Katalog og forsidefoto: Ingolf Nielsen.

Den lille, men dog så handlekraftige klub, Føroya Filatelistfelag, udgav et igen et imponerende katalog hvorfra jeg har fået tilladelse til at gengive en af artiklerne:

Fra Ingolf Nielsens artikel i udstillingskataloget: "Lidt om "V. L."-perforereingen og lidt om firmaets historie":
Når man samler Færøernes frimærker, falder man ind imellem over nogle mærker, der har gennemhulning "V. L.". Disse mærker stammer fra et firma i Tórshavn ved navn P/F Valdemar Lützen, som er et gammelt familieforetagende, omend det etableres under et helt andet navn. Oprindelsen til firmaet må tillægges Jacob Lützen, der blev født i 1845. Han var søn af A. C. Lützen som kom til Færøerne i 1843, så man kan sige at Jacob er færing. Jacob Lützen havde interesse for handel, og blev handelsbestyrer i Tórshavn i filialen som Jørgen Bech og sønner, Klaksvík havde i »Fútastovu«. I 1909 blev bygningen solgt til C. C. Johansen. Nu flyttede Jacob længere op i byen hvorfra handlen fortsattes. Foruden at handle som købmand havde han også spinderi og klædefabrik. Johan Evensen bestyrede disse samt et finere væveri, som havde til huse i »Fabrikkini« úti í Rættará, som han havde købt i 1894. Jacob Lützen døde i 1920, som købmand og fransk konsul. Johan Evensen begyndte senere for sig selv med et spinderi i Sandagerði. Jacob Lützens firma hed først »Jacob Lützen«, senere fik det navnet »Jacob Lützen og sønner«. Familien Lützen har været fransk konsul i næsten 100 år.

Jacob Lützens søn Valdemar var med til at etablere Thorshavns Mælkeforsyning i 1908 sammen med Napoleon Andreassen i Dali og bankdirektør C. Christensen, en aktiekapital på 22.500 kr. skulle rejses. Det var mange penge dengang, så for at skaffe pengene, søgte man Post- og Telegrafvæsenet i Danmark om lov til at føre post med mælkebåden. Postvæsenet så velvilligt på ansøgningen. Mælkeforsyningen skulle have 4000 kr. for arbejdet, herforuden fik de et lån fra postvæsenet på 6000 kr. og regelmæssig rutetrafik begyndte den 01.04.1908 med motorbåden »Dan«, som mælkeforsyningen havde lejet. Denne båd var bygget i 1905. Senere, den 1. august, blev »Dan« afløst af »Ruth«.

Valdemar Lützen havde i Bergen blandt andet lært hvordan man fabrikerede fiskeboller. Da han var hjemkommet til Færøerne, begyndte firmaet, som var etableret i 1904, deres egen produktion. Firmaet begyndte også at tørre fisk inde; det var efter sigende det første sted, man gjorde dette i norden. Fabrikationen skete i »fabrikkini úti í Rættará«.

Valdemar Lützen byggede handelshus i Vágsbotni i norsk stil, og her havde han kontoret hvorfra det hele blev drevet. Talte man om handel, kom man ikke uden om Valdemar Lützen. I årene 1935-38 var han byrådsformand i Tórshavn. Valdemar var medejer af rutebåden »Tróndur«, som blev købt i 1928 og solgt til Thorshavns Mælkeforsyning i 1936.

I 1950erne gik handelsfirmaet Z. Heinesen fallit og Valdemar købte nu firmaets handelsbygninger, som lå i Vágsbotn. En part af ejendommen blev solgt fra til Andreas Restorff Jacobsen. Idag (1996) har firmaet Valdemar Lützen en afdeling med porcelæn og isenkram. Hovedkontoret ligger i Rættará, hvor man også har trælastlager, kullager og værktøjsmagasin. I Rættará har firmaet et pakhus, der bliver kaldt »Skeiva Pakhúsið« - huset er ikke skævt i den forstand, men det er bygget bredere i den ene ende, så tagfladen vrider sig.
    Firmaet »Valdemar Lützen« har faktisk været med i alt inden for handel, det har også ejet flere skibe. Det første skib var »Forældres Mine«, en 3-masters skonnert, der var købt i 1916. Skibet sejlede med fragt mellem Tórshavn - København og Leith.

