Thorkild Simonsens sekretær ved hans besøg i Rusland: (Februar 2022: Navn fjernet fra siden pga. sympati med Ukraine)
Dele af Thorkild Simonsens eksponat stammer fra Rusland, idet Thorkild Simonsen deltog i en delegation fra Aarhus Kommune, som i dagene 06.-09.11.1991 besøgte Leningrad. Delegationen bestod af borgmester Thorkild Simonsen, viceborgmester Olaf Peder Christensen og stadsdirektør Poul-Erik Jensen. Anledningen var den officielle festligholdelse af navneændringen fra Leningrad til Skt. Petersborg. Da delegationen ankom til Rusland, fik Thorkild Simonsen stillet en sekretær til rådighed. Det var, som man kan se på det venstre foto: (Februar 2022: Foto og Navn fjernet pga. sympati med Ukraine), der senere blev præsident for Den Russiske Føderation! Jeg har desværre ikke navnene på de to russiske officerer.

 
Oleg Gapanovich signerer de af Thorkild Simonsen medbragte plancher vedr. Fregatten Jylland.

Borgmester Thorkild Simonsen medbragte på rejsen kuverter med frimærker (udgivet i 1981) med relation til skoleskibe/"Fregatten Jylland". Det var væsentligt for organisationen bag "Fregatten Jylland", at de russiske frimærker blev stemplet på selve datoen den 7. november 1991. Det vil sige på den hidtidige revolutionsdato og datoen for navneændringen af Leningrad til Skt. Petersborg. Det viste sig, at alle posthuse i Skt. Petersborg og Sovjetunionen i øvrigt var lukkede, da dagen var en fridag!

Formanden for komiteen til omstilling af den militære produktion i Skt. Petersborg, Oleg Gapanovich, overtog herefter sagen. Efter et par forsøg lykkedes det Oleg Gapanovich at få åbnet et posthus og at få frimærkerne stemplet med datoen den 7. november 1991. Der er således her tale om en 100 % ægte og ikke tilbagedateret 7. november 1991-stempling.

 
De fire russiske frimærker viser de russiske skoleskibe: 15 Kop: "Kammerat", 6 Kop: "Vega", 4 Kop: "Kammerat" og 20 Kop: "Kruzenshtern".

Thorkild Simonsens eksponat blev lidt af et tilløbsstykke på Nordia 94.

Aarhus Hovedpostkontors posthistorie m.m. 1650-1875
Det andet og helt specielle eksponat var vores medlem Keld Valbæks eksponat om Aarhus Postkontor. Det var naturligt, at det også blev indbudt og for dette modtog Keld Valbæk også en guldmedalje.

I konkurrrenceklassen
blev der i alt tilmeldt 1400 rammesider, men da vi kun havde i alt 900 rammesider, måtte vi foretage en nedskæring, hvilket skete efter gældende regler for internationale udstillinger: "For at få så mange udstillere med som overhovedet muligt, har vi været nødsaget til at foretage ret kraftige nedskæringer i det ønskede rammeantal, ligesom vi kun tillader et eksponat pr. udstiller. (Gælder ikke litteratur). Nedskæringen i rammeantal betyder, at alle, der ikke på tidligere Nordia - udstilling eller på international udstilling har opnået stor vermeil, bliver skåret ned til 5 rammer. Udstillere, som har opnået stor vermeil på nævnte udstillinger kan få op til 8 rammer. Vi opnåede så samtidig, at alle udstillere, som har meldt sig rettidigt, får et eksponat med, og vi håbede, at dette vil opveje den eventuelle gene, det forståeligt nok er for mange, som må nedskære antallet af plancher, for at komme ned på det accepterede rammeantal".

Kataloget
Artiklerne til NORDIA 94-kataloget blev sat af Toke Nørby med tekstbehandlingsprogrammet WordPerfect 5.1, på en IBM 60 PC, som Danske Filatelisters Fællesfond tidligere havde stillet til Toke Nørbys disposition. Kataloget, ISBN 87-88688-48-8, blev redigeret af et Nordia 94-katalogudvalg og trykt hos Hørning Trykcenter, Hørning.

Det officielle referat fra udstillingen og bedømmelserne kan ses her: Referat m.m., gengivet fra DFT nr. 8/1994, s. 435-438, så jeg vil her beskæftige mig med den del af udstillingen, der omhandler mit eget engagement, bl.a. medalje-boksene i bronze, idet disse ikke er beskrevet andetsteds.

