Aarhus-Meteoritten - 2. oktober 1951, kl. ca. 18.15

Jeg har hverken erindring fra tiden i Banegaardsgade eller fra krigens tid på Marselisborg Hospital. Jeg var kun to år gammel, da krigen sluttede i 1945, og på det tidspunkt var vi flyttet til Marselisborg Hospital - eller MH, som vi altid kun kaldte hospitalet.

Fotoet af mig er fra vores sommerhus ved Begtrup Vig, juli 1949, hvor jeg således var 6 år gammel. Adressen på sommerhuset var dengang "Gregers Nørby, Tved Strand pr. Knebel", da vejene ved stranden ikke havde navne på det tidspunkt. De "mange" (to) bilers tilstedeværelse skyldes familiebesøg af bl.a. af læge i Tandslet på Als, Harald Eyvind Roesdahl (23.06.1912-20.06.1994) og hans farbroder Peder Roesdahl (10.01.1872-07.06.1957) fra North Dakota, USA. Fulgte du, kære læser, i sin tid med i Otto Leisners TV-Kvit eller dobbelt, kan du måske huske, at Harald vandt 10.000 kr. i emnet: "Hollandske kakler"!

Nå - det var vist et mindre sidespring fra det, dette egentlig drejede sig om, men jeg var selv nysgerrig efter at finde et billede af mig selv for at se, hvordan jeg så ud i 1951. Det lykkedes ikke helt, da billedet er fra Mols, juli 1949, men jeg voksede sikkert nogle centimeter inden jeg i oktober 1951 så Aarhus-Meteoren passere forbi på MH.

Postkort med Marselisborg Hospital ca. 1920(?), set fra P. P. Ørums Gade, nærmest Skanderbogvej. Den store port er her åben. (Stenders Forlag - Eneberettiget 38637).

Luftfoto af Marselisborg Hospital 1955.

Den røde firkant markerer min fars tjenestebolig og den røde cirkel angiver, hvor jeg stod foran hospitalets kapel den 2. oktober 1951, kl. ca. 18.15. Det er mærkeligt, at man husker nogle bestemte barndomssituationer (nogenlunde) tydeligt, mens andre nu er udviskede. Jeg husker det tydeligt, og det var endnu lyst, men jeg må have været på vej hjem til aftensmad, da min fars aftenstuegang på afdelingen normalt sluttede ved 18-tiden.

Jeg husker også tydeligt, at jeg hørte en lyd, som kom oppefra og som fik mig til at se op - jeg erindrer ikke en eksplosion. Jeg kiggede op og så Aarhus-Meteoren fare forbi og forsvinde ikke ret højt oppe til venstre for mig. Der var røgspor og den kom fra min højre side. Jeg syntes, at den passerede parallet med Jyllands Allé, og meteoriteksperten Henning Haack (fra Statens Naturhistoriske Museum i København) har fortalt mig, at den kom fra syd-sydøst, som vist på kortet herunder til venstre (se i øvrigt Axel V. Nielsens artikel "Bulder og forskrækkelse i luften: Meteoritfaldet ved Aarhus" i Vor Viden nr. 94/1953, s. 497-501). Jeg stod ca. 4 km fra nedslagsstedet i Risskov, så meteoren var ret langt nede, da den passerede mig. Af en eller anden grund erindrer jeg ikke de voldsomme lydtrykbølger, der må have været, da meteoren eksploderede, men andre datidige øjenvidneskildringer omtalte dem.

Aarhus-Meteorens bane fra Warnemünde til nedslagsstedet i Risskov.

Ifølge observationer fra hele landet fulgte meteoren den på kortet til venstre viste bane, og man regnede ud, at den, da den passerede Warnemünde, var godt 140 km over jorden. Den tilbagelagde dernæst de næste godt 300 km med en hastighed af ca. 72.000 km/timen, hvorefter den var kommet så langt ind i en tættere atmosfære og blev opbremset så kraftigt, at det meste af den fordampede under kraftigt lys- og lydudvikling. Flyvelinien var ret helt til meteoren passerede Tunø/Samsø, hvorefter den på de sidste 18 km faldt væsentlig mere fra en højde på godt 30 km - nu pga. jordens tiltrækningeskraft (se Axel V. Nielsens artikel "Bulder og forskrækkelse i luften: Meteoritfaldet ved Aarhus" i Vor Viden nr. 94/1953, s. 497-501).

