Forlaget Nørbyhus

Kapitel 9. Trykform 2B 116 Den konklusion var draget under forudsætning af, at overtryksenheden var en hel og sammenhængende enhed. Det ved vi nu, at den ikke var, idet den bestod af to enkeltgalvanoer med afstandsstykker (udslutninger) imellem. ”Nøglehullet” må være opstået i begyndelsen af eller kort tid efter Trykform 2B's ibrugtagning, men bogtrykkeren må have opdaget fejlen og foretaget en udskiftning af tal-galvanoen . Hvis man på ”Nøglehullet” måler afstanden mellem nederste bjælkes underkant og underkanten af taldelen, f.eks. til underkanten af nullet, er afstanden 14,70 mm. Denne afstand er, som tidligere beskrevet, uafhængig af slitagen på galvanoerne. Hvis man derimod måler samme afstand på mærke nr. 26 fra Trykform 2B, hvor ”Nøglehullet” ikke forekommer, er denne afstand 14,80 mm, eller 0,1 mm større, se fig. 9-9. Det er den eneste konstaterede galvanoudskiftning, der er foretaget i en trykform anvendt til overtrykningen af 20 og 25-øres mærkerne. Her er indsat et klip fra en sen udgave af overtrykket fra Trykform 2B, pos. 26 ved siden af ”Nøglehullet” og det ses tydeligt, at afstanden mellem tal og bjælkedel på ”klippet” til højre er større end på ”Nøglehullet”. Fig. 9-9. Fig. 9-10. Forfatterens ”Bankdirektør-mærke”: IIa.1.26. DImgt. Perf. 1D: Oplag 1070/1078. Th.: Forfatterens eneste kendte ubrugte eksemplar: III.1.26-27. DIugt. Perf. 5A: Oplag 1019. Man kan fundere over hvordan en sådan variant er opstået, men det er oplagt, at det er en udefra kommende påvirkning, der har forårsaget varianten, et slag af en klophammer eller et fremmedlegeme, der har sat sig fast i nullet, og som efter et stykke tid, er faldet af. Først efter en længere brug af trykformen, er varianten blevet opdaget og galvanoen udskiftet. En mere munter forklaring blev opkastet i forbindelse med en julekonkurrence i DFT i 1982: Bogskorpion (Chelifer cancroides) Da forfatteren boede i eget hus og redigerede Dansk Filatelistisk Tidsskrift i perioden 1980-1986 var der ved juletid behov for julekonkurrencer i tidsskriftet og da den på fig. 9-11 viste bogskorpion en dag kravlede lystigt rundt på skrivebordet (af én eller anden grund kravler sådanne småkræ altid lystigt rundt!), blev den foreviget sammen med ”Nøglehullet” (det er et farvediapositiv, der er blevet skannet - det kan være derfor, at mærkets farve er lidt fersk). Billedet blev bragt i DFT, nr. 8/1982, s. 447 og læserne blev bedt om at foreslå, hvad den lille ”galvanolus” tænkte efter at have gnavet sig til ”Nøglehullet”. Som forfatteren skrev i forbindelse med konkurrencen: ”Send redaktøren en venlig tanke”! Det var ikke så få tanker, læserne mente at en sådan ”galvanolus” havde, og ”DFT's afdeling for julespøg” måtte gå i ”tankeboks” for at finde konkurrencens vinder, som mente at ”galvanolusens” tanke var: Fig. 9-11. ”Det var det! - gu’ ve’ hvordan de der sorte bjælker smager!” .

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=