Kataloget - "Oliefyr"!
Jeg var delvis ansvarlig for kataloget. Da jeg brugte tekstbehandlingsprogrammet Word Perfect 5.1 på min IBM PS2/60, kunne jeg stavekontrollere teksten og jeg morede mig højlydt, da jeg stavekontrollerede Ólafur Elíassons artikel om "Indenlandske Islandske Pakkeforsendelser 1873-1940". Programmet stoppede ved forfatternavnet, hvor programmet kun havde eet ændringsforslag til forfatterens fornavn: "Oliefyr". Heldigvis tilgav forfatteren os da vi efterfølgende kaldte ham "Oliefyr". Og det "navn" hang stadig ved ham i mange år - med hans velsignelse!

Medaljeudvalg
Aarhus Philatelistklub havde nedsat et "lille" medaljeudvalg, hvor jeg fik "ansvaret" for at føre mit forslag om en bronzestøbt frimærkeboks ud i livet. Jeg, der ved Hafnia 76 og Hafnia 87 havde været meget begejstret for Henrik Eis' kreative tankegang hvad angik medaljer: Smukke brugsgenstande, havde derfor anført, at vi burde "følge" HAFNIA-udstillingernes linie mht. til medaljer. Her var min absolutte favorit Henrik Eis' "doktorring" med 4 RBS-pladen fra HAFNIA 76.

Et Forslag
I Nordia 94-udstillingskomiteen var vi blevet enige om, at vi skulle bruge en frimærkeboks, hvorpå vi kunne anbringe selve medaljen, og vi fik præsenteret en lille nydelig palisanderboks, som ikke var direkte beregnet til frimærker, men bestemt brugbar. Jeg havde foreslået en bronze-støbt frimærkeboks med plads til medalje på låget og det forslag blev vedtaget, bl.a. fordi en frimærkeboks ikke tidligere havde været anvendt som "medaljeunderlag".

Fremstillingen af medaljeunderlaget: Frimærkeboksen i bronze
Som samler af div. frimærke- og posteffekter, havde jeg flere antikke frimærkebokse, både i messing og i træ, hvoraf jeg valgte en i træ som forbillede:

Jeg blev, før min ingeniøreksamen, uddannet som maskinarbejder på Sabro i Aarhus, hvor jeg arbejdede hos en dygtig værktøjsmager i min læretids sidste del. Jeg lavede svendestykke i den afdeling og fik højeste karakter ("Særdeles veludført") for mit svendestykke. Det udløste normalt en fin gave fra fabrikken, men vi fire, der fik højeste karakter til svendeprøven fik en reklamebog om køleteknik :-) Vi var jo på "Sabro"! Men jeg havde efterfølgende ingen problemer med at give mig i kast med fremstillingen af en prototype af frimærkeboksen.

Gørtler og bronzestøberiet Chas. Hansens eftf. i Egå, som skulle støbe delene til boksen, gav mig gode råd og vejledning i, hvordan jeg skulle lave boksen og låget med det computertegnede NORDIA 94-logo. Jeg udskar efterfølgende stumperne til en boks i gråt PVC - såmænd på Fysiologisk Instituts stationære metalrundsav.

Jeg kunne have brugt vores fræser til at lave stumperne, der skulle limes sammen til en boks, men selv om det ikke lyder nøjagtigt, var vores rundsav et ret massivt monstrum med en meget stabil og skarp klinge, som kunne justeres nøjagtigt, da den i forvejen blev anvendt til at skære PVC-dele til laboratorieapparater, så jeg kunne lave nogle meget nøjagtige stumper, som efterfølgende blev limet sammen med PVC-lim.

Den originale træboks, jeg havde og brugte som model, har tre rum til løse frimærker og hvor bunden er skrå, men ikke buet, Jeg ville gerne have buet bund i rummene så frimærkerne let kunne "glides" ud med en pegefinger og fandt en løsning, idet jeg fra vores husbyggeri i 70'erne, havde en overskydende stump tagrendenedløbsrør i samme grå PVC som resten af stumperne til boksen. Af nedløbsrøret udskar jeg et par små buede stykker og limede dem i boksen adskilt af en lodret skillevæg. Jeg var faktisk temmelig stolt af den løsning! (og vi havde stadig nedløbsrør på vores hus efter udstillingen!)

NORDIA 94-logoet blev derefter ætset i en aluminiumplade betrukket med specielt materiale, og efterfølgende skulle en varm plexiglasplade presses mod pladen, så logoet kom til at stå forhøjet og positivt i plexiglasset. Herefter kunne plexiglaspladen med logoet, og som skulle være låget til boksen, også tilskæres på rundsaven.

