Forlaget Nørbyhus
Kapitel 8. Trykform 2A 112 toppe til at kun to fra Trykform 2A burde medtages som varianter fra Trykform 2A, nemlig mærkerne fra pos. 63 og 71, hvor det i begge tilfælde kun er 3-tallet, der var fladt foroven. Heller ikke denne afart er væsentlig. ”Flad top” er en følge af en for kraftig tilfræsning af galvanoen under dennes fremstilling. Se fig. 7-17 og 7-18 i beskrivelsen af ”Flad top” i kapitel 7: Trykform 2D. ”Slangebid på 3” (pos. 15) Denne eneste ”rigtige“ variant i Trykform 2A er gennemgående i hele trykformens anvendelsestid og må derfor være opstået under fremstillingen af galvanoen. Den kan derfor anvendes som et kendetegn for denne trykform. Den blev første gang beskrevet af Tholl i februar 1960 4 . Se fig. 8-5. Som det ses er dette ”Slangebid” meget forskelligt fra den samme type variant fra Trykform 2D, pos. 100. Fig. 8-5. ”Slangebid på 3”, pos. 15. Fig. 8-6. Som vist i kapitel 7 har mærke nr. 100 i Trykform 2D også et ”Slangebid på 3”, som har et helt andet udseende end ”Slangebid på 3” fra Trykform 2A. ”Hak i 3. bjælke” Her er tale om et lille hak i 3. bjælkes højre side, se fig. 8-7. Den findes i position 12, 27, 53 og 73. Oftest er hakket fyldt med tryksværte, så det ikke kan ses. Fig. 8-7. Trykform 2A, mærke nr. 12. Trykform 2A har ingen yderligere konstante kendetegn, men det skal nævnes, at ligesom ved de øvrige trykforme, er der små individuelle afstande mellem tal og bjælker, der kan være med til at verificere et foreliggende 30-øres provisorium overtrykt med Trykform 2A. Disse meget små variationer i afstandene bør kun have betydning, hvis et mærke skal positionsbestemmes. Da arket med de omvendte overtryk i 1984 blev fundet, var spørgsmålet naturligt, om det kunne være ægte. Da arket er omvendt overtrykt med Trykform 2A, kunne en nøjagtig måling af afstandene mellem tal og bjælker på galvanoerne bekræfte, at alt var OK. Et resultat, som den daværende frimærkeprøver Slavomir Kaiser (†) også kom til, uden at han dog havde foretaget de samme nøjagtige målinger, som forfatteren havde gjort på Kaisers foranledning. 4 Dagbladet Politikens Frimærkenyt nr. 8/1960 af 21.02.1960. 6. artikel i serien om ”30-øres provisorierne“. Af A. Tholl.
Made with FlippingBook
RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=