Først i juni måned 1920 rejste Andreas til Bandholm i Danmark efter skonnerten »Syv Søstre«, der var en nybygning som Valdemar Lützen havde købt. Den havde fået navnet på grund af at Valdemar havde 7 døtre. Dette skib førte Andreas til det blev solgt til Sørvági i 1931. Skonnerten »Forældres Minde« blev solgt til Danmark i 1923.
    I 1935 købte Valdemar Lützen sandbåden »Slúkur«. Båden var godt nok ikke indregistreret som fiske- eller fragtskib, men alligevel var den ikke mindre end 2 gange i England med isfisk i 1940. Skibet blev senere solgt til Island, hvor den på et tidspunkt forliste.

Perfins: "V.L." og "D. D. P. A."
Valdemar Lützens bror, Knud Lützen, havde agenturet for firmaet "De Danske Petroleums Aktieselskaber", men i 1930-31 overtog Valdemar agenturet af forskellige årsager. D. D. P. A. benyttede perfins ved kontoret i Tórshavn, men på den måde, at de fik frankerede svarkuverter fra hovedkontoret, derfor findes mærker med "D. D. P. A." stemplede med færøske poststempler. Da nu firmaet Valdemar Lükzen overtog agenturet, ville "De Danske Petroleums Aktieselskaber" have Valdemar til at benytte deres perforator, men fik afslag og Valdemar Lützen købte i stedet en hulningsmaskine hos fabrikanten John R. Hanson, København, og denne perforator fik en nåleblok med bogstaverne "V. L.". Maskinen benyttes den dag i dag (1996), og der er aldrig skiftet nåle ud. Nu kommer vi til det mere vanskelige, nemlig hvornår maskinen er købt. Jeg skal prøve at indkredse årstallet.

I min samling har jeg et forretningsbrev sendt af Valdemar Lützen til Sandavági, og stemplet 17.3.1932. Her er frimærket ikke gennemhullet. Selvfølgelig kan dette være en tilfældighed, men jeg antager at årstallet for købet af hulmaskinen ligger senere. I kataloget over danske firmaperforeringer fra 1992, anføres "V. L." at være kendt fra februar 1935. I min egen samling er mit første mærke stemplet 15.3.1937.

Når vi ser "V. L."-perforeringer er det som oftest på Valdemar Lützen firmakuverter, men vi finder dem også på kuverter uden firmanavn, hvilket som regel er på postopkrævningskuverter, hvori der har ligget kvittering for Brandforsikringsfornyelse.

Firmaet var agent for forsikringsselskaberne "London Guarantee & Accident Co. Ltd" i London, "Northern Assurance Co. Ltd" i London, "Danske Reders Retvæsen" i København, og "Sjøassurandørenes Centralforening" i Oslo.

Når vi ser perforeringerne på mærkerne, ser vi dem ofte spejlvendt, hvilket skyldes, at man rev en række frimærker ud af arket, foldede dem sammen hvorefter man gennemhullede alle mærker, så hvert andet mærke blev spejlvendt.
Ingolf Nielsen

Udstillingens Jury:
Søren Juhl Hansen.	Per Friis Mortensen.	Thorolf Bjørklund.	Ingolf Nielsen.

Udstillingsreglement for Norðdatlantex 96
Som det kan ses, bestod udstillingens jury af fire personer, hvoraf halvdelen var "autoriserede" dommere, selv om alle var anerkendte filatelister og erfarne udstillere. Ved bedømmelsen af samlingerne (eksponaterne) rettede juryen sig efter Danmarks filatelist Forbunds udstillingsreglement og de udstillede samlinger kunne tildeles følgende medailler og hædersbevisninger:

03.01.2022: Et par kommentarer til bedømmelsen:
Som det ses, udstillede Thorolf Bjørklund og Ingolf Nielsen, hvor de samtidig var med i juryen. Det betød, at de to øvrige dommere bedømte deres eksponater, mens Thorolf og Ingolf blev "sendt uden for døren". Det var acceptabelt, da det jo ikke var gratis at hente ekspertise udefra til juryen.

