Tolererede fejl i trykcylinderens overflade
/Slitage af trykcylinderens kromlag

En korrespondance fra 1975 ser igen dagens lys i slutningen af 2013
Under en gennemgang af nogle gamle papirer (min kære hustru kalder denne gennemgang for "oprydning"!), faldt jeg over et brev fra den i 1975 værende leder af det danske postvæsens frimærketrykkeri Ricardo Emil Sundgaard (26.12.1918-12.03.1989). Sundgaard var her leder i perioden 01.09.1947-31.05.1980. I brevet gjorde han indsigelse mod min forklaring på nogle trykfejl, som jeg havde beskrevet i DFT (og altså også i min bog), og som jeg i et brev havde beskrevet for Sundgaard. Men inden jeg kommer til sagens kerne, må jeg beskrive vores stålstiksmærkers fremstillingsproces:

Fremstillingen af danske stålstukne frimærker efter 1933
I Gentofte Frimærkeklubs jubilæums-udstillingskatalog "Filatelistisk Strejftog", s. 29-40, fra 17.12.1962 har Ricardo Emil Sundgaard skrevet en artikel, hvoraf det fremgår:

Efter omforkromning ville brugen af cylinderen ikke efterlade de for cylinderslid karakteristiske kendetegn. Herunder et par meget smukke eksempler på kraftig slitage af kromlaget - cylinderslid:

30/20 øre, type I.	30/20 øre, type I.
Fig. 1.

30/20 øre, type III.	30/20 øre, type III.
Fig. 2.

John Wolf, tidligere produktionsleder i det danske frimærketrykkeri, har oplyst, at trykfarven hæfter lettere på kobber end på krom, hvorfor man skal være mere opmærksom på den rette tilspænding af viskedugen (der visker overskydende farve væk), når kromlaget er ved at være slidt.

Først i slutningen af 2013 blev jeg opmærksom på, at nogle af de specielle kendetegn i tre af 30-øres provisoriernes grundmærker (muligvis også i flere) - alle trykt med trykcylinder III - og som umiskendeligt ligner cylinderslid (slidt kromlag), ikke kunne være et resultat af slidt kromlag. Selv om jeg havde påvist, at disse kendetegn var tilstede i hele trykcylinder IIIs brugsperiode, OG altså også efter en omforkromning af trykcylinderen, var jeg ikke opmærksom nok og overså, at det ikke kunne være cylinderslid.

30-øres provisorierne fra 1955-1956
I min bog havde jeg, ved omtalte variants positioner på grundmærker fra bl.a. trykcylinder III, beskrevet, hvorledes de forskellige kendetegn viste mærkets position og cylindertilhørsforhold. Her er beskrivelsen fra bogen - og hvor jeg har fremhævet de i denne artikel diskuterede kendetegn:

Ricardo Sundgaard var uenig i lige netop disse beskrivelser!
I hvert fald hvad angår min omtale af "det nedslidte kromlag" i cylinder III-mærkerne. At han var uenig med mig, skyldtes min oplysning om, at de her nævnte "cylindernedslidninger" "kan ses i hele trykcylinder IIIs levetid/brugstid", hvilket jeg skrev til ham i et brev 25.01.1975 efter et to-dages besøg på frimærketrykkeriet.

Mit brev af 25.01.1975 til Sundgaard
Som jeg har antydet ovenfor, har jeg først ca. 38 år efter dette besøg på frimærketrykkeriet fundet mit og Sundgaards brev, der omhandlede mit besøg på frimærketrykkeriet, og hvoraf det fremgik, at jeg under besøget diskuterede begrebet "cylinderslid" med Sundgaard.
    Da jeg kom hjem, skrev jeg til Sundgaard og sagde mange tak for hans og hans medarbejderes gæstfrihed. Jeg forklarede hvilke oplysninger, jeg havde noteret ned, og vedlagde et par eksemplarer af varianten "12⅔ mm" med det, jeg kaldte for "cylinderslid-fejlene" (vist nærmest herover i fig. 3, 4 og 5):

"Hermed et par af de mærker, vi talte om: Bl.a. prikkerne i rasterfelterne i D i DANMARK (sandsynligvis som følge af manglende kromlag). Det mærkelige er som nævnt blot, at disse prikker er konstateret i hele cylinder IIIs brugsperiode (af jer benævnt cyl. 10). Endvidere et eksemplar af nr. 83, der har nogle "vandrette streger" over kongens skilning (stammende fra en let berøring af reliefmoletten?)."