Dagbladene Aarhus Stiftsstidende og Demokraten
bragte dagen efter, 03.10.1951, beretninger om "Ildkuglen", og den daværende observator ved Ole Rømer-Observatoriet i Aarhus, Axel V. Nielsen, var ikke i tvivl om, at der var tale om en meteor. Samme dag henvendte civilingeniør Peter Wilhelm Holm (01.04.1922-03.11.2022), som da boede i Klintegaarden, sig med to dele af en sten, han havde fundet i Risskov. Under en spadseretur i skoven havde han pludselig hørt en hvislen i trætoppene og hørte meteoritten falde til jorden nogle få meter fra hvor han befandt sig. Han så, at stenen måtte være gået i stykker ved mødet med jorden, men han fandt i første omgang kun to dele - en tredie del fandt han dagen efter.

Ikke langt fra Holm var mekaniker Kaj Hansen, (som dengang boende Cort Adelersgade 23, Risskov) også ude at spadsere, og han oplevede tilsvarende, og så meteoritten falde ned gennem bøgeløvet. Holm fandt som nævnt to stykker og Kaj Hansen et enkelt stykke af meteoritten. Hverken Holm eller Kaj Hansen var i tvivl om, hvad de havde set og fundet og var enige om, at meteoritstykkerne måtte afleveres til Ole Rømer-Observatoriet, hvilket de begge efterfølgende gjorde uafhængigt af hinanden.

Observationerne
Som nævnt var der mange, der havde set meteoren på dens vej og i Aarhus Stiftstidende 03.10.1951 blev gengivet en øjenvidne skildring fra en person, der befandt sig i Hammel:

"Ildkuglen, der var paa Størrelse med en Fodbold, var rød, men pludselig kom der en lang Ildstribe fra den ligesom fra et Svejseapparat. Derefter kom der et skarpt, hvidt Blink fra den, og den kom til at ligne et Hjul, som man ser det ved Fyrværkeriforestillinger, og der kom en stærk Røgsøjle fra den. Til sidste forsvandt den i Vejret (sic) med en hvid Stribe efter sig. Da Blinket kom, var det saa stærkt, at Dyrene paa marken reagerede over for det ved at udstød Lyde. Der kom ogsaa tordenlignende Lyde".

P. W. Holm ved mindestenen. (Foto: Toke Nørby 2013).

Holm og meteorit. (Foto: Anne Vibeke Holm 1951).

Holm fortalte, at han 02.10.1951 kl. godt 18 tilfældigt var på stedet, da han hørte meteoritten falde ned gennem bøgeløvet og lande i skovbundet. Han lokaliserede hurtigt to lunkne stykker af meteroritten, der senere viste sig at være gået i fire stykker ved nedslaget. Den tidligere omtalte Kaj Hansen, som også hørte meteoritten falde ned gennem løvet, fandt en tredie stump. De sammenlignede deres fund og kunne se, at der måtte være en stump mere, men de fandt den ikke. De var også enige om, at de skulle aflevere deres fund til Ole Rømer-Observatoriet. Dagen efter gik Holm igen til nedslagsstedet og fandt efter kort tids søgen den fjerde stump, som efterfølgende også blev afleveret til Ole Rømer-Observatoriet. Holm fortalte mig også, at den mindesten en eller anden har sat, står lidt forkert, idet meteoritten faldt lidt længere inde i skoven, men "mindestenen står jo et praktisk sted, hvor folk kan se den!", sagde Holm! Han vidste dog ikke hvem, der havde sat mindestenen.

Afstøbning af Aarhus-Meteoritten
Der blev lavet afstøbninger af meteoritten, som den så ud før den gik i stykker ved nedslaget. De fire stumper vejede i alt ca. 300 g, og begge findere fik en afstøbning af den samlede meteorit:

De fire brudstykker af Aarhus-meteoritten. Foto: Ole Rømer-Observatoriet i Aarhus/1951.

Kopi af Aarhus-meteoritten. (Foto fra ref. nr. 7, s. 19). Gengivet med venlig tilladelse af Vagn F. Buchwald.

Holger Elgaards fund. Foto / © Henning Haack.

