Forlaget Nørbyhus
Kapitel 8. Trykform 2A 110 Kapitel 8 - Trykform 2A Trykform 2A efterfulgte Trykform 1 og de enkelte galvanoer må være fremstillet på samme måde som de efterfølgende tre trykforme, der gav ”Overtryk 2“. Imidlertid er kun Trykform 2D bevaret (i Dansk Post og Tele Museum), men alle forhold ved 30-øres provisorierne viser, at de fire sidste trykforme er lavet på samme måde, så selv om illustrationerne viser galvanoer og blindmateriale fra Trykform 2D, gælder disse illustrationer også for Trykform 2A. Den først anvendte trykform, Trykform 1, som er beskrevet i kapitel 6, viste sig at være en ”filatelistisk lækkerbisken“, hvis man tør kalde en trykform det. I hvert fald anses den for at være den mest interessante trykform. Som det vil fremgå af dette kapitel er Trykform 2A den mindst interessante - set fra et filatelistisk synspunkt - der findes kun få og små variationer i dens aftryk. Baggrunden for de få variationer var oplagt, idet man, belært af den dårlige erfaring med fremstillingen og brugen af galvanoerne fra Trykform 1, fik fremstillet galvanoer, der var nøjagtig ens i størrelse og som passede i mål med de typografiske satsenheder, der var standard i bogtrykkerfaget. Galvanoerne fra Trykform 1 var uens i bredde og de aftryksgivende dele på galvanoerne sad tilfældigt, hvilket gjorde opspændingen af Trykform 1 i trykformrammen til en tidskrævende opgave i modsætning til de øvrige trykforme. Trykform 2A er ikke bevaret. Brugen af Trykform 2A Det fremgår af kapitel 5, tabel 5-1, at denne trykform (og dens efterfølger, Trykform 2B) kun har været anvendt på Fr. IX, 20 øre rød, type I og III, men ikke på Fr. IX, 25 øre rød. Tholl oplyste 1 , at Fr. IX, 20 øre rød, type I og III med ”Overtryk 2“ kun udgjorde ca. 16 % af samtlige 30-øres provisorier. Fig. 8-1. Her ses en tydelig farveforskel. Se tabel 2-11 for farvebetegnelser anvendt til Fr. IX, 20 øre rød. Det er konstateret, at ark fra samtlige oplag af Fr. IX, 20 øre rød, type I, på nær ark fra oplag 822 er blevet overtrykt med Trykform 2A. Dvs. ark fra oplagene 816, 835, 845, 858, 874, 888 og 897. Der 1 Dagbladet Politikens Frimærkenyt af 04.08.1957. ”Det sjældneste 30-ø. provisorium?“.
Made with FlippingBook
RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=