Juryens talsmand holdt følgende takketale ved præmieoverrækkelsen:
Tillad os - juryens danske del - som ros til udstillingens arrangør, at lægge ud med at anvende en række superlativer - spændende, flot og imponerende!
    Denne udstilling var - foruden at være afholdt et meget spændende sted - meget flot arrangeret. Nordens Hus i Tórshavn var en utrolig flot ramme for udstillingen. og slår samtlige syddanske sportshaller med flere længder. Og udstillingskomitéens brug af lokalradio og lokalpresse betød. at der både fredag og lørdag, men især søndag kom imponerende mange besøgende, hvis nysgerrighed blev vagt af arrangørernes evne til at få omtale. Nogle havde ikke nogen direkte frimærkesamlerbaggrund, men blev lokket til både af det faktum, at man havde valgt at placere udstillingen i et kulturcentrum, men også fordi man på frimærkefronten havde annonceret at man kunne få sine frimærker vurderet af de tilrejssende danske frimærkehandlere og auktionsfirmaer, samt ikke mindst, at man prompte annoncerede i lokalradioen, at "juryens lykønskning" for første gang var blevet tildelt en færing.

Arrangementet var på alle fronter godt arrangeret. og det blev heldigvis krornet med rigtigt mange besøgende - og udstillingskomitéens valg af udstillingslokaler samt PR-arbejde er absolut en kopi værdig.

De udstillede eksponater havde et højt niveau, og der går formentlig lang tid inden man igen ser så mange fremragende færø-eksponater samlet på et sted. Det gælder både eksponaterne med et klassisk udgangspunkt, men også de eksponater, der havde et moderne udgangspunkt.
    Og det var netop et eksponat med et moderne udgangspunkt, der blev tildelt "juryens lykønskning", begrundet i et veldokumenteret f latelistisk arbejde med færøske frimærker.

Gunnar Lykke W. Lützen modtog "lykønskningen" for eksponatet "Færøske varianter og fejlfrimærker fra 1975" under festaftenen, og blev selvfølgelig fulgt på plads af klapsal- ver.

Som sagt var niveauet godt, og det viser medaljetildelingerne også, idet der blev uddelt 12 vermeil. 7 stor sølv, 8 sølv, 8 forsølvet bronze og 4 bronze i konkurrence- og ungdomsklassen.
    Der udover var der udstillet 19 eksponater i den åbne klasse. I denne klasse blev der igen vist en række spændende eksponater. Vurderingen blev foretaget af juryens færøske del - Ingolf Nielsen og Thorolf Björklund - suppleret med en lokal Ingi Joensen.

Et par ord om Færøerne.
Dette meget spændende ørige, viste os på de fem dage, vi var på Færøerne, alle facetter af det vejrlig, som færingerne dagligt må leve med. Flot solskin, tæt tåge, og regn i rigelige mængder. Og - selvfølgelig - fristes man til at sige, kom vores hjemfly ikke afsted til tiden p.g.a. tæt tåge!

Til slut vil juryens danske del - Per Friis Mortensen og Søren Juhl Hansen - gerne takke for fem spændende dage på Færøerne. Fem dage som viste os, at selv om man ikke er så mange - og, som vi fastlandseuropæere måske kunne fristes til at mene - en »lidt umulig« geografisk placering, så har man ingen problemer med at arrangere en spændende, flot og imponernede frimærkeudstilling!

Tak!

Til Súni Vinther, Tórshavn, for oplysninger om de tre Norðatlantexudstillinger: Norðatlantex 76 i 1976, Norðatlantex 86 i 1986 og Norðatlantex 96 i 1996.

Desuden tak til Ingolf Nielsen, Tórshavn, bl.a. for at formidle kontakt til Harald Eirikstoft - Ingvard Jacobsens stedsøn, af hvem jeg købte Ingvards efterladte medaljer fra de to første udstillinger.