Godt to uger efter at de fire meteorit-stumper var blevet fundet i Risskov, fandt arbejdsmand Holger Elgaard, Lystrup, onsdag eftermiddag, 17.10.1951, under sit arbejde på Aarhus Tømmerhandels oplagsplads, en 420 g tung sten, som mindede meget om den meteorit, der var blevet fundet i Risskov og vist i dagbladene. Fundet skete på den såkaldte Barnow-Grund ved krydset Ringgaden-Randersvej (på position 56° 10' 19s Nordlig Bredde og 10° 12' 18s Østlig Længde - hvor Nobel-parken er i dag - og ikke at forveksle med Lille Barnow-grunden, der lå overfor på hjørnet mellem Ringgaden og Nørrebrogade). Elgaard afleverede også sit fund til Ole Rømer-Observatoriet, hvor man straks kunne se, at der var tale om en meteorit og at den stammede fra samme meteor, som meteoritten fra Risskov gjorde.

Sagkundskaben blev samlet i Aarhus
allerede to dage efter de fire meteoritstumper var blevet fundet i Risskov. Professor Arne Noe-Nygaard (30.07.1908-03.06.1991) fra Mineralogisk Institut i København, direktør for Observatoriet i Aarhus, magister Ruben Andersen (1892-1955), Observator Axel V. Nielsen, direktøren for Naturhistorsk Museum, dr. Harald Mogensen Thamdrup (1908-1998) og finderen af de tre af de i alt fire stykker af meteoritten, civilingeniør Peter Wilhelm Holm. Den fundne meteorit har den typiske sorte kappe og de typiske fordybninger, der stammer fra fordampningen under stenens vej gennem atmosfæren. Selskabet var enige om at betragte meteoritten som en slags danefæ og navnet blev Aarhus-Meteoritten, da Risskov hører ind under Aarhus Kommune.

Man var enige om, at der skulle tages fem afstøbninger, der skulle fordeles mellem de to findere, Kaj Hansen, P. W. Holm, Ole Rømer-Observatoriet, Naturhistorisk Museum i Aarhus samt Mineralogisk og Naturhistorisk Museum i København.

Jagten på meteoritstumper intensiveres - men ingen dusør til de første findere!
Som det fremgik af Aarhus Stiftstidende af 05.10.1951 og 08.10.1951 kunne Holger Elgaard og andre, der fandt en meteorit fra denne meteor påregne at få en dusør for deres fund. Da jeg gik tur med Holm 62 år efter hans meteoritfund, spurgte jeg, hvor stor dusøren var, men til min udtalte forbavselse svarede han lakonisk: "Dusør? Jeg fik ingen dusør!"

Efter min opfattelse burde man rette op på dette og udbetale - i det mindste en dusør, der svarede til den, Holger Elgaard åbenbart fik - hvad denne end havde været. Der burde også løbe renter og renters rente på beløbet! I 2014 forespurgte jeg Geologisk Museum i København, om der - omend lidt sent - kunne udbetales en forsinket dusør til Holm, men fik afslag.

Aarhus-Metoritten
på hhv. 0,3 kg og 0,42 kg blev undersøgt efter alle kunstens regler og resultatet var, at den er en stenmeteorit, en såkaldt olivin-bronzit-chondrit. Olivin og bronzit udgør ca. 75 vægtpct., nikkeljern ca. 19 vægtpct., og troilit 6 vægtpct; det totale jernindhold er 26,6 vægtpct. Meteoritten er magnetisk, og massefylden er 3,8 g/cm³.

Andre observationer
I min bekendtskabskreds har jeg i det mindste een person, som også så Aarhus-meteoren på dens vej mod Risskov:

Ulla Kühnau Hansen, født Haldbo: Jeg er født 29.10.1939 på Grindsted Sygehus. Mine forældre var: Dyrlæge Thorkild Haldbo og Edith Clara Haldbo (født Nielsen). Jeg mener at have haft en tålelig barndom, trods mine forældres manglende indgriben i min noget plagsomme skolegang, hvor Frøken Skårup var indbegrebet af total mangel på forståelse af børns følelsesliv: Hun lod mig sidde efter hver dag i 3 år! Jeg havde dog ikke taget skade på min observationssans, og da jeg i mit 12. leveår (se billedet), stod jeg i vores gård (Nørregade 11, Grindsted), og så en stor rund ildkugle fare hen over himlen i østlig retning - tror jeg. Så vidt jeg erindrer, var det omkring den tid hvor min mavefornemmelse fortalte mig, at aftensmåltidet var ved at være færdigt (blev dog først indtaget, når min far vendte hjem fra sin gerning som dyrenes hjælper).     Altså formoder jeg at tidspunktet for ildkuglens passage var mellem kl. 18 og ca. 18.17. Overrasket løb jeg ind til min mor, som i en alder af 42 var højgravid, men hun mente at fantasien var løbet af med pigebarnet! Men jeg husker det ganske tydeligt - også her i 2014! (Ulla er gift med Erik Kühnau Hansen, som tog et billede af vores sejlbåd - det billede, som jeg bruger på de sider, hvor jeg beskriver vores sejlture i perioden 1978-1993).