Bronzestøberen (gørtleren) lavede herefter nogle støbeprøver af bokse og låg i fint støbesand, og efter kugle-/maskinpoleringen af prøverne, var jeg temmelig begejstret for resultatet. Jeg lavede en boks helt færdig og graverede mit navn i boksen ("for at ingen skulle gøre krav på prototypen!" :-)). Men - jeg skulle nu også vise, hvordan navn skulle indgraveres og hvor på boksen. Hængslerne, der var af messing, undersænkede jeg på boksens bagside. Det var en smuk løsning, men den var ganske simpelt for tidskrævende at lave og dermed for dyr, så hængslerne på alle andre bokse blev af en mindre type, så låget var hurtigere at montere.

Ved et møde i "det store NORDIA 94-udvalg" havde jeg min protorype færdig og som medalje havde jeg brugt en forsølvet 10-krone med Dr. Margrethe II på reversen, hvor jeg dog havde bortfræset aversen, så mønten blev halvt så tyk som normalt, ellers virkede den for tyk. Nu kunne man se, hvorledes boksen tog sig ud med en "medalje". (Jeg kan berolige dig, kære læser, med, at det ikke er strafbart at ødelægge en mønt, da det kun går ud over ejeren af mønten: Han bliver en smule fattigere!) Det store udvalg var begejstret for den lille bronzeboks, så min prototype blev godkendt. Den vejer forøvrigt hele 550 g, så det er ikke en, man bør tabe over sine bare tæer.

Desuden undersænkede jeg hængslerne på prototypen, men det var en tidskrævende proces, og efter aftale med Eigil Hald, min kollega, finmekaniker og værkstedsleder på Kemisk Institut, Aarhus Universitet, der skulle montere hængsler og samle låg og bokse, tyede vi til en anden og hurtigere løsning. Vi indkøbte nogle små guldeloxerede jernhængsler, der kun krævede ganske lidt fræsning i boksen.

Problemer med bronzestøbningen
Bronzestøberen hos metalvarefabrikken Chas. Hansens eftf. i Egå var en ældre mand, der var meget omhyggelig og dygtig til sit arbejde. Uheldigvis (for os) stod han for at gå på pension midt i processen med fremstilling af vores frimærkebokse og kunne ikke af sin chef få lov til at færdiggøre vores manglende støbninger, selv om jeg pressede voldsomt på. Jeg følte, at Chas. Hansen ikke rigtig varetog vores interesser, og den ældre bronzestøbers efterfølger var ikke nær så omhyggelig og blev møgsur, da jeg ikke kunne godkende ca. halvdelen (mere end 100) af de bokse, han støbte, men det var desværre nødvendigt. Kvaliteten var ganske enkelt for dårlig. Han blev så sur over min kvalitetskontrol, at jeg opfattede hans mishagsyttringer således, at han ville sabotere/sinke arbejdet. Der fandtes ikke mange bronzestøbere i Danmark, men der var een i Aalborg og jeg sagde, at vi måske skulle få bronzestøberiet i Aalborg til at hjælpe os, hvis det var nødvendigt. Det hjalp heldigvis på hans omhyggelighed.

Tiden var dog ved at løbe fra os og det vidste chas. Hansens efterflg. og den nye bronzestøber, men de efterfølgende bokse blev dog temmelig meget bedre, så jeg kunne godkende bokse nok, da han fik dem lavet. Vi har heller ikke fået reklamationer fra udstillere, der har fået defekte bokse med støbefejl.

Venstre foto viser hvordan hængslerne monteres og hvor fræsningen på boksen skal være. På højre foto bliver frimærkeboksene
og låg samlet af Eigil Hald, og jeg satte grøn filt bag på boksene. Det foregik i vores spisestue på Vinrosevej 8 i Skødstrup.

Da vi skulle tildele medaljer og bokse til samtlige udstillere og til lidt flere, ville vi få brug for ca. 260 frimærkebokse, inkl. de bokse, som udvalget og andre NORDIA 94-medarbejdere skulle have. Navnene blev graveret hos Jydsk Emblem Fabrik.

Selve medaljen var som nævnt et metalfrimærke, en kopi af Dr. Margrethe I, som var udkommet som alm. frimærke i forbindelsen med NORDIA 94. Medaljen blev lavet hos Jysk Emblemfabrik ApS i Viby i guld, forgyldt sølv, sølv, forsølvet bronze samt bronze, og efterfølgende blev medaljerne sat på de små bronzefrimærkeboks. Prisen for medaljerne var iflg. tilbuddet fra Jysk Emblemfabrik ApS, anført for medaljer af en vægt á 10 g:

Frimærkeboksene og medaljerne var en ubetinget succes og vi har efterfølgende kun set ganske få bokse, der er blevet solgt eller på anden måde frigivet fra personer, der oprindeligt har fået dem tildelt.