Som nævnt var Sundgaard ikke enig i min konklusion om disse kendetegns opståen. At jeg ikke fik det med i min bog, skyldes simpelthen, at min gamle korrespondance med Sundgaard fra 1975 desangående, var blevet forlagt af mig og først fundet under en kraftig oprydning i efteråret 2013 - endog meget for sent til at oplysningerne kunne komme med i min bog om 30-øres provisorierne, der blev udgivet i 2010. Sundgaards brev viser med al tydelighed, at der er et - efter min opfattelse - nyt aspekt i trykningen af de danske stålstukne frimærker, og som endnu ikke har været berørt i litteraturen, nemlig hvad man kan kalde "Tolererede fejl".

Sundgaard svarede allerede 27.03.1975 og skrev, at jeg senere var velkommen igen på frimærketrykkeriet (den invitation har jeg indfriet et par gange siden, men kun for kortere besøg). Desuden skrev Sundgaard:

Det var nyt for mig! Jeg må indrømme, at jeg ikke var helt klar over, hvordan man "glitter de små prikker ud". John Wolf, som var ansat i frimærketrykkeriet i perioden 1969-2009, har, sammen med Peter Schweizer, forklaret mig, hvordan man udglitter evt. fejl. Glittestålet har i princippet form som en lille ske, hvor man med den buede del forsøger at presse cylindermaterialet (kobberet), så det rejser sig en smule. Herved kan man undgå fordybninger i overfladen, der kan give farveaftryk.
    I sagens natur er de her viste fejl så små, at man i frimærketrykkeriet ikke regner dem for fejl - eller højst "tolererede fejl" - som man med stor sandsynlighed vil gøre langt større, hvis man brugte glittestålet til at forsøge at rette dem. Samtidig må man være klar over, at fejlen ligger i kobberet og ikke i kromen, så en omforkromning vil ikke fylde hullerne ud, så man undgår farveafsætning.
    Filatelisterne derimod ser helt anderledes på disse småfejl - omend de ikke har nogen ekstra værdi samlerne indbyrdes, så er de med til at kendetegne mærkerne - hvilket er vigtigt for filatelisterne.

Brugen af cylinder III (cylinder mærket "10")
Det er oplagt, at fænomenet krævede en lidt nærmere undersøgelse og da fejlene vil bestå efter en omforkromning, var jeg interesseret i at finde et eksempel til illustration. Det viste sig sværere, end jeg havde regnet med, men jeg har fundet et enkelt bevis for, at det forholder sig, som Sundgaard sagde. Jeg må derfor rekapitulere, hvad jeg har skrevet om produktionen af Fr. IX 25 øre rød, trykt med cylinder III.

I min bog "30-øres provisorierne 1955-1956", gengav jeg maskinjournalernes oplysninger i skemaform (se side 36 i min bog) - t.v. er kun gengivet cylinder III-produktionen af Fr. IX, 25 øre rød, type III.

Af tabellen fremgår det, at cylinder III, efter trykning af 281.240 ark med oplagsnr. 1019 samt af 150.595 ark med oplagsnr. 1033, i alt 431.835 ark, blev omforkromet 23.05.1951 og ikke brugt til trykning af yderligere ark med oplags nr. 1033. Cylinderen blev sat til side og først taget i anvendelse igen ved trykning af oplag 1048. (Fr. IX, 25 øre rød, type III, oplag 1044 blev udelukkende trykt med cylinder IIa / cylinder nr. 49).

Det er væsentligt at bemærke i, at cylinderen blev omforkromet, så eventuelle tegn på cylinderslid/slidt kromlag herefter udbedredes og ikke kunne ses mere. Cylinderen havde da været anvendt ved trykning af 431.835 ark, hvilket er lidt mere end Sundgaard anbefalede i sin artikel "Et stålstiksfrimærkes tilblivelse", s. 35 midt - se ref. 1:

"Efter prægningen synes cylinderen omhyggeligt og forkromes derefter. Det udfældede kromlag er nogle få tusindedele millimeter tykt og kan holde til trykningen af ca. 400.000 ark, hvorefter cylinderen må omforkromes."

Hvis kendetegnene vist i Fig. 3, Fig. 4 og Fig. 5 var slitage af kromlaget, ville de forsvinde og ikke vise sig ved en yderligere anvendelse af en omforkromet cylinder III! Af tabellen ses, at cylinderen efter omforkromningen blev brugt til fremstilling af oplag 1048, og her var en mulighed for at finde, hvad jeg søgte, men først må jeg beskrive de forhold, der var vigtige, nemlig perforatorkendetegn og anvendt papir til frimærkerne.

Perforatorkendetegn
Et vigtigt hjælpemiddel til oplysning om foreliggende frimærkers tryk er perforatorkendetegnene, som jeg også har beskæftiget mig indgående med i min bog om 30-øres provisorierne.

