også er beskrevet i de tre foregående kapitler. I Trykform 2C har streggalvanoerne i positionerne 2, 3, 9, 14, 22, 23, 33, 34, 48, 49, 53, 59, 64, 70, 78, 85, 96, 97, 98 og 99 mere eller mindre ”Tætte mid- terbjælker”. Det er ikke fundet nødvendigt at vise ”Tætte midterbjælker” en gang til. ”Tynd 3. bjælke” I Politikens Frimærkenyt nr. 7/1958 af 23.01.1958 beskrev Tholl, at ca. 10 % af alle streggalvanoerne havde tendens til en tynd 3. bjælke. Han anførte i sine notater, at på mærkerne i pos. 13, 15, 16, 25, 28, 30, 39, 71 og 73 var den tredje bjælke væsentlig tyndere end på andre mærker og at pos. 16 havde det tyndeste udseende. Fig. 10-2. Mærke fra pos. 16: Tidlig og sen forekomst. Selv om denne bjælke er tynd i hele trykformens anvendelsestid, er den kun bemærkelsesværdig tynd i begyndelsen af Trykform 2C’s brugsperiode. ”To svage bjælker” (pos. 16) Tholl byggede lidt videre på sin tanker om ”Tynd 3. bjælke”, idet han i Politikens Frimærkenyt nr. 7/1958 af 23.01.1958 fremførte, at ”Nr. 16 er ikke blot det mest udprægede af disse mærker; det falder ogsaa ofte i øjnene derved, at overtrykket gerne paa det er svagere end paa noget andet mærke i arket - undertiden kan det være saa svagt, at ret store dele af bjælkepartiet helt mangler” . Han var på det tidspunkt ikke klar over, at streggalvanoen på mærke nr. 16 må have fået et slag muligvis med den efterhånden så berømte klophammer under en evt. ”opbankning af galvanoerne“ i trykformen. Herved var de to nederste bjælker kommet lidt ned under skrifthøjden, så de ikke gav ordentlige aftryk på frimærkerne. Tholl beskrev ”To svage bjælker” i Politikens Frimærkenyt nr. 7/1958 af 23.01.1958, 8/1960 af 21.02.1960 og 12/1960 af 20.03.1960. Fig. 10-3. Fireblok med varianten ”To svage bjælker”, pos. 16 i n.h.hj.