Mange år efter begyndte jeg at samle danske udstillingsmedaljer for forsøge at bevare informationen om disse små erindringer fra vores udstillinger og for at kunne vise, hvor kreative klubberne havde været - eller ikke havde været, når det gjalt det lille minde fra deres udstilling. Nogle frimærkeudstillingsmedaljer var - efter min mening - af høj kunstnerisk værdi og fortjener at blive bevaret, men andre ganske simplet var rædselsfulde og ikke af stor kunstnerisk/bevaringsværdig værdi.

Mht. NORDIA 94, fik jeg et eksemplar af hver medaljevaleur til min samling - på nær et eksemplar af guldmedaljen (som var for dyr til, at man lavede overskydende eksemplarer, som Nordia 94 kunne forære væk). På det tidspunkt tænkte jeg ikke på selv at købe et eksemplar i guld. Først i 2017 fik jeg mulighed for at købe en Nordia 94-guldmedalje, og historien om denne guldmedalje er ganske god:

Thorkild Simonsens Guldmedalje
I august/september 2017 ringede "Guldsmed Bent" (ved Bent Valdemar Sørensen, der har en attraktiv guldsmedeforretning i centrum - på Søndergade 5 i Aarhus) til mig. Min hustru har gennem tiden købt forskelligt "nips" af ham og jeg havde været med i forretningen flere gange, hvor jeg bl.a. havde fortalt ham, at jeg var "frimærkesamler". Han sagde, at havde besøg af en ældre distingveret herre, der var ved at indlevere et guldfrimærke med motiv af Dr. Margrethe I. Guldsmed Bent kendte dog ikke baggrunden eller historien om guldfrimærket, men da det havde form som et frimærke, tænkte han logisk nok på, at jeg nok havde kendskab til det.

Den ældre distingverede herre, som Guldsmed Bent omtalte ham som, havde kun fortalt Guldsmed Bent, at han havde samlet lidt "gammelt guld fra gemmerne" sammen og som måske kunne udgøre en del af betalingen for en ny vielsesring (da hans vielsesring var meget slidt), men han sagde ikke, hvorfra han havde guldfrimærket!

Jeg tænkte lynhurtigt på hvem, det kunne være og der var kun ganske få udstillere fra Nordia 94, der havde fået Guld, og hvor hovedparten af disse få nok ikke var til sinds at lade guldfrimærket omsmelte.

Så jeg sagde, at jeg ville gætte på, at den omtalte herre måtte være vores tidligere borgmester Thorkild Simonsen. Det var rigtigt! Thorkild Simonsen havde vurderet, at en ny ring mage til den, han fik, da han blev gift med Edny Jensen 25.07.1953 var mere relevant end det at have et Nordia 94-guldfrimærke liggende i skuffen. Thorkild Simonsen havde ikke bronzefrimærkeboksen, hvorpå guldmedaljen havde siddet, med til Guldsmed Bent.

Guldsmed Bent og Thorkild Simonsen var imponerede over, at jeg gættede personen med det samme. Simonsen var også godt tilfreds med Guldsmed Bents værdivurdering af medaljen, da jeg fortalte, at jeg gerne ville købe den, da den skulle omsmeltes. Guldsmed Bent var så large, at han intet havde imod, at jeg købte den direkte af Thorkild Simonsen, da der ellers løb mellemledsomkostninger på. Det var et smukt træk af Guldsmed Bent. Efterfølgende besøgte min hustru og jeg Thorkild Simsonsen og hans hustru den 03.10.2017 og købte medaljen til den pris, som Guldsmed Bent havde angivet. Min hustru havde iøvrigt talt med Thorkild Simonsen adskillige gange, når han ringede til sin kollega, skoleinspektør K.E. Mortensen, Skødstrup Skole, hvor Inga var sekretær. K.E. var i en årrække formand for den socialdemokratiske byrådsgruppe i Aarhus - small world, ikke sandt?

Thorkild Simonsens guldmedalje er udført i 14 karat guld (stemplet "585" på reversen) og vejer i øvrigt 18 g og ikke 10 g, som antydet i tilbudsbrevet af 12.01.1993 fra Jysk Emblemfabrik ApS.