Aage Tholls papirer om perforatorerne anvendt ved de stålstukne frimærker
er muligvis gået tabt - jeg ved i hvert fald ikke, hvor de er. Tholl udstillede sine perforatorstudier på udstillingen "Centidan 51", Charlottenborg i dagene 09.-20.05.1951, men hans ark og marginalnumre blev spredt for alle vinde, da han gik bort. Imidlertid besøgte jeg ham i 1974, hvor jeg fik lov til at afskrive og kopiere hans optegnelser om perforatorkendetegnene. Jeg indskrev dem i mit eksemplar af "Håndbog og specialkatalog over Danmarks stålstukne frimærker" - udgivet på Tom Plovst' forlag i 1970.

Kontrol af Tholls optegnelser
Efter mit todages besøg på frimærketrykkeriet, kunne jeg sammenholde oplysningerne i maskinjournalerne med Tholl optegnelser og jeg fandt ingen uoverensstemmellser mellem Tholls og maskinjournalernes data om perforatorerne. Imidlertid udvidede jeg mine undersøgelser til også at omfatte papiret, hvorpå grundmærkerne til 30-øres provisorierne er trykt.
    Hvad angår oplagene 1019, 1033, 1048 og 1070, hvor en væsentlig del af oplagene er trykt med cylinder III, som denne artikel handler om, kunne jeg uddrage følgende tabel af maskinjournalen, se side 44 i min bog (30-øres provisorierne 1955-1956):

Her skal man bemærke, at de to perforatorer, der har været anvendt ved trykningen af oplag 1019 og 1033 med cylinder III - altså inden omforkromningen af cylinderen fandt sted - var perforatorerne 5A og 1C.

Her skal indskydes, at jeg i de to tabeller har opgivet produktionen af grundmærkerne (før evt. frasortering af makulatur). Det er ikke det samme som produktionen af overtrykte ark. Hvad angår de sidstnævnte kan vi ikke umiddelbart vide, om ALLE typer grundmærker er blevet overtrykt, men det er tilfældet, hvilket fremgår af min registrering af de "12⅔ mm"-varianter, jeg i sin tid undersøgte.

Oplag 1048
De første oplag, der er trykt med cyl. III, efter omforkromningen af denne, er oplagene 1048 og 1070, som det fremgår af tabel 2-6 i min bog. Heraf fremgår det også, at disse oplag udelukkende er trykt på Dansk I-papir med gule taver i papirmassen. (Det er uinteressant i denne forbindelse, at cylinder IIa også har været anvendt ved fremstillingen af ark fra 1033, 1048, 1070 samt til 1078, da denne artikel kun omhandler Fr. IX, 25 øre rød trykt med trykcylinder III).

I mine gamle optegnelser over registrerede "12⅔ mm", har jeg kun en enkelt registrering af et sådant mærke, på hvilket jeg 01.07.1974 skrev en attest - nr. 318 (tilhørerne den daværende frimærkehandler Claes Weibel): III-2-83 med gule taver og perforeret med perforator 2C. Kun denne ene!

Men, heldigvis har jeg i min egen samling også et enkelt eksemplar, men af III-2-57 - men også trykt på papir med gule taver i papirmassen og smukt perforeret med perforator 2C:

Fig. 6. III-2-57, gule taver i papirmassen, perforator 2C: Fra Oplag 1048! Der er tydelige gule taver i papirmassen på for- og bagside og de karakteristiske perforatorhul-placeringer fra perforator 2C.

Hvad kan man så kalde den type fejl?
De små cylinderslid-lignende pletter i D skyldes som beskrevet fordybninger i kobberet og ikke et slidt kromlag. Peter Schweizer sagde, at et godt udtryk er "Tolererede fejl", hvilket også John Wolf kunne tilslutte sig. "Det er lige præcis, hvad det er", sagde han. "Det er en fejl, men hvis man forsøger at udbedre den, laver man mere skade på trykcylinderen end gavn! Derfor tolererer man sådanne små fejl."

Tak for hjælp til
Ricardo Emil Sundgaard (26.12.1918-12.03.1989), leder af frimærketrykkeriet 01.09.1947-31.05.1980.
John Wolf, tidligere produktionsleder i frimærketrykkeriet.
Erik Arthur Andersen, tidligere værkmester i frimærketrykkeriet.
Peter Schweizer, tidligere redaktør af rubrikken: "Tryk, Snyd og Varianter" i Dansk Filatelistisk Tidsskrift.

Referencer:
1. "Et stålstiksmærkes tilblivelse" af Ricardo Sundgaard. Filatelistisk Strejftog, Gentofte Frimærkeklubs 25 års jubilæumskatalog, s. 29-30. 17.12.1962.
2. "Stålstikkets trykvarianter" af Ricardo Sundgaard. Frederiksberg Frimærkeforenings 30 års jubilæumskatalog, s. 17-27. 08.03.1965.
3. "30-øres provisorierne fra 1955-1956", s. 172-176. Forlaget Nørbyhus 2010. ISBN 978-87-984623-3-0.