Danefæ
I 1951 havde vi kun loven om Danefæ - "(Fra oldnordisk dvs. død mands eller herreløst gods). Danefæ er genstande fra fortiden, herunder mønter, der er fundet i Danmark, hvortil ingen kan godtgøre sin ret som ejer, og som er fremstillet af værdifuldt materiale eller har særlig kulturhistorisk værdi. Sådanne genstande tilhører staten og skal afleveres til Nationalmuseet". Omfattet er også "Fund af anden slags metal, kobber, tin, bronze, jern m.v. Desuden glas. Det er afhængigt af karakter og omstændigheder, om fund af denne klasse, ubetinget er danefæ".

Ved revision af naturfredningsloven i 1969, blev der i kapitel 7 tilføjet følgende bestemmelse: "Findes der under et jordarbejde grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre jordfaste fortidsminder, skal arbejdet standses i det omfang, det berører fortidsmindet. Fundet skal straks anmeldes til rigsantikvaren, og de fundne genstande skal efter anmodning afleveres til samme."

Danekræ
Danekræ er jordfundne naturhistoriske genstande fra Danmark af enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi. Begrebet blev indført i 1989 ved en revision af Museumsloven. Fra 1. januar 2002 tilhører danekræ staten og skal straks afleveres til Statens Naturhistoriske Museum.

Meteoritter
er omfattet af loven om danekræ, der anfører, at de skal være af dansk oprindelse eller ført til landet uden menneskets hjælp.

Tak for hjælp med oplysninger/illustrationer m.m. til:
Peter Wilhelm Holm, Risskov, samt datteren Anne Vibeke Holm,
Henning Haack, lektor ved Statens Naturhistoriske Museum, København,
Niels Vagn Fabritius Buchwald, tidligere civilingeniør ved Danmarks Tekniske Højskole, samt tak til
Ulla Kühnau Hansen, Løgten.

Referencer
1. Vor Viden nr. 94/1953, s. 497-501."Bulder og forskrækkelse i luften: Meteoritfaldet ved Aarhus" af Axel V. Nielsen.
2. Dagbladet Aarhus Stiftstidende, 03.10.1951, s. 1 og 2. 04.10.1951, s. 7. 05.10.1951, s. 1. 08.10.1951, s. 4. 14.10.1951 s. 3 og 19.10.1951, s. 6.
3. Dagbladet Demokraten 03.10.1951, s. 1. 04.10.1951, s. 8. 05.10.1951, s. 5. 08.10.1951, s. 1 og 19.10.1951, s. 5.
4. Wikipedia
5. Aarhus Wikipedia.
6. Stenomusen nr. 15/2001, s. 5-6: "Kom ind og rør ved en meteorit!". Udstilling på Stenmuseet/Aarhus i anledning af 50-året for fundet af Aarhus-Meteoritten.
7. "Meteoritter - nøglen til Jordens fortid". Af Niels Vagn Fabritius Buchwald (f. 23.6.1929). Gyldendal 1992. ISBN 87-00-12046-4.
8. "Meteoritter - - tidskapsler fra Solsystemets oprindelse". Af Henning Haack (f. 1961). Gyldendal 2012. ISBN 978-87-02-08486-3.

Efterlysning
Jeg har prøvet at finde mekaniker Kaj Hansen, der i 1951 boede Cort Adelersgade 23, men det er ikke lykkedes mig. Ligeledes har jeg forsøgt at finde Holger Elgaard, der nogle dage senere end det første fund, fandt meteorit nr. 2 fra Aarhus-Meteoren. Det er heller ikke lykkedes mig. Sidstnævnte kan være Niels Holger Elgaard, der var født 18.07.1901, gift med Ketty Marie og som fik sønnen Søren Elgaard 24.06.1930? (jf. Kirkebog for Lystrup-Elsted 1930).

Så hvis d'herrer eller deres efterkommere læser dette, vil jeg være taknemmelig for en henvendelse.